Heinrich Keller
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen fremgår af dokumentet, men er vanskeligt tydbar. Her følges læsningen hos Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 27-28.
Keller sends a drawing of the monument Dying Lion (The Lucerne Lion), cf. A119. He fears that the lion will look too small against the rock wall and proposes instead to have the lion carved in colossal size directly into the rock. It would also be both cheaper and more weather-resistant. He sends a proposal for an inscription inspired by ancient Greek victory monuments and adds his own and Thorvaldsen’s proposals for the placement of inscriptions and for the execution of the monument.
Wertester Herr und Freund!
Es ist mir leid Ihren AuftragI nicht schneller ausgerichtet zu haben, allein es ist nicht meine Schuld, die erste Zeichnung die ich hatte machen laßen, war nicht zu gebrauchen und beigeschloβeneII erhielt ich erst Gestern. Mir scheint indeß der LöweIII der 12 SchuhIV groß angemessen werden soll, Etwas zu groß ausgefallen zu seyn. Trotz dem dünkt es mir, als ob er in der Felsenmaße verschwinde. Ich halte überhaupt nicht viel auf metallenen MonumentenV, welche tausend GefahrenVI ausgesetzt sind, wäre es nicht beßer die beiden Felsmaßen zu benützen und selben kollossal etwa 40 FußVII lang in den Berg selbst einhauen zu laßen, welches nach Torwaldson Modelle aber keine Hexerei wäre, und wie majestättisch würde sich der Leo ausnehmen, fest und ewig ruhend, wie der Schweitzergenius. Auch glaube ich würde dieß weniger Kosten machen; den von zwei hieβigen Metallgießern JollageVIII und BoskiIX hat mir der Eine 4 bis 5000 ScudiX der Andere 3200 gefordert[,] das Gewicht würde ohngefähr 4000 [tegn for pund] betragen. Nun würde noch überdieß der Löwe nicht ganz[,] sondern in zwei Stücken gegoßen, u also nachher zusammenfügt würden. Wenn im Gegentheil ein Bildhauer mit einigen tüchtigen Steinhauern die er dirigierte, sich hinter den Felsen machte, so müßte diese Arbeit weder so kostspielig und auch schneller seyn. Mit Eisenklammern ließen die Maßen sich fest zusammenhalten, und da jede für sich ruht so wäre für die Dauer nichts zu befürchten, etwaige Fugen könnten mit einem hier erfundenen Kitt der jeden Stein nachahmt und an der Luft immer härter wird ausgeglichen werden. Was die Größe der NamenXI anbetrifft so meint Torwaldson es wäre das Beste dieselben mit Kohle anzuschre[iben?] und dann aus dem bestimmten Gesichtspunkte zu sehen wie sie sich ausneme und ja die Buchstaben nicht zu groß zu machen.
Beigelegte Innschrift habe ich nun von dem gelehrtesten hiesige Antiquar dem Profeßor der Archäologie RaXII machen laβen. Dieselbe ist [teksten mangler] den grichischen[?] von PlatiäXIII und MantinäaXIV verfaßte. Wird der Löwe von [xxxxx] also klein, so schiene es mir beinahe von besten die NamenXV ueber [teksten mangler] Löwen zu beiden Seiten zu schreiben, damit er eine Art von Einfaß[ung] [teksten mangler] bekömmt die ihn von die Felsenfläche abtrennt. Mein ErstesXVI werden Sie erhalten haben.
Noch habe ich eine Bitte an Sie, nähmlich mir wo möglich Auskunft zu verschaffen, wie und in welcher Maβe der pfyfferische Landscha[ft] BasreliefXVII gemacht ist??
Sollten Sie fernerer Aufschlüße bedürfen so bitte ich Sie es mir zu melden und seyen Sie versichert, was ich zum Besten der Sache thun kann daß ich es mit der größten Bereitwilligkeit thun werde.
Ihr ergebenster
Keller
Rom 5 Dec.[?] 1818[?]
Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.
Brevet er venligt stillet til rådighed af og befinder sig i Staatsarchiv Luzern. Afskriften er foretaget efter en fotokopi af brevet, og da håndskriften tilmed sine steder er svært læsbar, er der desværre enkelte uklare tekststeder.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Last updated 18.10.2014
Keller fungerede som bindeled og indpisker mellem Thorvaldsen og bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, Karl Pfyffer von Altishofen.
