Om Thorvaldsens Relief til Frue-Kirke.
Man plejer at sige: Tiden er altid lige lang, men ikke lige nyttig, og at den Tid er tabt, som svinder hen i Forventninger.
Uden Tvivl har flere glædet sig til det kommende Foraar, ved at tænke sig da, at see anbragt i Frontespidsen paa Portalet til Frue-Kirke: Thorvaldsens Relief. Det er nu et Halvaar siden, at Thorvaldsens Relief kom hertil, og dengang sagde man: at Vinterens Komme gjorde det til en Nødvendighed, at oppebie Foraaret, for at kunne anbringe det, og nu siger man: at man maa oppebie Thorvaldsen, paa det at han selv kan restaurere det, som tildeels er ganske knust og tildeels beskadiget; see Københavnsposten No. 38.
Utilfreds med nævnte Vlads [sic!] Meddelelse, tænkte jeg, at undersøge Sagen selv, ved selv at see Relieffet; Thorvaldsens Relief har jeg ladet mig forevise; jeg har seet det med mine egne Øine, og tiltroer mig, som vant til at see Kunstsager, at have Ret til herom at yttre min Mening, ligesaavel som Nogen af dem der hidtil har gjort deres Bemærkninger over det som kaldes knust og beskadiget. Jeg tillader mig derfor herved offentligen at erklære: at jeg ikke begriber, hvorledes man kan gjøre Væsen af det som Relieffet har lidt! ingen Figur eller rettere sagt, Intet kan kaldes knust, og til at restaurere det læderede, dertil behøves ingen Thorvaldsen, den der ikke tiltroer Freund at kunne samle Relieffet, kaster Skygge paa Freunds Kunstnerværd; jeg indseer følgeligen ikke, hvorfor man ikke iler med at anbringe dette fortreffelige Relief paa sin bestemte Plads. Den nu værende Slægt har bekostet Kirken, den bør ogsaa have den Fornøielse at see Kirkens Prydelse! Tænkte andre ligesom jeg, at man ikke bør forlade sig paa Rygter, da vilde de ligesom jeg forlange; at see Relieffet, og vilde derved overtyde sig om, at intet er knust og følgeligen at intet tjener til Undskyldning for dets Sammensættelse og Anbringelse.
At Relieffet ikke bliver anbragt til nu kommende Paaskefest, er enhver bekjendt; men bør man haabe: at enhver som har Interesse for Thorvaldsens Værker, ønsker at see ovennævnte fortreffelige Relief anbragt til Pindsefesten dette Aar! Vi leve, i Haabet, saalænge vi drage Aande; men naar vi see os tilbage, beklage vi os den Tid som er svunden hen i Forventninger.
C.F. Høyer.
