Frue Kirkes Opbyggelse.
–––––––––
I Anledning af det Ønske, som i dette Blads Nr. 78 er blevet fremsat, om at erfare, hvilke Summer der ere bleve anvendte til Gjenopbyggelsen af Frue Kirke her i Staden, seer Redactionen sig i Stand til at levere følgende fuldstændige Fremstilling af denne Sag, hvilken vistnok vil have mangesidig Interesse.
Efterat Hans Majestæt Kongen allernaadigst havde bestemt, at den afbrændte Fruekirke her i Staden igjen skulde opføres efter de af den Kongelige Direktion for Universitetet og de lærde Skoler i sin Tid forelagte Tegninger til Kirken og dens Taarn, behagede det Allerhøistsamme ved Resol. af 21de Juni 1811 at paalægge Conferentsraad Hansen og Conferentsraad Cancelli-Deputeret Lassen i Forening med senere afdøde Geheimestatsminister Malling og Professor Dr. theol. Hornemann at sammentræde i en Commission for at bestyre de Kirkens Opførelse i Almindelighed vedkommende Sager, i hvilke Forhandlinger Commissionen skulde have umiddelbar allerunderdanigst Forestilling, hvorhos Gjenopbyggelsen af bemeldte Kirke,
allernaadigst blev overdragen til Conferentsraad Hansens Overopsyn og Bestyrelse.
I Aaret 1829 blev Kirken høitideligen indviet og tagen i Brug til Gudstjenesten, men da dog endnu nogle Arbeider stode tilbage var det nødvendigt, at Commissionen fremdeles fortsatte sine Forhandlinger. Disse tilbagestaaende Arbeider bleve tilendebragte i Løbet af Aaret 1832, saa at Kirkebygningen omtrent i Midten af samme Aar var aldeles fuldført, alene med Undtagelse af Opstillingen af nogle af de fra Thorvaldsen forventede Konstsager. Da imidlertid endnu maaskee længere Tid kunde medgaae, inden disse Konstsager her modtoges, troede Commissionen ikke at burde derefter udsætte den endelige Opgjørelse, og den nedlagde derfor under 4de October 1832 allerunderdanigst Beretning angaaende Arbeidets Fremgang fra dets Begyndelse indtil dets Tilendebringelse, angaaende de oppebaarne til Bygnings-Arbeidet bestemte Indtægter og disses Anvendelse, saavelsom ogsaa angaaende Status af den Fond, som fra 1ste Januar 1827 var dannet af de til Forrentning og Afbetaling af optagne Laan bestemte Indtægter, samt om de paa Laanene indtil 11te Juni 1832 inclusive præsterede Renter og Afbetalinger.
Angaaende de under Commissionens Bestyrelse staaende Indtægter og Udgifter blev saaledes oplyst:
A) Indtægterne, af hvilke Bygningsomkostningerne ere udredede, have været følgende:
|
1) Fruekirkes under Kjøbenhavns Universitets Qvæstur administrerede ældre Midler, bestaaende af Branderstatningen for Kirken, og hvad ved Salg af endeel af de fra Kirkens Brand indsamlede Materialier var erhvervet . . . 2) Colleet-Bidrag: a) efter den ifølge Kgl. Resol. af 16de Juli 1812 udstedte Collect i Danmark, Norge og Hertugdommerne 26,599 Rbd. 77 β. b) fra de vestindiske Øer, hvor Collect udgik ifølge Kgl. Resol. af 21de Decbr. 1817, – 3,706 Rbd. 69 β, c) fra Danmark, Hertugdommerne ikke herunder indbefattede, efter en ifølge Kgl. Resol. i Aaret 1826 udgaaet Collect 1477 Rbd. 46 β. r. S., 13,266 Rbd. 24 β. Repr. . . 3) Den ved Placaten af 22de Octbr. 1813 paabudne Brandhjelp af Kirkerne i Danmark, hvoraf indkom . . . 