No. 9952 af 10318
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Flyve-Posten 30.4.1845 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Thorvaldsen tydsk Kunstner.

En dansk Reisende, der nylig er hjemkommen fra Tydskland, har fortalt følgende characteristiske Anecdote, som meddeles i „Aftenbl.” Han saae paa en Placat en tydsk omreisende Kunstner avertere Præstationer af forskjellige Stillinger efter berømte Billedhuggeres Statuer. De berømte Billedhuggere, hvis Værker han havde benyttet, vare henførte til tre Afdelinger: italienske, franske og tydske, og under denne sidste var Thorvaldsen nævnet (andre tydske Kunstnere vare ikke anførte, medens hver af de øvrige Afdelinger havde flere Navne). Altsaa er nu Thorvaldsen bleven tydsk Kunstner. Det er troeligt nok, at Placatens Forfatter virkelig har staaet i den Formening, at Thorvaldsen er en Tydsker, ‒ men Sligt maa da hidrøre fra dem, som vide bedre Beskeed, og som troe at gjøre Danmark ret lille, naar de faae det frataget det Store de misunde os. ‒ Det er ikke mange Aar siden, endnu i Thorvaldsens Live, at en Tydsker bestråle sig for at bevise, at den danske Kunstner i Grunden ikke var Dansk, men som Kunstner var fuldkommen Tydsk.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Flyveposten, No. 99.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1845, Flyve Posten 30.4.
Emneord
Thorvaldsen som tysk
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 26.03.2015 Print