14.8.1819

Sender

Heinrich Keller

Sender’s Location

Rom

Recipient

Karl Pfyffer von Altishofen

Recipient’s Location

Luzern

Information on recipient

Udskrift: Vià Milano / à Monsieur / Monsieur Charles Pfyffer / Colonel & Chevalier de St. Luis / Lucerne / en Suisse

[På højkant i fht. dette, antagelig af Pfyffer von Altishofen efter modtagelse af brevet:] Rom 14 Aout 1819 / Keller

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

Keller giver anvisninger på målestoksforhold og særlige forhold ifm. udhugningen af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Han er glad for, at udførelsen er betroet en schweizisk billedhugger og kommer med forslag til, hvem der kunne være assistent for denne, samt hvem der kunne udføre stenarbejder til det påtænkte kapel ved monumentet i Luzern. Keller beklager, at det ikke lod sig gøre, at få Wilhelm Friedrich Gmelin til at udføre en tegning og et stik af monumentet, fordi Thorvaldsen havde forlagt tegningen af landskabet omkring monumentet, jf. Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, D1515. Han forærer Pfyffer von Altishofen den lille model af løven i grotten og beretter nyt vedr. transporten af modellerne til Luzern.

Document

Rom de 14 August 1819

Wertester Herr und Freund!

Sie werden nun wie ich hoffe die ZeichnungI erhalten haben und bald auch die ModelleII bekommen, den MaasstabIII habe ich früher schon angezeigt und legen [sic] ihn hier wieder bei. Thorwaldson hat die solide Lage das FelsenIV von 33 FußV für den Löwen benutzt von dieser Basis muß man bei der Berechnung ausgehen. Das schwerste ist die Gestalt des Löwen zu fixiren, die Ausarbeitung weniger, der Künstler muß Geschmak und Takt haben, wie und auf welche Weise die Maßen in dem gegebenen Lichte am besten wirken, es braucht keine gesuchte Ausführung sondern Meisterhiebe, die gehörig angebracht sind und Erhaltung großer Maßen[.]

Es freut mich unendlich, daß Sie einen SchweitzerVI zu dem Werke gefunden haben, wenn ich Ihnen einen RömerVII vorschlug, so war es, weil ich hier meine Leute kenne und für mich der Sache sicher gewesen wäre. Ich hatte die CapelleVIII auch berücksichtigt den CocchiIX macht die ZierarthenX sehr schön, aber tausend mal mehr Freude macht mirs wenn ein SchweizerXI daβelbe im Stande ist, denn dieβ ist eine ernste Arbeit die auch hier nicht Jeder übernommen hätte. Ich habe Ihnen die AdreβenXII nach Bologna und Mailand geschickt Sie brauchen also blos Ihre Instruktionen an den MailänderXIII zu schreiben dem hiesigen SpediteurXIV habe ich 9 ScudiXV eingehändigt, welche mir in der Kaβe geblieben waren. Braucht Herr EngervilleXVI einen künftigen Gehülfen, der aber unter seiner Direktion arbeiten müβte, denn er könnte nicht das Ganze leiten, wie Cocchi, so wäre hier ein geschikter CararinerXVII der Lust dazu hätte, der gegenwärtig für Thorwaldson arbeitet und eine sehr difficile Statue sehr schön ausgearbeitet hat.

Schade daβ Thorwaldson die Zeichnung des FelsenXVIII verlegt hatte und [ich] dieselbe nach seiner AbreiseXIX weder in seinen ZimmernXX noch im StudioXXI finden konnte, sonst hätte ich den Vorschlag gethan, dieselbe nebst dem [Löwen] und der Grotte von GmelinXXII, den geschicktesten Landschaftzeichner zeichnen zu laβen, um nachher gestochenXXIII zu werden. Die Sache liegt mir so in der Seele, daβ ich wünschte, es mochte Alles so schön und herrlich ausgeführt werden, als es die Sache verdient und ich wünsche.

Ich kann nicht leugnen, daβ ich herzlich froh bin die Angelegenheit zu Stande gebracht zu haben, für welche mich Torwaldsons Humeur oft bange machteXXIV und nun mit Ruhe zu meinen Geschäften zurückkehre.

Empfelen Sie mich Ihrem wakere Künstler und kann ich Ihren oder Ihr[tekst mangler] ferner hier in Etwas dienen, so disponieren Sie ganz frei über mich. Den kleinen Löwen empfangenXXV Sie, als ein Andenken an mich, denn ich hatte mir denselben von Anfang ausgebeten und als eine schätzbare Arbeite von Torwaldson selbstXXVI, er sey in Ihrem Zimmer des Denkmal Ihrer patriotischen Bemühungen und ein kleiner Trost für de bestandenen Unannehmlichkeiten. Der Massstab ist also nach dem kleinen Model und muβ dann, welches sehr leicht ist auf das Groβe übertragen werden.

Mit Achtung und Freundschaft
Ihr
Keller


Wir haben es, als das ökonomischste gefunden mit dem SpediteursXXVII einen Akkord zu machen, um das wilkührliche Anrechn, von Provisionen, Unkost u. dgl. zu vermeiden und haben den Cant[xx]rXXVIII [?] bis Mailand für 14 PaulXXIX accordirt, so daβ weiter nichts bezalt werden muβ.

General Comment

Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.


Brevet er venligt stillet til rådighed af og befinder sig i Staatsarchiv Luzern. Afskriften er foretaget efter en fotokopi af brevet, og da håndskriften tilmed sine steder er svært læsbar, er der desværre flere uklare tekststeder.

Archival Reference

Staatsarchiv Luzern PA 18/4 nr. p. 57-60.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119
D1515 Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, 1818, inv.nr. D1515

Commentaries

  1. Thorvaldsen havde undladt at udføre en ønsket tegning af løvemonumentet, jf. Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, i sin helhed. Keller havde derfor selv tegnet den lille model af, og det er denne tegning, der omtales her. Se tegningen gengivet i referenceartiklen om bestillingen. Tegningen skulle bruges som grundlag for en reproduktion (kobberstik), der skulle give de forhåbentligt mange bidragydere til monumentets finansiering et indtryk af dets kommende udseende.

  2. Dvs. de to modeller til løvemonumentet i Luzern, som Keller havde afsendt hhv. 2.8. og 7.8.1819. Begge disse originalmodeller befinder sig i dag på Historisches Museum Luzern. Thorvaldsens Museum ejer en afstøbning af den store model Døende løve (Schweizerløven), A119. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  3. Dette bilag kendes p.t. ikke, men på Kellers tegning af den lille løvemodel i grotten, nævnt ovenfor, er også mål angivet. Der kan derfor være tale om denne. Se tegningen i referenceartiklen om bestillingen. Af brevets afslutning fremgår det, at målestokken netop er baseret på den lille model og skal overføres til den store herfra. Formentlig er der dog tale om et andet i dag ukendt dokument.

  4. Dvs. den klippeside i en park i Luzerns udkant, hvor monumentet skulle udhugges. Sandstenen var af varierende kvalitet og derfor en medbestemmende faktor ift. løvens endelige størrelse. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom og se evt. beskrivelsen af omgivelserne dateret antagelig 23. eller 28.5.1818 og tegningen af Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, D1515.

  5. Monumentet skulle på Kellers ide, jf. brev af 20.2.1819, udføres i kolossalstørrelse og hugges direkte i en klippevæg i Luzern. Angivelsen på 33 fod svarer til en løve på knap 10 m i længden. Se referenceartiklen om bestillingen for mere om monumentet og referenceartiklen om datidens mål og vægt for mere om dette.

  6. Det blev den schweiziske billedhugger Pankraz Eggenschwyler, der i første omgang fik overdraget opgaven med at hugge monumentet ud af klippevæggen. Da han efter et alvorligt fald måtte trække sig tilbage, overtog den tyske billedhugger Lucas Ahorn i stedet. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  7. Keller havde i sit brev af 12.6.1819 foreslået billedhuggeren Cocchi, der virkede som Thorvaldsens assistent. At Keller her på det nærmeste undskylder at have foreslået en udlænding skyldes formentlig, at der i Schweiz var udtrykt kritik af, at det i høj grad nationale monument skulle udføres af en ikke-schweizisk kunstner. Indledningsvist havde bestilleren Pfyffer von Altishofen da også indkaldt schweiziske kunstnere til at komme med forslag til monumentets udformning, men disse havde ikke været tilfredsstillende. Pfyffer von Altishofen gik derfor i stedet efter en internationalt anerkendt kunstner, for at give monumentet mere gennemslagskraft og større national værd. Kompromiset blev, at Thorvaldsen udtænkte konceptet, der så til gengæld skulle udføres af en schweizer efter Thorvaldsens model. Pankraz Eggenschwyler, der omtales nedenfor, blev den udvalgte, se dog også kommentaren til Schweitzer ovenfor. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  8. Dvs. det kapel, der skulle opføres i samme park som monumentet over schweizergardisterne. Kapellet blev tegnet af arkitekten og obersten Louis Pfyffer von Wyer (1783-1845).