4) Et af Hs. Majestæt Kongen ved Allh. Resol. Af 8de April 1817 allern. bevilget overordentligt Tilskud fra Finantserne af 5) Optagne Laan. Commissionen var ved allerh. Resol. af 12te Mai 1819 bemyndiget til i hvert af Aarene 1819, 1820 og 1821 at optage et Laan af 100,000 Rbd. Sølv, altsaa i det Hele en Sum af 300,000 Rbd. Sølv, saaledes at dette Laan skulde forrentes og afdrages i 28 Aar med 6 pCt. aarlig, hvilke Renter og Afdrag skulde tilveiebringes: a) ved en Afgift paa Klubber og dramatiske Selskaber; b) ved et aarligt Bidrag fra Frue Kirkes egne Indtægter; c) ved en Repartition paa Kirketiender. I Overensstemmelse hermed blev ogsaa i Aarene 1819 og 1829 optaget et Laan hos Sorøe Academie paa 100,000 Rbd. Sølv, men da Repartitionen paa Kirketienderne ikke blev iværksat, og tilstrækkelige Ressourcer til Forrentning og Afbetaling af 300,000 Rbd. saaledes ikke havdes, maatte der standses med videre Laans Optagelse, og der blev derhos alene betalt Renter af det sorøske Laan. Det var først ved allerh. Resol. af 19de O[c]tbr. 1825 at nye Ressourcer tilveiebragtes, idet Kirken tillagdes, istedetfor den paatænkte Kirketiende Afgift, den for Kjøbenhavn paabudne Brandafgift, dog saaledes at Stadens Casse skulde oppebære Halvdelen, indtil samme derved havde faaet dækket et Tab, foranlediget ved Indkjøb af Brænde til Stadens Forsyning i 1817 og 1818, samt en Afgift af Liig, som begraves paa Kirkegaardene i Kjøbenhavn, Christianshavn dog ikke indbefattet. Det var dog endnu ikke muligt at erholde yderligere Laan, da der stedse fordredes mere end 4 pCt. Rente, og først efterat det var tilladt at der af det nye Laan, som behøvedes, maatte spares 4 1/2 pCt. Rente, optoges den sidste Deel af Laanet, som dog indskrænkedes til 100,000 Rbd. r. Sølv og det hele Laan blev saaledes ikkun 100,000 Rbd. Sølv og 100,000 Rbd. r. S., istedetfor at Bemyndigelsen gik ud paa 300,000 Rbd. Sølv. Samtlige Laan, for hvilke af Consistorium er udstedt Obligationer, ere blevne indbetalte til Commissionen med ialt … Da de til Forrentning og Afbetaling af Gjelden henlagte Ressourcer først fra 1ste Jan. 1827 samles i en egen Fond (Rente- og Afdrags-Fonden) men indtil den Tid indfløde i Bygningsfonden, hvorfra da ogsaa de udbetalte Renter, samt et i samme Tidsløb præsteret Capitalsafdrag, blev præsteret, saa er Indtægten af disse Kilder indtil Udgangen af 1826 under Nr. 6, 7, 8 og 9 anført for sidstmeldte Fond saaledes: 6) den ved Placat 29de Octbr. 1819 paabudne Afgift af Klubber og dramatiske Selskaber indbetalt i Aarene 1819-1826 7) Det aarlige Bidrag fra Fruekirkes egne Indtægter, indbetalt i Aarene 1819 – 1826 med 8) Halvdelen af den ved Kgl. Resol. af 19 Mai 1819 paabudne Brændeafgift indbetalt i 1826 9) Den paabudne Afgift af Liig, som begraves paa Kirkegaardene i Kjøbenhavn, indbetalt i 1826 . . . Det er derhos blevet bemærket, at Bygningsfonden af disse sidste 4 Indtægtskilder har, førend de samledes i en egen Rente- og Afdrags-Fond, i det Hele oppebaaret: 9040 Rbd., 31 β. r.S. – 62,041 Rbd. 5 β. Repr., men da der indtil Udgangen af 1826 er af Bygningsfonden udbetalt Renter og eet Gjelds- afdrag med – 5840 Rbd. r. S. – 28,606 Rbd. 24 β., saa var det alene de tilbageblevne 3200 Rbd. 31 β. r. S. – 33,431 Rbd. 77 β., som har kunnet anvendes til Bygningsarbeidet, hvilken Anvendelse af disse Indtægter ogsaa var tilladt ved Kgl. Resol. af 12te Mai 1819. Endnu er for Bygningsfonden anført: 10) Tilfældige Indtægter, saasom ved Salg af gamle Materialier m. v. efterat Commissionen var sammentraadt . . 11) Gaver af Private udenfor Collecterne …. Desuden blev ved afdøde Veiermester Thomsens Testament af 30te Marts 1818 skjænket til Kirkens Bygningsfond en Panteobligation paa 9000 Rbd. Sedler med 5 pCt. Renter, men Obligationssummen er senere ved Kongel. Resol. af 28de Mai 1822 bleven omskreven til 4800 Rbd. Sølv, og det er derhos allernaadigst bevilget, at den nedsatte Sum kun skal forrentes med 2 pCt. aarlig. 12) Renter af de Obligationer, hvori Kirkens ældre Midler indestode, af den Thomsenske Obligation og af nogle Summer, som for en kort Tid kunne gjøres frugtbringende …. |
