J.V. Gertner
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: S:T:I / Hr Conferenzraad Thorwaldsen / i / Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Gertner tells Thorvaldsen about his participation in the competition for the gold medal of the Academy of Fine Arts. He mentions an altercation with Professor Ursin and a perception that people were speaking ill of him. For that reason he wanted to go away, which is why he tried to cancel Christian VIII’s commissions to him, but the King resented this, so he has had to promise to do the work after all. Gertner now wants to go to Rome in order to work, and he asks Thorvaldsen if they can meet there as he wants to make changes in his portrait painting of him. He expresses his gratitude to him.
Conferenzraaden bad mig om at glæde Dem med at skrive Dem til. Ofte, ja meget ofte har jeg tænkt derpaa, men skrive er ikke mit Element, derfor tager jeg saare nødigt Pennen, skjøndt jeg saa gjerne vilde lade Dem høre lidt fra mig og om hvad der beskjæftiger mig. Tilgiv Herr Conferenzraad, at jeg – Gertner – beder Dem indstændigen selv at læse dette mit Brev og ingen anden!
Der var nogle af mine Bekjendtere, som fik mig til at gaae med til Concoursen om Guldpremien ved AcademietII; der indtraf Sygdom og Hindringer, som fraholdt mig fra at kunne arbeide, saa jeg ikke fik det færdig, da jeg kun arbeidede i de sidste tre Uger. I en Samtale med Professor UrsinIII, i flere Menneskers Nærværelse hvor han vilde befale over mit Arbeide, og især Tanken om hvordan han ellers nu behandler alle andre Kunstnere var Aarsag i at jeg ikke vilde lade mig befale eller høre noget af ham. Han arbeidede nu paa at sætte mig i et slet Lys hos alle de andre Medlemmer af Academiet; dette blev jeg selv Vidne til hos Professor HetschIV. Jeg saae mig opfordret til at reise, og søgte strax KongenV om at tilbagetage eller fritage mig for at udføre de af ham for mig saa hæderfulde BestillingerVI, hvorover han blev meget vred (herom mere mundtlig naar Gud skjænker mig den Lykke at tale med Dem!) I en Samtale med Kongen maatte jeg love ham tilsidst at componere ham fire Scener af KroningenVII; da jeg nu har gjort smaae Konger og Dronninger, Excellenzer og s.v. har Kongen og DronningenVIII viist mig megen Naade og da jeg havde begyndt paa Compositionerne anmodede Kongen mig om at portraitere de vigtigste af Personerne; dette slaviske Arbeide tager mig lang Tid, trods jeg arbeider Dag og Nat. Mine Ting behage saameget at naar jeg taler med dem kommer de altid med flere Bestillinger; men jeg gjør som De gjorde ikke hører hvad de siger; jeg er derfor meget Angst for at træffe Kongen og Dronningen. Mit Concours-Arbeide som er en AltertavleIX – forestillende Christus i Besøg hos Maria og Martha – ønsker jeg at gjøre færdig her og lade det blive i Danmark. Deres store PortraitX er jeg meget utilfreds med, dog er det ligeledes mit Ønske at fuldføre det her og tage det med mig. Alle mine andre Sager lader jeg derimod gaae med Skibsleilighed til Rom. Kjære Thorwaldsen! den faderlige Godhed som De viiste mig her i Kjøbenhavn, har jeg bedet Gud bevare og ikke lade Bagtalelse kunne forandre noget! jeg har derfor det Haab at De vil opfylde min inderligste Bøn, at vi maae træffe sammen, jeg kan da maaskee faae Deres Portrait forandret efter mit Ønske. Gud lade ikke skee hvad jeg nu med Bedrøvelse hører at De har bestemt Dem til at tage her tilbage, alt i Aar, her hvor den smaaelige Aand hersker og i dette rædsomme Klima hvor Regn og Blæst bestandig raser, det har desværre min Maria LiebenbergXI maattet døie. Enhver af Deres hengivne Venner, (og ikke Hofvennerne), som saa gjerne vilde see Dem her, vil vist i Hjertet ønske Dem at blive i Rom for ikke at vor Blæst og Storm som idelig er tilstede her, skal forkorte Deres Liv! Jeg vil: (som enhver Dansk) ønske at vor Fædreneland engang i Tiden maae eie Støvet af Verdens største Kunstner! men for dette Ønskes Opfyldelse at faae Dem til at reise tilbage til Danmark – som efter manges Mening ikke er Dem gavnligt, ja meget skadeligt! – det var formeget! Fru LiebenbergXII med begge DøttreXIII ere reist fra vort kolde blæsende Klima i August 1841, det veed De vist alt, og Deres Bestemmelse er at tage til RomXIV. Jeg haaber i Foreening med Liebenbergs at være i Rom til den bedste Tid, i September. Gud forunde os den Lykke at kunne gjengjælde hvad De har gjort for mig! De er den – næst Gud – som jeg skylder Tak for hvad jeg er! Han give mig Leilighed til at vise mig sønlig imod Dem og gjøre Dem det saa behageligt som muligt. Skulde det være Tilfældet, hvad Rygtet siger at De vil gjentage Deres Indtog i Danmark og tage med Fregatten herhjemXV, fik jeg Dem vist aldrig mere at see.
