Nogle Bemærkninger
til Veiledning ved Beskuelsen af de paa Kunstakademiet udstillede Skizzer til Thorvaldsens Museum.
Savnet af et Local, hvori de Arbeider og Samlinger, som Thorvaldsen har skjænket sit Fædreneland, kunne opbevares og nydes, har foranlediget et Samfund af kunstelskende Mænd, til at indbyde den danske Nation, til ved fælleds Bidrag at bringe de Summer tilveie, hvormed et Museum for disse Kunstskatte kunde blive opført.
Denne Indbydelse har paany fremkaldt de Ideer, som for 5 Aar siden opstode hos mig ved Bearbeidelsen af Kunstforeningens Opgave, om at benytte Ruinerne af Marmorkirken, og uagtet Hensigten med det ovennævnte Museum er aldeles forskjellig fra hiin Opgave; saa har jeg dog under Udarbeidelsen af nærværende Skizzer havt de samme Fordele for Øie, som den begyndte Marmorkirke og dens Omgivelser tilbyde, og som ogsaa ved denne Leilighed kunne blive benyttede.
Til et Museums Opførelse gives der neppe nogen heldigere Plads her i Byen end den, som disse Ruiner indtage, idet dens fra alle Sider frie, og for al Tidsfare sikkrede Beliggenhed i den skjønneste Deel af Kjøbenhavn, imellem to Hovedgader og ligefor een af de smukkeste Pladse, betinger absolut en offentlig Bygning af det ædlere Slags; og da der neppe er nogen Udsigt, til at bemeldte Ruiner kunne paa en anden Maade blive benyttede, saa vil Museet allerede af denne Grund her være paa sit rette Sted.
Hovedanlæget af Marmorkirken frembyder en Rotunde med en Porticus paa dens For- og Bagside, samt to Sidefløie bestemte til Taarne, og denne Form af en Rotunde med Lyset ovenfra, paa hvis Skjønhed Pantheon i Rom giver os det bedste Exempel, er netop stikket til saavel at rumme større Kunstværker paa en fordeelagtig Maade, som ogsaa til at danne Middelpartiet i en offentlig Bygning af den Natur, som i det folgende skal blive udviklet.
Af dette Hovedanlæg kunde saaledes i det mindste Fundamenterne benyttes og saameget af dets Høide
over Jorden, som vilde blive skjult i Museets Kjelderetage, og man burde derfor ikke lade en Leilighed gaae ubenyttet hen, hvorved disse Partier ligefrem kunde bruges, idet der vist ikke saa snart vil frembyde sig nogen anden, hvor disse givne Former og Forarbeider med lige Hensigtsmæssighed kan anvendes.
Foruden disse tvende Hovedfordele, nemlig Beliggenheden og de existerende Fundamenter samt Kjelder- Etagen, frembyder Marmorkirken en uhyre Masse af Materialier, som efter dens Nedbrydelse igjen umiddelbar vilde kunne anvendes deels i Grunden, deels i det Indre og Ydre af Museet, og hvorved der vilde spares en heel Deel Udgivter for nye Materalier, Transport o. s. v.
At de her omtalte og hidtil ubenyttet henliggende Gjenstande blot med Hensyn til det Materielle ikke maae være saalidt værd, kan sluttes deraf, at det der staaer af Bygningen og som blev opført i Aarene 1750 til 1770, har kostet 858,000 Rbd. dansk Courant *).
Endvidere vilde Salget af den tiloversblivende Deel af den til Marmorkirken hørende Plads, som ikke benyttedes til Museet eller dets nærmeste Omgivelser, og hvorpaa private Bygninger kunde opføres, samt Salget af de til Museet uanvendelige Materialier, indbringe en Sum af hen ved 60,000 Rbd., og derved kunde for en stor Deel de Udgivter dækkes, som Rydeliggjørelsen af denne Plads og Udførelsen af det nye Anlæg omkring Museet vilde medføre.
Naar det nu paa den ene Side synes indlysende, at dette Sted under disse Forhold lover saa væsentlige Fordele ved Opførelsen af et Museum fremfor ethvert andet Sted, hvor Alting maatte skabes heelt fra Nyt af, og at en saadan Bygning med sine Omgivelser ikke alene vilde befrie Byen for Ruinerne af et ufuldendt Værk, uden nogen høi Betydning hverken fra den historiske eller fra den kunstneriske Side, men tillige være et hæderligt Minde om det danske Folks National-Aand, og en af Hovedstadens betydeligste Forskønnelser; saa tør jeg paa den anden Side ikke fordølge, at denne Plads fordrer en Bygning, der saavel ved sin Form, som ved sin Størrelse kan yde et imposant og værdigt Syn.