r. S. 1,477 Rbd. 46 β. Lateris 1,477 Rbd. 46 β. Tran[s]port 1,477 Rbd. 46 β. 5,531 – 21 – 75,000 – : – 9,040 – : – – 31 – Lateris 91,049 Rbd. 2 β. Transport 91,049 Rbd. 2 β. 4 Rbd. 32 β. 2,240 – 64 – 336 – : - |
Repr. 36,233 Rbd. 92 β. 43,572 – 69 79,806 Rbd. 65 β. 79,806 Rbd. 65 β. 164,425 – 82 – 200,000 – : – 142,760 – : – 50,072 – 89 – 4,575 – : – 7,213 – 66 β. 648,854 Rbd. 14 β. 648,854 Rbd. 14 β. 179 – 42 – 7,682 Rbd. 36 β. 2,832 – 28 – 4,359 – 27 |
| Talt Indtægt for Bygningsfonden men da heraf ÷ Tid efter anden ere omfatte med er Indtægten derved forandret til foruden Obligationsfordringen paa |
93,630 Rbd. 2 β. 47,178 – 32 – 46,451 Rbd. 66 β. 4,800 – |
663,907 Rbd. 51 β. + 50,654 – 21 – 714,561 Rbd. 72 β. |
B) Udgifterne til Kirkebygningens Gjenoprettelse have, ifølge forskjellige ved Commissionens underdanigste Beretning fremlagte detaillerede Beregninger, været:
| 1) til Bygningsarbeidet selv . . . 2) Lønninger . . . 3) Honorarer . . . 4) Pensioner . . . 5) Understøttelser og Gratificationer . . . 6) Forskjelligt . . . saa at Bygningsforetagendet ialt har kostet Men da af Bygningsfonden er udredet Renter af et i 1816 i Banken optaget og i 1818 tilbagebetalt Laan, samt de fra 11te December 1819 til 11te December 1826 forfaldne Renter og et Gjeldsafdrag med ialt . . . hvilken Sum dog ikke kan regnes med, naar der spørges, hvormeget Kirken har kostet, da Renteudgifterne ikke vilde have fundet Sted, hvis de fornødne Ressourcer havde kunnet tilveiebringes uden Laan, saa blev Bygningsfondens Udgift i det Hele og naar hermed sammenlignes Indtægten udkom for denne Fond en Beholdning af |
21,419 Rbd. 20 β. 5,662 – 48 – 1,092 – 5 – 28,173 Rbd. 73 β. 5,840 – : – 34,013 Rbd. 73 β. 46,451 – 66 – 12,437 Rbd. 89 β. |
636,304 Rbd. 72 β. 28,108 – 51 – 11,374 – 24 – 1,322 – 36 – 1,353 – 86 – 4,075 – 64 682,539 Rbd. 45 β. 28,606 – 24 – 711,145 Rbd. 69 β. 714,561 – 72 – 3,416 Rbd. 3 β. |
Da iøvrigt Bygningsarbeidet er foretaget i en Række af Aar og for største Delen under meget afvexlende Courser af Species mod Rigsbankpenge Repr., har Commissionen ved Beretningen fremlagt detaillerede Beregninger over Udgiftens Beløb i Species, reduceret efter den ved hver enkelt Sums Udbetaling gjeldende Børscours, og forandres derved Udgiften saaledes:
| a) Til det egentlige Bygningsarbejde . . . b) Lønninger . . . c) Honorarer . . . d) Pensioner . . . e) Understøttelser og Gratificationer . . . f) Forskjelligt . . . |
200,887 Rd. 10,963 – 3,484 – 550 – 552 – 1,783 – |
51 β. 42 – 41 – 39 – 71 – 31 – |
Species. – – – – – |
Overslag over Bygningsarbeidet har fra Begyndelsen af ikke været affattet, men Commissionen har i en Forestilling i Mai 1823 yttret, at Bygningsudgiften – hvorved dog fornemmeligen tages Hensyn til de Udgifter, som Bygningsarbeidet udkrævede, og hvorunder ikke beregnedes Bekostningen af Christusfiguren, de 4 Evangelister og Basreliefferne til Frontonen og over Hovedindgangen – kunne antages at ville udgjøre omtrent 207,450 Species. Da det egentlige Bygningsarbeide kun har kostet 200,887 – 51 β. Species, er denne Sum saaledes noget meer end 6500 Species mindre end Overslaget, og regnes samtlige øvrige Bygningsudgifter med, overstiger den derved udbragte Sum ikkun Overslaget med 10,800 Species. Det er iøvrigt til Sammenligning bemærket, at der til i Aarene fra 1728 til 1746 at opføre Kirkens forrige Taarn og Spir, og til efter omtrent 40 Aars Forløb at give det samme Taarn og Spir en Hovedreparation, skal være anvendt i det Hele meer end 150,000 Rdlr. gammel D. C., hvilken Sum var omtrent lige med 120,000 Species; medens Opførelsen af den hele Kirkebygning med tilhørende Inventarium nu ikke har medtaget det Dobbelte af denne Sum.
