Dansk Kunst.
–––––––
Medailleur Christensen arbeider for Tiden paa Modellen til en Medaille i Anledning af Thorvaldsens til Danmark hjemsendte Arbeider. Dette Sujet, som af Kunstacademiet er bleven Kunstneren opgivet, har han paa en sindrig Maade behandlet saaledes. Paa Aversen sees Thorvaldsens Portrait i Profil efter Bissens Buste. Paa Reversen seer man i Midten af Medaillen Dana, en siddende majestætisk Figur med Ærekrands om Hovedet og et Vaabenskjold ved Siden, modtage Thorvaldsens Amor i sine Arme af en paa en Delphin hvilende Nymphe. I Baggrunden gynger et Skib paa Bølgerne, og i Randen af Medaillen fremstilles de vigtigste af Thorvaldsens Arbeider i Basrelief.
[…]