Jacqueline Schubart
Pisa
Sort lakstempel med familien Schubarts våbenskjold: To løver holder et våbenskjold. Aftrykket har dog ikke afsat noget spor af den Herkules-figur, som pryder skjoldet. Et klart aftryk ses på brev af 3.6.1808.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Monsieur / Monsieur Alberto / Thorvalsen Sculpteur / fameux / à / Rome.
Dateringen fremgår af brevet.
Jacqueline Schubart expresses her delight with Thorvaldsen’s drawing Cupid and the Butterfly, Dep.7, which was given to her husband at his birthday party 14.1.1806.
Pisa el 3 Febrajo 1806.
Di già da tre corrieri scorsi hò voluto anunziare al nostro Caro Amico Thorvalsen l’arrivo del Suo bel e grazioso dissegnoI, il quale fù presentato da me al mio buon Marito in nome Suo. Quel amabile Amore è stato accolto con sommo piacere. Non poteva trovare albergo più sicuro, più tenero e più costante.
Abbiamo in quel dissegno riconosciutto el genio che stà sempre da canto al nostro caro Amico Thorvalsen, “quando mette la mano a l’opera” Dono del Cielo! Sparso sopra pochi individui del nostro globoII.
El buon MatthaiIII vi avrà fatto la descrizione di qual maniera hò potutto celebrare, il giorno felice del 14 GenajoIV. Tutto hà riuscitto come il mio cuoreV poteva desiderare. Il mio tenero Amico è stato contento della sorpresa che aveva preparata da diversi Mesi. El segreto è stato guardato, nessuna indiscrezione ne hà sminuito il piacere. Matthai m’hà secondato con Amicizia il Suo TempioVI faceva un effetto grazioso. Musica, Poesia tutto era buona nel suo genere. Quante volte hò bramato di potere avere testimoni i nostri Amici di Roma!! Certo il pensiero che anche loro erano reuniti in cossi felice giorno. era per il cuor mio un piacere inesprimabile.
Mi sono servita d’un idioma nel quale sono poco praticaVII, spero dunque che leggerà con indulgenza queste poche righe.
Addio caro Amico ricordatevi qualche volta dei Vostri più Cari e sinceri Amici di Schubart.
Giacomina Elisa.
Pisa d. 3. februar 1806.
Jeg har allerede med 3 kurerposter villet melde vor kære ven Thorvaldsen ankomsten af hans smukke og yndefulde tegning, som af mig blev overrakt min gode mand i Deres navn. Denne allerkæreste Amor er blevet modtaget med den største glæde. Den kunne ikke finde noget sikrere, ømmere og varigere husly.
Vi har i denne tegning genkendt den genius, som altid står ved siden af vor kære ven Thorvaldsen, “når han lægger hånd på værket”, en himlens gave! kun få skænket på denne jord.
Den gode Matthhai vil have beskrevet for Dem, hvorledes jeg har fejret den lykkelige dag, den 14. januar. Alt er lykkedes, så godt som mit hjerte kunne ønske det. Min ømme ven har været tilfreds med den overraskelse, som jeg havde forberedt gennem adskillige måneder. Hemmeligheden var ikke røbet, ingen indiskretion havde gjort glæden mindre. Matthai har stået mig venligt bi; hans tempel gjorde en yndig virkning. Musik, poesi alt var godt i sin art. Hvor ofte har jeg ønsket at kunne have som vidner vore venner i Rom! Sandelig, den tanke, at også de var samlede på en så lykkelig dag var for mit hjerte en uudsigelig glæde.
Jeg har betjent mig af et sprog, i hvilket jeg ikke har megen færdighed, jeg håber derfor De vil læse disse få linjer med overbærenhed.
Farvel, min kære ven, tænk engang imellem på Deres kæreste og oprigtigste venner Schubart
Giacomina Elisa
[Oversat af Øjvind Andreasen]
Last updated 03.10.2018
Dvs. Thorvaldsens tegning Amor med sommerfuglen, sandsynligvis Dep.7, se dokumentationen under senest december 1805.
Som det fremgår her, blev tegningen af Amor overrakt til Herman Schubart som en fødselsdagsgave d. 14.1.1806.
Thorvaldsen brugte hyppigt dette motiv – udformet som en såkaldt “malerisk” tegning – som gave til sine venner. Der kendes mindst syv meget ens versioner af motivet Amor med sommerfuglen, heraf findes fire på Thorvaldsens Museum Dep.7, Dep.10, C813 og C828.
Jacqueline og Herman Schubart opfattede altså tegningens Amor som Thorvaldsens genius, eller et som billede på hans kunstneriske drive, “når han lægger hånd på værket”.
Tegningen kan derfor i en eller anden forstand forstås som et kunstnerisk selvportræt, og denne læsning styrkes af den kendsgerning, at Amor er den hyppigst forekommende figur i Thorvaldsens værk.
Dette tekststed kan altså udlægges på måder, der er central for Thorvaldsen-forståelsen, se fx Magnussen og Zeitler, op. cit.
Det er p.t. ikke muligt at afgøre, om der er tale om den tyske maler Friedrich Matthäi eller hans bror, billedhuggeren Ernst Gottlob Matthäi. Begge opholdt sig ofte hos familien Schubart i Toscana.
Uanset hvilken Matthäi, der fejrede Herman Schubarts fødselsdag i Pisa, så vides det fra Herman Schubarts brev af 14.2.1806, at den anden Matthäi samme dag deltog i fødselsdagsfejringen i Rom sammen med bl.a. Thorvaldsen.
Den 14. januar var Herman Schubarts fødselsdag.
På Jacqueline Schubarts foranledning blev fødselsdagen samtidig fejret i Rom med deltagelse af bl.a. Thorvaldsen.
Dvs. hendes hjertenskære mand, som Jacqueline Schubart i næste sætning også kalder “il mio tenero Amico”
Man må forestille sig, at den ene eller anden Matthäi havde fremstillet et tempel – sandsynligvis tegnet eller malet – som en del af fødselsdagsoverraskelsen.
Muligvis har templet – og musikken og poesien – været en hentydning til familien Schubarts sommersted Montenero, syd for Livorno, hvor kunstnere, forfattere, videnskabsmænd m.m. samledes.
Thorvaldsen fremstillede i 1804 på samme vis sit relief Musernes dans på Helikon, jf. A705, som en allegori på det åndfulde liv, der udfoldede sig på Montenero, der smigrende blev sammenlignet med musernes bjerg Helikon.
Relieffet var en fødselsdagsgave til Jacqueline Schubart 10.9.1804.
Jacqueline Schubart stammede fra Holland, og familien var først ankommet til Italien i 1803, så hendes italienskkundskaber har derfor næppe været store, som hun selv påpeger her.