Dette vil rigtignok ikke blive Tilfaldet, naar det paatænkte Museum bliver indskrænket til en ganske simpel Bygning, der paa den mindst bekostelige Maade blot giver Leilighed til deri at gjemme Thorvaldsens Arbeider og Samlinger, og jeg har derfor tænkt mig en Bygning af en fleersidig Bestemmelse og af større Omfang, end den blotte Opbevaring af hine Kunststatte vilde behøve.
Forinden jeg imidlertid gaaer over til de udstillede Skizzers nærmere Beskrivelse, tillader jeg mig endnu at anføre nogle Bemærkninger, som deels have havt en væsentlig Indflydelse paa det hele Udkast, deels fortjene at komme i Betragtning ved den nærmere Undersøgelse af det Hensigtsmæssige i et saa stort Anlæg.
1) Der existerer intet Local i Kjøbenhavn, hvor større Forsamlinger af Almeen-Interesse kunne afholdes, og hvor Høitideligheder, der ikke netop ere kirkelige, f. Ex. Musikfeste o. s.v. kunde finde Sted.
2) Der er siden Fuldførelsen af Hoveddelene af Christiansborg-Slot ingen offentlig Bygning under Arbeide, hvor de forskjellige Haandværkere kunde erholde en især i denne arbeidsløse Tid saa høist nødvendig Beskæftigelse, der ikke alene kunde skaffe dem Fortjeneste, men tillige bidrage til at uddanne dem, og give dem, saavelsom mange Industriegrene Leilighed til gavnlig og fremadskridende Virksomhed.
3) Der er kun liden Udsigt til at de ældre og yngre herværende Kunstnere skulle komme til at anvende deres Kræfter efter en større og for selve Konsten tjenligere Maalestok, end den, som Privat Interesse giver Anledning til.
Ved disse Skizzer er den samme Maalestok antaget som i Jardins Værk over Marmorkirken, og de ved Siden af Opstalterne og Giennemsnittene tegnede smaa Figurer tjene til at give et omtrentligt
Begreb om Bygningens Størrelse i Forhold til en Mands Høide.
Grundtegningens Hovedform danner en Qvadrat, hvis Sider ere ligesaa store som den lange Axel af Marmorkirkens Middelpartie, nemlig 94 Alen, og herved fremkommer foruden den forreste Porticus, en sammenhængende Række af Sale og andre Rum, som indeslutte den ovenomtalte Rotunde. Denne sidste, hvis Høide og Tvermaal er liig Diametren af det nu existerende cirkelformige Indre af Marmorkirken, (48 Alen) kan umiddelbar efter Nedbrydelsen opføres paa de gamle Substructioner.
Den store Porticus, eller aabne Forhalle, foran Rotunden saavelsom en Deel af Salene bagved samme, staae ligeledes paa den gamle Kjelder – Etage, og den største Deel af Udbygningen imod store Kongensgade, tilligemed Hovedtrappen imod Amalienborg er antaget opført paa de gamle Fundamenter. Selv til Middelpartiet af begge Sider af Museet vil endeel af Taarnfundamenterne kunne blive benyttet.
Dette samt hvorledes Hoveddelene af det nye Museum skulle staae paa Kjelder-Etagen af Marmorkirken, sees i Grundtegningen af denne Etage antydet med røde Conturer; hvorimod den graae Tinte betegner Massen af Marmorkirkens Fundamenter, og den rodgraae den existerende Deel af Kjelder-Etagen som igjen skal benyttes; den aldeles røde Tinte angiver de Dele af Museets Kjelder-Etage, som maa af Nyt tilbygges.
Denne Kjelder-Etage vil paa Solsiden indeholde Boliger med egen Indgang for en Portner og en Fyrboder; paa den modsatte Side derimod Maga- ziner og andre Rum ril at restaurere og afforme, ligeledes med egen Indgang.
I de fire Hjørner nærmest Rotunden tænkes anbragt Varmeindretninger, hvorved saavel Salene som Flisegulvene kunne blive opvarmede. Den øvrige Deel af denne Etage, som ikke bruges til Forpladse eller Corridorer og Trapper, benyttes til Magaziner for Brændsel, Retirader o. s. v. Foruden de her anførte nødvendige Beqvemmeligheder tjener Kjelder-Etagen, der heelt igjennem tænkes hvælvet, tillige til at holde Bygningen saa tør som mueligt, saaledes at ingen skadelig Virkning af Fugtigheden paa de i Museet gjemte eller udførte Kunstværker vil være at befrygte.