Keller havde overtaget opgaven efter Vincenz Rüttimann, der var rejst tilbage til Schweiz. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Det drejer sig formentlig om en målfast tegning af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, indsat i den niche i en sandstensklippevæg i Luzern, hvor monumentet skulle opføres. I brevet fra Vincenz Rüttimann af 7.9.1818 efterspurgtes nemlig en sådan: [...] eine Zeichnung der Nische, worinn der Löwe zu liegen kömmt, und die Dimension dieser Nische genau zu kennen.
Tegningen kendes ikke med sikkerhed, men der kunne være tale om en tegning, der i dag befinder sig i Staatsarchiv des Kantons Luzern, StAL, PA Liebenau, Nr. 15233/731 Fasz. b. Tegningen er omtalt af Peter Felder, op. cit., p. 40, note 33, dog her som et bud på den tegning, der blev afsendt omkring 7.8.1819 til brug ved udførelse af et kobberstik.
Thorvaldsens monument over faldne schweizergardister jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. måleenheden sko svarende til en fod (ca. 30 cm), jf. Grimms Wörterbuch, betydning 2 af Schuh. Løven beregnedes altså på dette tidspunkt til som færdigstøbt at måle ca. 3,6 m i længden.
I Vincenz Rüttimanns brev af 7.9.1818 fik Thorvaldsen besked om, at man i stedet for jern ville udføre monumentet i bronze, som Thorvaldsen anbefalede. På Kellers forslag ændredes dette imidlertid til, at monumentet skulle udhugges direkte i sandstensklippevæggen. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Keller tænker formentlig her især på vejr og vinds eroderende påvirkning af metallet.
Her anvendes måleenheden fod i modsætning til ovenfor, hvor løvens mål omtaltes i sko. Der er imidlertid tale om samme mål nemlig ca. 30 cm. Løven i kolossalstørrelse foreslås dermed at skulle være ca. 12 m lang.
Dvs. metalstøberen Benjamin Ludwig Jollage, der sammen med Wilhelm Hopfgarten havde støberiet Jollage & Hopfgarten i Rom.
Denne metalstøber kendes p.t. ikke.
Se evt. referenceartiklen om datidens møntenheder.
Dvs. navnene på de schweizergardister, der kæmpede for den franske konge Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Thorvaldsens meget praktiske og stedsafhængige råd med at tegne navnene op med kul direkte på stedet for at opnå den bedste virkning blev yderligere udspecificeret i Kellers følgende brev af 20.2.1819, hvor Thorvaldsens ønske ift. indskriften gengives: Die Namen ohne Ordnung auch kolloßal darunter schreiben, größer [und] kleiner, daß keine Genauigeit und Fleiß dabei sichtbar ist wie der Charakter des Ganzen es erheischt.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Denne i Rom bosiddende professor i arkæologi med det ægyptiske gudenavn kan p.t. ikke identificeres.
Dvs. hellenernes sejr over perserne i slaget ved Plataiai år 479 f.v.t., der fandt sted under perserkrigene 499-449 f.Kr. Et sejrsmonument med navnene på de 31 deltagende bystater blev viet til Apollon i Delfi, men i 324 e.v.t. flyttet til Konstantinopel (nuværende Istanbul) af Konstantin den Store, hvor resterne stadig ses i dag.
Dvs. slaget ved den græske by Mantinea (Mantineia) i 418 f.v.t. eller snarere slaget i 362 f.v.t. Det vides p.t. ikke, om der hentydes til en særligt sejrsmonument ved Mantinea, eller om der er tale om samme monument som ovenfor, hvor både bystaterne Mantinea og Plataiai blev nævnt.
Dvs. de ovennævnte navne på de schweizergardister, der kæmpede for den franske konge Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Der kendes p.t. ikke noget tidligere brev fra Keller til Karl Pfyffer von Altishofen.
Vincenz Rüttimann citerede imidlertid et forslag til en indskrift forfattet af Keller i sit brev af 13.6.1818 til Pfyffer von Altishofen. Det kan være denne, der her hentydes til.
Kellers forslag blev ikke anvendt, se evt. referenceartiklen om monumentet for mere herom.
Thorvaldsen modellerede en model af Døende løve (Schweizerløven) i naturlig størrelse, jf. afstøbning A119, og en mindre model (udført som basrelief) af løven liggende i grotten. Der hentydes her formentlig til den lille model af den liggende løve i klippenichen. Begge disse originalmodeller befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern.