Fritz Paulsen
Vicenza
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Paulsen declares his love of Elisa to Thorvaldsen. He has almost recovered from his jaundice and is now staying at Vicenza. He asks Thorvaldsen if he thinks that Elisa has the same feelings for him as he has for her since he has difficulty in judging the emotional intensity of her letters. He would like to have a miniature of Elisa and asks Thorvaldsen to continue to act on his behalf.
VicenzaI den 23de September 1831.
Høystærede gode Herr Etatsraad
Jeg kan ikke modstaae Følelsen at vedblive tolke Dem min Hengivenhed, og den kiære EliseII min Kiærlighed; min Længsel efter at kunde være hos Dem og med Dem, er uforanderlig, og hører jeg end intetIII fra Dem, saa er det dog mit vedholdende Ønske at vedligeholde et Venskab, som jeg sætter saa megen Priis paa. –
Den kiære Elises Brev af 25. JulyIV modtog jeg i Livorno, som jeg forlod den 1 s[te] September og ankom hertilV den 5. – Hele Tiiden af mit Ophold i Livorno var jeg ret syg af min GulsoetVI, jeg kom ingen Stæder, og forholdt mig aldeles roelig for nøyagtig at kunde følge Lægens Forskrivt der ogsaa blev mig til megen Nytte, saa at jeg for Tiiden ikkun føler en ubetydelig Rest af min vedholdende Upasslighed. –
Naar jeg ofte tænker paa de mange behagelige Tiimer og Øyeblikke jeg tilbragte med Dem og Deres kiære Elisa, da erindrer jeg ogsaa Deres sidste Ord til mig gode Etatsraad, idet De sagde: “Jeg har endnu ikke ganske opgivet Haabet”; kunde jeg efter en nuværende længere Fraværelse atter høre Dem gientage disse OrdVII, da vilde jeg for Tiiden ansee Dem med endnu større Betydning for mig, – Har De derfor nogen Grundet Anledning at gientage dem, og troer De at jeg er Elise saa kiær, som jeg det af Hiertet ønsker, da lad mig ikke blive uvidende derom. I faae Ord ville De jo kunde sig(e) mig meget. – Vel er Elises Breve til mig venskabelig og hiertelig skrevne, men naar jeg derved ikke tør forbinde andet end den almindelige Godhed og Høflighed, – og ikke deri tør troe at finde andet end en venlig Besvarelse, saa foranlediger dette selv Tanken hos mig, at jeg maaske ved mine Breve kan falde besværlig; var jeg derimod overbevist om at mine Breve virkelig kunde glæde hende, og at det var hende kiært at modtage directe Efterrettninger fra mig, hvor gierne fortsatte og vedligeholdt jeg da en saa kiær Brevvexling. – De gode Etatsraad maae dog have erfaret og bemærket Elises Sindelag om mig, og jeg vilde ønske af Dem at høre gientaget: ei at have opgivet Haabet om Mueligheden af mit høyeste Ønskes OpfyldelseVIII. –
Med den fuldkommene OverbeviisningIX, om hvilken De jo har givet Vished,: at mit Ønske ogsaa er Deres, – ligesom at Elises Tilfredshed og Lykke ville udgiøre min Lykke, – vedbliver jeg gierne fremdeles selv i Uvisheden, at nære et Haab og holde fast ved en Tanke, indtil Nødvendigheden byder at opgive
samme. –
En Ting der ville giøre mig uendelig lykkelig var at erholde Elises Portrait en miniaturX, hvis hun selv føler sig tilbøylig til dermed at giøre mig en Glæde, og i det Tilfælde at jeg deraf turde tage Anledning at være hende saa kiær, at et grundet Haab om en større forventende LykkeXI var mig forbeholden. –
Hils Elise hierteligst fra mig, derom beder jeg ret meget, vedbliv at være min TalsmandXII hos hende, og lad mig ikke blive uvidende om de Forandringer der maatte foregaae.
Ligesom Geniet ved Kunsten i faae Conturer kan udtrykke meget, – saaledes kan jo ogsaa faae Ord have megen Vægt og være af megen Betydning, allermeest naar de kommer fra Hiertet, som de let naaer til Hiertet. –
Jeg giør sikker Regning paa, et par Ord fra Dem Høystærede – derom beder Deres Dem uforanderlig oprigtig hengivene
Brevet er, efter at det er blevet foldet, blevet gennemskåret af små snit fire steder. De fremkomne små (ca. 1 cm) lange revner har formentlig tjent til desinfektion af brevet med henblik på at undgå spredning af sygdomsepidemier. Desinfektion af breve var almindelig og kunne ske både med perforering (der skulle lukke den dårlige luft ud samt tillade desinficerende røg at trænge ind), fugtning med eddike eller havvand, eller ved opvarmning med røg. I visse tilfælde bemærkedes desinfektion af et brev med stemplet “Netta dentro e fuori” (ren udenpå og indeni). Se hertil evt. Maurice Rickards, The Encyclopedia of Ephemera, New York og London 1919 (2001), p. 121.
Last updated 17.02.2020
Paulsen var efter alt at dømme rejst til Vicenza for der at beklæde stillingen som Charlotte Frederikkes kammerherre.
Dvs. Elisa Thorvaldsen, Thorvaldsens datter.
Thorvaldsen var berygtet for sin ringe skrivelyst. I forhold til Fritz Paulsen kølnedes relationen imidlertid betydeligt hen ad vejen, så det manglende svar kan måske også tolkes som udtryk for det.
Dette brev fra Elisa til Fritz kendes ikke.
Dvs. til Vicenza.
Se mht. gulsoten evt. Paulsens brev til Thorvaldsen fra Livorno af 14.7.1831.
Den citerede sentens fra Thorvaldsens side, “Jeg har endnu ikke ganske opgivet Haabet”, har Paulsen tilsyneladende udlagt sådan, at Thorvaldsen stadig håbede, at Elisa og Paulsen ville gifte sig.
Dvs. forlovelse og indgåelse af ægteskab med Elisa.
Denne “fuldkommene Overbeviisning” om, at et ægteskab ville være opportunt – som Thorvaldsen efter Paulsens opfattelse havde – står i modsætning til Thorvaldsens udtrykte holdning til Paulsen senere, jf. bl.a. Paulsens breve fra december 1832 forud for ægteskabet.
Det vides ikke, om Paulsen fik det ønskede miniatureportræt af Elisa.
Dvs. at Elisa var villig til at overveje ægteskab.
Paulsen følte sig tydeligvis sikker på, at Thorvaldsen talte hans sag over for Elisa. Der udviklede sig en anderledes skepsis i relationen senere, jf. den følgende og senere korrespondance mellem Paulsen og Thorvaldsen.