Til det egentlige Museum kommer man fra Amalienborg-Side op ad den ovennævnte Ydertrappe
og gjennem den aabne Forhalle, hvilken sidste kunde prydes med plastiske og maleriske Kunstværker og, ifald man ønskede det, lukkes med et lavt Bronzegitter. Herfra kan man træde enten lige igjennem Hoveddøren ind i Rotunden, eller ogsaa til højre eller venstre ind i de mindre Sale. Imellem Murene ved disse sidste Indgange er paa en ikke iøinefaldende Maade anbragt Rum for Portneren, samt smaa Trapper, som føre saavel til Kjelder-Etagen som til Tagene.
Benyttes Indgangen paa venstre Side, saa kommer man først ind i et fiirkantet Værelse (af 19 Alens Længde og Brede), med fladt Loft og Lyset ovenfra, hvori Thorvaldsens Samlinger af mindre plastiske Gjenstande, saasom Vaser, antike Marmorfragmenter, Terracotter, Bronzer etc. kunne blive opstillede.
Derfra træder man ind i en lang Sal med tre Krydshvælvinger og tilsvarende halvrunde Lysaabninger i Sidevægen ud til Pladsen, hvor, foruden et passende Udvalg af større Arbeider, to af Thorvaldsens Gavl-Compositioner, nemlig Salomons Dom og Apollo iblandt Hyrderne, kunne opstilles lige over for Vinduerne.
Fra denne Sal gaaer man ind i en anden noget mindre, med Tøndehvælving og Lyset ovenfra, som er bestemt især til Thorvaldsens Arbeider af den græske Mythologie, saavel Billedstøtter som halvophøiede Arbeider, og hvor altsaa Jason, Mercur, Adonis, Venus, Priamus og Achilles o. s. v. ville finde deres Plads.
Herpaa følger et Værelse, hvis Størelse er afpasset efter Dimensionerne af Alexanders Triumphtog, og, istedetfor at anbringe en Gibsafstøbning, vilde det være en dobbelt Gevinst, saavel for Museet som for dette Mesterværk, om det Exemplar i Marmor, som Regjeringen eier og som hidtil er bestemt for Christiansborg Slot, her kunde blive opstillet. Dette Værelse har desaarsag erholdt de i Tegningen angivne Former, for at dette i den nyere Kunst saa høit fremragende Værk kunde erholde en heldig Belysning og saaledes komme til at gjøre en ganske anden Virkning, end paa Slottet, hvor det paa Grund af de givne locale Forhold ikke kan faae Belysning uden nedenfra. Derimod vil en Gibsafstøbning paa det sidstnævnte Sted gjøre aldeles samme Tjeneste, som Gibs-Originalen til denne Frise i Paladset paa Monte Cavallo i Rom.
Salen, som man fra dette Værelse træder ind i, har, ligesom den foregaaende mythologiske, Tøndehvælving, og Lyset ovenfra. Hovedgjenstandene i den ere den colossale Christusfigur, Apostlerne og andre Værker af bibelsk Characteer.
Den næste Sal kan enten beholde samme Størrelse som den tilsvarende paa Bygningens venstre Side, med Krydshvælvinger og tre halvrunde Lysaabninger ud til Pladsen, eller ogsaa deles saaledes som Grundtegningens høire Side viser, nemlig i tre mindre Værelser, hvoraf ethvert faaer sit eget Vindue og hvorved der følgelig vindes mere Plads og en større Eenhed i Belysningen. I de tvende af disse Værelser opstilles lige over for Vinduerne de to resterende Gavl- compositioner: Johannes i Ørkenen og Christi Opstandelse; de øvrige Vægge saavel her som i det tredie Værelse kunne benyttes til Portraitstatuer, Gravmonumenter og andre Arbeider af mindre Omfang.
Endelig vil det sidste Værelse af samme Størrelse og Hovedform som det allerførst nævnte, og med en lignende Belysning, indeholde Thorwaldsens Samling af Malerier og andre hertil passende Gjenstande.
Rotunden med dens fire store Nischer bliver reserveret deels til colossale, allerede existerende Billedstøtter og Monumenter, saasom Pavens, Leuchtenbergs, Copernikus, Poniatowskis etc.; deels til andre storre Værker, som Thorvaldsen med sin usvækkede Kunstnerkraft rimeligviis endnu kan udføre.