C) Rente- og Afdrags-Fonden blev indrettet fra 1ste Jan. 1827 og dannet af de til Renter og Afdrag paa optagne Laan til Bygningsarbeidets Fuldførelse henlagte Ressourcer, saaledes at alt hvad fra disse Ressourcer indkom efter 1ste Jan. 1827, om det endog maatte være tidligere forfaldet til Betaling, beregnedes bemeldte Fond tilgode.
Fondens Indtægt til den Tid da Commissionens Beretning blev nedlagt var:
| 1) Af den ved Pl. af 20de Octbr. 1819 paabudne Afgift af Klubber og dramatiske Selskaber . . . 2) Af Bidraget fra Frue Kirkes egne Midler . . . Det ved allerh. Resol. af 12te Mai 1819 bestemte Bidrag 1000 Rbd. Selv aarlig har Kirken ikke kunnet udrede, og naar den nu skal overtage Bygningens Vedligeholdelse m. v. vil den Intet kunne afgive. 3) Af den ved kgl. Resol. af 19de Octbr. 1825 bevilgede Halvdeel af Afgiften af det Brænde, som føres til Kjøbenhavn . . . Denne Afgift skulde ifølge samme allerhøieste Resolution tilfalde Kirken udeelt, naar Staden Kjøbenhavns Kasse havde ved Indtægten af Afgiftens anden Halvdeel erholdt Erstatning for dens Tab ved Brændeindkjøb i Aarene 1817 og 1818. Dette er imidlertid ved kgl. Resol. af 3die Septbr. 1828 nærmere bestemt saaledes, at en Sum af 10,607 Rbd. 11β. Repr. skal ansees som det Beløb Stadens Kasse d. 1ste Octbr. 1827 endnu af førnævnte Tab stal have erstattet, og at samme Kasse endvidere maa til Dækning af det Tab, der er opstaaet ved Brændemagazinets Vedligeholdelse efter 1818 eengang for alle oppebære 30,000 Rbd. Sedler af Brændeafgiften. 4) Af den ved kgl. Rescripter af 19de Octbr. 1825 og 19de April 1826 paabudne og regulerede Afgift af Liig . . . 5) Renter af de Afdrag paa et af de optagne Laan, hvilke efter Obligationens Indhold ikke terminviis skulde udbetales, men først naar de ved at aflægges for Kirkens Regning udgjøre en vis Sum. Afdragene ere indsatte til Forrentning i Statsgjeldskassen . . . tilsammen Men da heraf Tid efter anden er omsat . . . med . . . saa forandres Indtægten derved til . . . Fondens Udgift har været: a) Renter og Afdrag, herunder indbefattet de oplagte Afdrag paa et af Laanene . . . b) Tilfældigt, saasom Brevporto, Mæglercourtage, Betaling for Bankfolium m. V. . . . tilsammen Indtægten er . . . Altsaa er Beholdningen da Commissionens Beretning blev nedlagt |
r. S. 9,320 Nbd. 84 ß. 124 – 5 – Lateris 9,444 Rbd. 89 ß. Transport 9,444 Rbd. 89 ß. 262 – – 321 – 84 – 10,028 Rbd. 77 ß. + 16,745 – 91 26,774 Rbd. 72 ß. 25,981 – 92 79 – 72 26,061 Rbd. 68 ß. 26,774 – 72 – 713 Rbd. – 4 ß. |
Repr. 22,799 Rbd. 36 ß. 2,500 – – 40,532 – 3 – 65,732 Rbd. 39 ß. 65,732 Rbd. 39 ß. 5,731 – 33 – 71,463 Rbd. – 72 ß. ÷ 17,624 – 16 ß. 53,839 Rbd. 56 ß. 39,453 – 48 – 256 – 47 – 39,709 Rbd. 95 ß. 53,839 – 56 – 14,129 Rbd. 57 ß. |
hvilket Overskud fornemmeligen hidrører derfra, at Rente- og Afdragsfonden oppebar samtlige dertil hen[l]agte Indtægtcr, meget tidligere end det hele Laan var optaget ogsaa førend Rente og Afdrag var at svare af fulde 200,000 Rbd. Fra 11te Decbr. 1826 incl. ere de stipulerede Renter og Afdrag paa samtlige Laan præsterede overeensstemmende med de for disse af Consistorium udstedte Obligationer. Indtil 11te Decbr. 1826 er af det da optagne Laan, det fra Sorø Academ[ie], alene betalt Renterne.
