Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kjøbenhavn den 29de April 1834. ‒ Jfølge et nylig indløbet Privatbrev fra Rom, havde Thorvaldsen i nogen Tid lidt af Sygdom, men var i de første Dage af denne Maaned saa vidt restitueret, at han igjen kunde gaae ud. Hans nyeste Arbeide er et Basrelief: “Nemesis”, der roses som et høist fortrinligt Kunstværk. ‒ Kunst-Udstillingen i Rom har været talrigt besøgt. Blandt de Arbeider, der her tildroge sig Opmærksomhed, nævnes isærdeleshed et Tyroler-Landskab af Fearnley, paa hvilket Vandet er malet med en Mesterpensel, der henriver til Beundring, og af danske Kunstnere en “Madonna med Barnet”, af Blunck, “Egnen ved Olevano”, et herligt Landskab af Petzholt, et smukt Situationsstykke af Sonne og flere særdeles heldige Blomsterstykker af Jensen. ‒ Christensen havde fuldendt Medaillen i Anledning af H. M. Kongens Helbredelse, og var i Begreb med at reise til Paris. ‒ Nylig havde de meest ansete Kunstnere i Rom forenet sig om hver at skjænke et Arbeide til Indtægt for en fattig Familie, og de derved samlede Kunstværker bleve kortspillede ved et Lotterie. Thorvaldsen gav et Basrelief, som tilfaldt en af de i Rom værende Englændere. Prindsesse Charlotte vandt ved Lotteriet et Malerie af den berømte Horace Vernet.‒ Af vore reisende Landsmænd opholder H. Hertz sig for Tiden i Rom og vil derfra over Schweitz fortsætte sin Reise til Paris. H.C. Andersen var reist til Florents og Venedig, og agtede derfra, igjennem Tyrol, at tage til München. ‒ I Pavestaten høre Stratenrøverier endnu ingenlunde til de sjeldne Begivenheder. I f. M. blev saaledes Postvognen imellem Forli og Faenza overfalden af en Røverbande, der udplyndrede de Reisende, og Politiet har nylig ladet afbrænde en stor Skovstrækning langsmed Landeveien imellem Montefiascone og Aquapendente, for at Skoven ikke skal give Skjul for Stratenrøverne. ‒ Det neapolitanske Kongehuus’s Nærværelse i Rom har ikke lidet bidraget til at gjøre Paaskefesten der ualmindelig glimrende. St. Peterskirken var 1ste Paaskedags Aften brillant illumineret. Hele Kirken var som oversaaet med Lamper, og da disse vare anbragte i Architekturen, saae man ligesom en Ildcontur af den store, prægtige Bygning. Paa et givet Tegn forvandledes hver Lampe til et flammende Baal, der brændte indtil langt ud paa Natten. Anden Paaskedag er det Skik i Rom at Jøder og Tyrker blive døbte; iaar havde man imidlertid ikke kunnet tilvejebringe flere end en lille Jødedreng paa 7 eller 8 Aar, der, forresten smudsigt klædt, med skidne Sko og Strømper, tog sig heelt ynkeligt ud, iført den hvide Silkekjole, Kirken ved denne Leilighed skjænker dem, der ved Daaben indlemmes i dens Samfund. I den Anledning var der, som sædvanligt, høitidelige Processioner, Kirkemusiker og geistlige Sange; Petri cg Pauli Hjerneskaller bleve foreviste etc. Samme Dags Aften gav Paven et glimrende Girandola paa Engelsborg ‒ det skjønneste Fyrværkerie, man i lang Tid kan mindes at have seet i Rom.