Paa den Side af Museet, som vender ud imod Store Kongensgade er der saavel en Ydertrappe, som en Opkjørsel til en mindre Forhalle, hvorfra man gjennem den mellemste Dør kommer lige igjennem Alexanders-Værelset til Rotunden og de tilstødende Sale, eller ogsaa, igjennem de mindre Sidedøre til venstre og høire, ind i Cabinetter, hvoraf det ene kan anvendes til Thorvaldsens Mynter, skaarne Stene, Gemmer o. s. v., det andet til hans Bibliothek, Kobberstik, Tegninger o. s. v.
Over disse Værelser findes to andre, som staae i Forbindelse med dem formedelst smaa Trapper, og hvis Beliggenhed tillader, at forskjellige Gjenstande af de her opbevarede Samlinger kunne benyttes og studeres i uforstyrret Roe.
Fra Cabinetterne i underste Etage føre skjulte Døre til Salene, og lette saaledes Communicationen for vedkommende Tilsynsmænd. Ved talrige Forsamlinger, som ved Høitideligheder, Musikfeste o. s. v. vil de omkring Rotunden anlagte Værelser
og Sale, desuden tjene til at lette Passagen til og fra denne, fordele de Besøgende og saaledes yde den fornødne Beqvemmelighed for det store Antal Mennesker, som et disponibelt Rum paa henved 5000 Qvadrat- alen kan modtage.
Det concentrerede Anlæg gjør, at Bygningen, uagtet dens betydelige Omfang og Flade-Indhold, alligevel forholdsviis kan udføres med den størstmulige Oeconomie i det Hele saavelfom i dens enkelte Dele. Rotundens Muur afgiver nemlig ei alene et Skillerum mellem den og de omgivende Sale, men den bærer desuden den simple Kuppelhvælving, uden at behøve den Tykkelse som en isoleret Rundbygning vilde kræve, da de tilstedende Sale med deres Mure og Hvælvinger afgive den nødvendige Modstand mod Kuppelens Sidetryk.
Paa en lignende Maade er der overalt i Projectet sørget for, at der i dets architectoniske Anordning Intet findes, som ikke har sin nødvendige, til Bygningens Bestemmelse og Soliditet svarende Function.
Hvad Constructionen angaaer, saa kan den Deel af Marmorkirkens Materialier, som ikke har staaet sig i Luften, anvendes til Fundament- og Indermure. Med den Deel derimod, som har staaet Prøven i de afvigte 80 Aar, kan Yderdelen af Kjelder-Etagen, samt Søiler, Pilastre, Gesimser o. s. v. udføres, medens alt det øvrige udvendige Muurværk bliver af rødlige Muursteen uden Puds.
Den Deel af Kuppelen og Hvælvingerne over Salene, som udover noget Sidetryk, opføres af særskilt dertil fabrikerede Steen, der ere porøse, men faste og tillige lette.
Kuppelen kan tildeels mures med Cement og overtrækkes med et eller andet vandtæt Materiale.
Ved det flade Tag, som understøttes af let Tømmerværk, kan den Dornske Bedæknings-Methode anvendes, ifald man ikke vil foretrække den kostbarere Kobberbedækning, saavel for dette som for Kuppelen.
Alle ydre og indre architectoniske Former ere antagne saa simple som mueligt, og Bygningens Forskjønnelse er blot beregnet paa de plastiske og maleriske Kunstværker, hvormed den under selve Opførelsen eller senere kan blive udsmykket. Derfor er ogsaa i vedføiede Hovedsum over Bekostningerne ikke anført andet, end hvad der henhører til Bygningens Opførelse, medens alle Dele af samme, hvor der i Skizzerne er antydet et eller andet Slags af de ovennævnte Udsmykkelser, antages at være glatte og blot forberedede til at modtage lignende Kunstværker, der jo kunne erholde en i mange Henseender bedre Anordning, end den her paapegede.
Til at fuldføre en Bygning som den her projecterede vil et Tidsrum af 5 til 6 Aar være tilstrækkeligt. Hele Udførelsen, Nedbrydelsen af de gamle Rudera iberegnet, vilde ifølge et detailleret Overslag, som er gjort i Forening med dygtige og erfarne Practikere, og hvorved ikke alene den strængeste Oeconomie er antaget som Rettesnor, men hvorved ogsaa flere Besparelser ere foretagne end der ved Skizzernes Udarbeidelse vare paatænkte, medføre en Bekostning af 281,000 Rbd. Selv om man vilde anvende noget mere end det allernødvendigste for Bygningens Varighed og Værdighed, saa maatte Bekostningerne i hvert Tilfælde kunne holdes indenfor Grændserne af 300,000 Rbd.
Charlottenborg den 28. Marts
G. Hetsch.