Da Overskuddet for Rente- og Afdragsfonden ikke ganske kunde behøves til at sikkre prompte Betaling af forfaldende Renter og Afdrag, men der derimod vil behøves meget mere end den i Bygningsfonden værende Beholdning til at anskaffe og opstille de Konstsager, Kirken endnu mangler, som Basrelieferne i Frontonen og over Hovedindgangen, Daaben, Christusfiguren i Marmor, især naar hertil blev føiet, hvad ogsaa maatte ansees for meget ønskeligt, Apostelfigurerne i Marmor, saa havde Commissionens tvende tilbageværende Medlemmer, Conferentsraaderne Hansen og Lassen, i deres allerunderdanigste Beretning tillige foreslaaet, at 5000 Rbd. Sedler af Rente- og Afdragsondens Beholdning maatte reserveres til i Forening med de indkommende Afgifter at bestride de løbende Renter og Afdrag paa Laanene, og at det Øvrige af bemeldte Beholdning maatte sammenlægges med Byg- ningsfondens Beholdning og saaledes udgjøre en Fond (for hvis contante Midler skulde indkjøbes realisable Obligationer) der alene skulde være bestemte til: a) at bestride Omkostningerne ved Anskaffelsen og Opstillingen af de endnu manglende Konstsager; b) at afholde Omkostningerne ved een eller anden særdeles betydelig og extraordinair Reparation paa Kirkebygningen og dens Inventarium, for saa vidt disse Omkostninger ikke af Kirkens egne Indtægter kunne udredes; c) med 100 Rbd. Sølv aarlig at lønne en Bygningsconducteur, som Commissionen tillige foreslog at maatte ansættes til at føre Opsyn med Kirkebygningen. Men da det var at forudsee, at de Summer, der efter Forslaget skulde henlægges til denne Fond, ikke vilde være tilstrækkelige til at afholde samtlige foranførte Udgifter, androg de tilbageværende Medlemmer as Commissionen tillige paa, at der til samme Fond endvidere maatte henlægges den ene Halvdeel af Brændeafgiften, naar denne Afgift, ifølge kgl. Resol. af 19de Mai 1819 og 3die Sept. 1828, udeelt tilfalder Kirken. Det foresloges endeligen, at der af den i Bygningsfonden værende Beholdning maatte allernaadigst bevilges Frue Kirkes borgerlige Værge, Capitain Friborg, en Gratification af 400 Rbd. r. S., og Cassereren samt Bogholderen ved Universitetet, der den Godtgørelse havde i en Række af Aar aflagt Regnskab for indkomne Klubafgifter og deres Anvendelse, en Gratification af 200 Rbd. Sølv hver. Paa den[n]e allerunderdanigste Indberetning og Forestilling behagede det Hs. Majestæt Kongen under 25de Decbr. 1832 allernaadigst at resolvere saaledes:
“Denne Beretning har været os allerunderdanigst [f]orelagt, og have vi med særdeles allerhøieste Tilfredshed seet den Iver og gode Orden, hvormed Commissionen har udført det Samme i sin Tid allernaadigst overdragne Hverv, at bestyre de Frue Kirkes Gjenopbyggelse vedkommende Sager. Derhos bifalde Vi allernaadigst, at Commissionen nu aftræder og afleverer bemeldte Kirkebygning til Kbhavns Universitet, tilligemed den contante Beholdning, som haves saavel af de til Bygningsarbeidet selv som til Forrentning og Afbetaling af optagne Laan bestemte og under Commissionens Bestyrelse staaende Midler, samt den Kirkens Bygningsfond tilhørende 2 pCt. Rentebærende