Anastasie de Circourt
Geneve
Brevpapiret er præget med et cirkelrundt aftryk af to våbenskjolde under en krone.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Monsieur / Monsieur le Chevalier Thorwalzen / &c &c &c / à Rome. / (Csse. de Circourt).
Dateringen fremgår af brevet.
Anastasie de Circourt recommends the Swiss sculptor Raphael Christen to Thorvaldsen.
Genève, le 12 Juin 1831.
Le Phydias moderneI se rappelle-t-il de Mlle. de KlustineII? La comtesse de Circourt espère que oui. Le Baron de BockelbergIII le lui a fait croire. La célébrité oblige à beaucoup, depuis longtemp la vôtre brille comme un soleil qui a rependu un jour tout nouveau sur la sculpture moderne. J’ose réclamer un rayon de cette lumière pr un jeune Suisse, Mr. ChristIV natif d’Unterwalden. Ses Alpes reculées n’ont pû refroidir en lui l’elan vers le beau, il anonce de dispositions très remarquables pr la sculpture, il vient de faire de notre vénérable ami, M. de BonstettenV, un busteVI qui est une vraie merveille & cela sans aucune autre étude que le propre instinct. Rome est la patrie des arts, il y va autant pr saluer l’AppollonVII que pr admirer vos chefs-d’oeuvres. Veuillez au nom de votre antique amitié pr Mme. BrunVIII, pr M. de Bonstetten, et au nom de votre indulgence pr moi, lui tracer la route pr arriver au but que tout artiste se propose & que vs seul avez su atteindre depuis tant de siècles: le beau. Vos avis developperont en lui, les riches dons de la nature, & pr une millieme fois, vs aurez eu la jouïssance de faire éclore un jeune talent. Que de fois M. Christ a salué le lion qui repose sur la cendre des bravesIX, il ne connoit aucune langue étrangère, mais la langue des arts est la même pr tous, veuillez le regarder come Allemand & lui ouvrir comme à tant d’autre le trésor de votre protectionX, il en est digne sous tous les rapports. J’espère un jour, vs remercier moi-même pr les bontés que je viens réclamer & vs renouveler l’assurance de mon admiration & de ma reconoissance.
Votre dévouée
A. Csse. de Circourt
née Klustine
Denne anbefaling af den schweiziske billedhugger Raphael Christen lader til at have virket. Christen blev elev hos Thorvaldsen i Rom 1831-1833/34.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Last updated 23.10.2013
Denne smigrende omtale af Thorvaldsen som samtidens Fidias eller Praxiteles, dvs. antikkens genføder, var ikke usædvanlig i perioden. Se hertil emneordet Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles og den tilknyttede referenceartikel.
Circourt havde fra 1828-1830 ledsaget sin mor, komtesse Vera Ivanovna Tolstoi (1783-1879), på rejser og kurophold i Europa og havde bl.a. opholdt sig en tid i Rom. Det må være under dette ophold, at den på det tidspunkt endnu ugifte frk. Klustine havde truffet Thorvaldsen. I slutningen af 1830 blev hun gift med grev Adolphe de Circourt (1801-1879), hvorefter hun, som det fremgår af det følgende, kunne kalde sig komtesse de Circourt.
Formentlig den tyske baron og diplomat Heinrich Friedrich Philipp von Bockelberg (1802-1857), der opholdt sig i Genf (Geneve) 1829-1830 og også kendte Karl Viktor von Bonstetten, der nævnes længere nede i brevet, jf. Doris og Peter Walser-Wilhelm (edit.): Bonstetteiana. Historisch-kritische Aufgabe der Briefkorrespondanzen Karl Viktor von Bonstettens und seine Kreises 1753-1832, Göttingen 2011, bd. XIV/2, p. 769.
Dvs. den schweiziske billedhugger Raphael Christen, der 1831-1833/34 var elev hos Thorvaldsen i Rom. Anbefalingen virkede kort sagt.
Dvs. den schweiziske forfatter Karl Viktor von Bonstetten, der også selv anbefalede Christen til Thorvaldsen, jf. brev af 19.5.1831.
Christen udførte senest 1831 Bonstettens buste i brændt ler. I 1833 udførte han den i marmor under Thorvaldsens vejledning. Marmorversionen af busten er formentlig gået tabt under en brand på Musée des Beaux-Arts de Genève, jf. Doris og Peter Walser-Wilhelm (edit.): Bonstetteiana. Historisch-kritische Aufgabe der Briefkorrespondanzen Karl Viktor von Bonstettens und seine Kreises 1753-1832, Göttingen 2011, bd. XIV/2, p. 675 og 794-95.
Denne praksis med, at Thorvaldsen lod sine assistenter arbejde på egne værker i sit værksted under hans vejledning, er dokumenteret flere steder; se hertil emneordet Vejledning af assistenter om deres værker.
Formentlig hentydes der her til den berømte antikke statue Apollo Belvedere i Vatikan-museet i Rom. Thorvaldsen havde imidlertid også selv mellem august 1804 og 1810 kopieret hovedet af denne statue og udført en selvstændig statue af Apollon, A3, i 1805. Desuden havde han senest 1806 kopieret den ligeledes antikke Apollon Giustiniani, dengang i den berømte Giustiniani-samling i Rom.
Dvs. den danske forfatter og kulturpersonlighed Friederike Brun.
Dvs. monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom.
For andre eksempler på denne brug af Thorvaldsen som mentor for andre kunstnere, se emneordet knyttet hertil.