Jeg beder Dem at anmode MathäiXVI eller en anden dansk Kunstner at svare mig herpaa saa snart som muligt. Tør jeg bede Dem, gode Thorwaldsen om saasnart De har læst dette at brænde det, thi var der Nogen som fik det at see vilde jeg blive miskjendt for den Tone hvori jeg har skrevet. Til En som Dem! kan jeg ikke tilbageholde min hjertelige og naturlige Maade at skrive paa uden at være falsk, og det bevare Himlen mig fra at være!
Gud være med Dem! gid disse Linier maae træffe Dem ved Helsen derom beder Deres –
Vilhelm Gertner.
Christiansborg Slot d. 21 Mai 1842.
The Conferenzraad asked me to please you by writing to you. Often, even very often, I have thought of it, but writing is not my element, so I am very reluctant to take up the pen, though I very much would like to let you hear a little from me and hear about what I am busy doing. Forgive me, Sir Conferenzraad, that I – Gertner – urge you to read my letter yourself and no one else!
Some of my acquaintances made me join the competition for the gold medal at the Academy; illness and obstacles occurred which prevented me from working so I did not finish it, as I only worked during the last three weeks. An interview with Professor Ursin in the presence of several people where he wanted to command my work and especially the thought of how he now treats all the other artists were the reasons why I would not let him command me or hear anything from him. He now worked at putting me in a bad light with all the other members of the Academy; I was a witness to this at Professor Hetsch’s. I felt encouraged to travel and immediately applied to the King for his withdrawal of or releasing me from executing the for me so honourable commissions by him, at which he became very angry (more about this orally when God grants me the happiness to speak to you!) During a talk with the King I finally had to promise to compose four scenes of the coronation for him; As I have now made small kings and queens, excellencies and so on the King and Queen have shown me much favour and when I had started on the compositions the King asked me to make portraits of the most important of the persons; this slavish work takes a long time, even though I work day and night. My works please so much, so when I speak to them they always give me more commissions; but I do as you did, don’t listen to what they say; that is why I am rather afraid to meet the King and the Queen. My work for the competition which is an altarpiece – presenting Christ at a visit to Maria and Martha – I want to finish here and let it remain in Denmark. I am rather dissatisfied with your large portrait, but it is likewise my wish to finish it here and take it with me. Whereas all my other things I send to Rome with shipping opportunity. Dear Thorwaldsen! The fatherly kindness that you showed to me here in Copenhagen I have asked God to preserve and not let slander change anything! I therefore cherish the hope that you will fulfil my most sincere request that we may meet, then I may change your portrait according to my wish. May God not let happen what I now hear with distress that you have decided to return to this place, even this year, here where the petty mind prevails and in this terrible climate where rain and wind rage, my Maria Liebenberg unfortunately has been exposed to this. Any of your devoted friends (and not the court friends) who would much like to see you here, I think in their hearts would want you to stay in Rome so that our wind and gales, which are always present here, will not shorten your life! I (like any Dane) shall wish for our native country to own the dust of the world’s greatest artist in time! As for the fulfilment of this wish to make you return to Denmark, which is not beneficial to you, well very bad for you! – that would be too much! Mrs Liebenberg with both her daughters has left our cold, windy climate in August 1841, I suppose you know, and their intention is to go to Rome. I hope together with the Liebenbergs to be in Rome at the best time, in September. May God grant me the happiness to be able to repay what you have done for me! You are the one to whom – next to God – I owe thanks for what I am! May He give me opportunity to prove filial to you and make you as comfortable as possible. If it should be the case, what rumour says that you again will enter Denmark and return home by the frigate, I do not think I would ever see you again.
