30.4.1840

Sender

Christian 8.

Sender’s Location

København

Recipient

Christian 8.

Recipient’s Location

København

Dating based on

Dateringen fremgår af dagbogen.

Abstract

Attends the launching of the frigate Thetis. Visits the exhibition at the Academy of Fine Arts and sees Thorvaldsen’s statue of Christian 4., A152, which is in progress.

Document

[Dagbog 30.4.1840:]

Kl. 12 bivaanet det skiønne Syn: at Fregatten ThetisI løb af Stabelen. Roet frem og tilbage, gaaet ombord i Cadet CorvettenII og i Briggen S. CroixIII. Samtale med G.L.R.IV DankwarthV. Besøgt UdstillingenVI og Thorvaldsens Christian 4VII. Diner. Jeg blev i Admirals Mundering.

General Comment

Uddrag af Christian (8.) Frederiks dagbog, jf. Møller, op. cit.


Frank Allan Rasmussen, Orlogsmuseet, www.orlogsbasen.dk beskriver, hvordan det foregik, når et skib løb af stabelen:

Kun ved specielle lejligheder åbnedes Holmens porte. For eksempel når et af flådens skibe skulle løbe af stabelen, eller når et større ingeniørarbejde skulle indvies. Fra alle dele af byen strømmede et festklædt publikum til Toldboden, og via “Bommen” over havnen til Holmen. På begge sider af byggebeddingen var der til lejligheden rejst telte. Et kongetelt hvorfra den royale familie og deres gæster kunne overvære stabelafløbningen, og et for de øvrige honoratiores og værftets ledelse. Kongehusets medlemmer blev hentet på Toldboden i en af flådens smukke chalupper, og blev under udfoldelse af hele cermoniellet roet over til Nyholm, hvor de blev modtaget af ministeren, chefen for værftet og en honnørvagt. Når kongefamilien var steget i land hejstes kongeflaget, og fra batteriet Sixtus og de på Reden liggende orlogsskibe blev der afgivet salut. Holmens provst holdt derefter en tale, og kongen gav ordre til at skibet skulle sættes i vandet. Under høje og begejstrede hurraråb løb den store skibskrop ud i vandet. Derefter saluteredes der endnu engang, og kongefamilien blev roet tilbage til Toldboden. For det almindelige publikum, og de sammenkaldte håndværkere blev der musiceret, og for civilisterne var der efterfølgende lejlighed til at beundre de mange smukke modeller af skibe og tekniske indretninger i Modelkammeret.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A152 Christian 4., Tidligst 18. januar 1840 - Tidligst 30. april 1840, inv.nr. A152

Commentaries

  1. Fregatten Thetis, der transporterede Thorvaldsens kunst fra Livorno til København i 1842, var et af den danske flådes skibe. Det var:

  2. Sandsynligvis korvetten Flora, der ligeledes var konstrueret af A. Schifter (1779-1852), og som var løbet af stabelen 15.7.1826.

  3. Sandsynligvis briggen St. Croix, der ligeledes var konstrueret af A. Schifter (1779-1852) og som var løbet af stabelen i 8.6.1835 – ikke at forveksle med den brig St. Croix, der var løbet af stabelen 28.7.1819 og som i 1825 fragtede flere af Thorvaldsens kunstværker til København.

  4. Dvs. “gehejmelegationsråd”.

  5. Den dansk-tyske direktør for Udenlandsdepartementet, F.C. Dankwart.

  6. Jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker København 1840. Se også artiklen Kunstakademiets udstillinger.

  7. Jf. Christian 4., A152, der på dette tidspunkt var under udarbejdelse i Thorvaldsens værksted på Charlottenborg.

Last updated 17.06.2016