Panteobligation paa 4800 Rbd. Sølv, hvilken samlede Beholdning, der, efter Fradrag af 5000 Rbd. Sedler af Rente- og Afdragsfondens Beholdnings Beløb, som forbeholdes, for – I Forening med den herefter indkommende Afgift af Klubber og dramatiske Selskaber og af Liig, som begraves paa Kirkegaardene i Kjøbenhavn, samt Halvdelen af den paabudne Afgift af Brænde, som indføres til Kjøbenhavn – udelukkende at anvendes til dermed at afgiøre herefter forfaldende Renter og Afdrag paa de til Kirkebygningens Fuldførelse optagne Laan, overeennsstemmende med de derfor udstedte Obligationer, samt ligeledes efter Fradrag af 400 Rbd. Sølvmynt og 400 Rbd. Sedler af Bygningsfondens Beholdning, som Vi paa Commissionens allerunderdanigste Forestilling ville have forundt Frue Kirkes borgerlige Værge, Capitain Friborg, samt Universitetets Casserer og Bogholder som Gratificationer for de af dem i Anledning af Kirkens Gjenopførelse besørgede Forretninger, – beløber sig til 12,750 Rbd. 93 ß. Sølvmynt og 17,145 Rbd. 60 ß. S. og T., stal udgjøre en egen Fond, hvortil, foruden ovennævnte Obligationsfordring 4800 Rbd. Sølv ligeledes stal henlægges Halvdelen af den ved Vor allerh. Resol. af 19de Mai 1819 befalede Afgift af Brænde, naar den i Overeensstemmelse med Vor allerh. Resol. af 3die Sept. 1828 tilfalder Frue Kirke udeelt. Denne Fond, hvis Formue for saa Vidt den bestaaer i rede Penge, gjøres frugtbringende i offentlige eller Statspapirer, og forøges ved Tillæg af disse Activers Renter, bestemmes udelukkende til Udredelse af de Omkostninger, der ville være forbundne med Anskaffelse, Transport og Opstilling af de Konstarbeider, som Kirken endnu enten ganske mangler eller ikkun har i Gibsafstøbning; til at bestride de overordentlige Udgifter, som ved særdeles indtræffende Omstændigheder maatte gjøres fornødne til Vedligeholdelse af Kirken og dens Inventarium, for saavidt den ikke af sine egne Midler maatte være i Stand til at udrede dem; til at afholde de ved Vor allerh. Resol. af Dags Dato paa en anden af Commissionen nedlagt allerunderdanigst Forestilling bevilgede Understøttelser af resp. 72 Rbd. og 34 Rbd. 4 Mk. Sølv aarlig til Tømmersvend Zacob Haller og afdøde Tømmersvend Isaac Promgaards Enke, samt endelige til med 100 Rbd. Sølv aarlig at honorere en Bygningsconducteur, til hvem det specielle Tilsyn med Kirkens Bygning under Overbygningsdirecteurens Overopsigt bliver at overdrage.”
Efterat denne allerh. Resol. af Commissionen var communiceret den kgl. Direction for Universitetet og de lærde Skoler, blev Kirken tilligemed Bygningscommissionens Archiv og den Beholdning, Commissionen havde at tilsvare, nemlig: for Bygningsfonden, d. e.: den til Konstsagers Anskaffelse m. v. bestemte Fond 9,547 Rbd. 37 ß. r. S. 14,453 Rbd. 61 ß. S. og T., samt Obligationsfordringen paa 4,800 Rbd. Sølv og for Rente- og Afdragsfonden 721 Rbd. 48 ß. r. S. og 5,695 Rbd. 10 ß. S. og T., den 11te April 1833 afleveret til Etatsraad Prof. Bornemann og Prof. Dr. theol. I. Møller, som af Consistorium vare bemyndigede til paa Universitetets Vegne at modtage det Afleverede og derfor at meddele Qvittering.