I beg you to ask Mathäi or some other Danish artist to answer me about this as soon as possible. May I ask you, dear Thorwaldsen, to burn this letter as soon as you have read it, for if anyone saw it, I would not be appreciated for the tone I have written it in. To a person like you! I cannot change my sincere and natural way of writing without becoming false and may Heaven protect me from being that!
May God be with you! May these lines find you in good health so asks your –
Vilhelm Gertner.
Christiansborg Palace, May 21st 1842.
[Translated by Karen Husum]
|
|
Portræt af Thorvaldsen i sit atelier, Ca. 1839, inv.nr. B430 |
Last updated 08.01.2018
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Gertner deltog i konkurrencen om Kunstakademiets guldmedalje i 1839 og 1841.
Dvs. den danske matematikprofessor ved Kunstakademiet G.F. Ursin.
Dvs. den danske arkitekt G.F. Hetsch.
Dvs. Christian 8.
De hæderfulde bestillinger, Gertner omtaler, var dels nogle større malerier, dels nogle tegnede illustrationer til en tryksag med motiver fra Christian 8.s og Caroline Amalies kronings- og salvingsfest i Frederiksborg Slotskirke 28. juni 1840.
Gertners kroningsscener var meget længe undervejs. I 1858, ca. 16 år efter nærværende brev, fuldførte han to malerier af Christian 8.s kroning til Frederiksborg Slotskirke. Samme år blev han udnævnt til professor.
Dvs. Caroline Amalie.
Altertavlen forestillende Kristus hos Maria og Martha (1841) findes i Viskinge Kirke øst for Kalundborg.
Dvs. Gertners portræt af Thorvaldsen fra ca. 1839, Portræt af Thorvaldsen i sit atelier, B430.
Maria Sophia Liebenberg var datter af Antoinette Thomasine Liebenberg og Thorvaldsens ungdomsven, den danske præst og kongelig konfessionarius M.F. Liebenberg. Hun var Thorvaldsens guddatter, jf. hendes hilsen i moderens brev til Thorvaldsen af 11.6.1842. Når Gertner omtaler Maria som “min”, kunne det tyde på en romantisk forbindelse mellem ham og Maria, og den bekræftes i ovennævnte brev, hvor Maria ønsker, at hun og “min Vilhelm” vil komme til at møde Thorvaldsen i Rom. De to blev imidlertid ikke gift; Gertner giftede sig 5.8.1850 med Anna Elisabeth Petersen.
Dvs. Antoinette Thomasine Liebenberg.
Antoinette Thomasine Liebenbergs to døtre var ifølge en folketælling i 1840 henholdsvis Maria Sophia Liebenberg og Hedevig Eleonore Liebenberg; begge var i 1840 ugifte.
Antoinette Thomasine Liebenberg skriver i et brev til Thorvaldsen af 11.6.1842, at hun og hendes døtre er på vej til Rom efter at have tilbragt vinteren i Dresden, men at de har måttet opholde sig i Prag i længere tid, fordi deres diligence væltede, hvorved hun selv og datteren Maria kom til skade.
Thorvaldsen påbegyndte sin hjemrejse til Danmark 1.10.1842. Han kom dog for sent til fregatten Thetis’ afsejling fra Livorno og måtte rejse med dampskib til Marseille og videre op gennem Europa med forskellige diligencer og floddampere, inden han kunne tage dampfærgen fra Kiel til København.
Der kunne være tale om Wilhelm Matthiä, omend navnet i så tilfælde ville være stavet forkert. Matthiä var assistent hos Thorvaldsen fra 1829 og tog i 1840 med ham til København, hvor han en overgang boede på Charlottenborg i Thorvaldsens professorbolig der. Alternativt kunne den nævnte være en af de tyske brødre Matthäi, enten billedhuggeren Ernst Gottlob Matthäi, der en tid var elev af Thorvaldsen, eller maleren Friedrich Matthäi.