  9. Dvs. den italienske billedhugger Cocchi, jf. kommentaren til Römer ovenfor.

  10. Dvs. udsmykning hugget i sten, i dette tilfælde formentlig marmor, jf. Deutsches Wörterbuch von Jacob Grimm und Wilhelm Grimm.

  11. Også her skyldes glæden over en schweizisk stenhugger eller billedhugger formentlig, at der i det nyligt selvstændige Schweiz var udtrykt kritik af, at det i høj grad nationale løvemonument skulle udføres af en ikke-schweizisk kunstner. Se evt. også kommentaren til Römer ovenfor. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  12. Følgende vedrører transporten af modellerne til monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, der var blevet sendt afsted hhv. 2.8.1819 og 7.8.1819, jf. også omtalen af modellerne ovenfor. Det vides p.t. ikke, hvem de implicerede speditører var bortset fra den i Rom virkende speditør Francesco de Sanctis, der forestod afsendelsen fra Rom.

  13. Det vides p.t. ikke, hvilken milanesisk speditør, der her er tale om, jf. også den foregående kommentar.

  14. Dvs. den i Rom virkende speditør Francesco de Sanctis, der forestod afsendelsen fra Rom. Se evt. referenceartiklen for mere herom.

  15. Dvs. den italienske møntenhed scudo. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.

  16. Dvs. Pankraz Eggenschwyler, hvis navn også stavedes Egensviller. Se også kommentaren til Schweitzer ovenfor, samt evt. referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  17. Dvs. en billedhugger eller stenhugger fra Carrara. Carrara var kendt for sine marmorbrud. Det vides ikke, hvem den her omtalte carrariner var. Muligvis er der tale om den samme, som ligeledes omtales af Keller i hans brev af 26.3.1819.

  18. Der må være tale om tegningen Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, D1515, som tydeligvis atter er dukket op hos Thorvaldsen, siden den i dag befinder sig i museets samling.

  19. Thorvaldsen havde den 14.7.1819 forladt Rom for at besøge Danmark for første gang siden sin afrejse 29.8.1796.

  20. Dvs. i Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti. Se evt. en samlet oversigt over Thorvaldsens bopæle.

  21. Dvs. Thorvaldsens værksted. Billedhuggeren havde på dette tidspunkt tre “Studier”, på hjørnet af Piazza Barberini og Colonetta di Barberini. Bagved et af disse tre lå et mindre, som også var Thorvaldsens. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens værksteder.

  22. Dvs. den i Rom bosatte tyske kobberstikker og tegner Wilhelm Friedrich Gmelin.

  23. Der kendes hverken tegning eller stik af Gmelin med løvemonumentet som motiv. Til gengæld findes der flere andre stik af monumentet, der dog ikke alle bærer præg af at være udført af “den dygtigste landskabstegner”. Se disse i Thorvaldsens grafiksamling. Se Gmelins værker i Thorvaldsens samling her.

  24. Se evt. Kellers brev til Thorvaldsen af 17.6.1819, der vidner om Kellers frustration, og Kellers brev til Pfyffer af 19.6.1819, der omhandler Thorvaldsens reaktion på Kellers brev. For mere om hele sagsgangen se referenceartiklen om bestillingen.

  25. Keller havde allerede i sit tidligere brev af 7.8.1819 skrevet, at den lille model af løven i grotten var en gave, og dette er derfor en gentagelse. Modellen befinder sig i dag på Historisches Museum Luzern.

  26. Denne fremhævelse, af at Thorvaldsen havde udført hele modellen egenhændigt, vidner om billedhuggerens støt voksende ry og deraf følgende forherligelse af ham. Den vidner imidlertid også om hans værkstedspraksis, hvor proceduren i hovedreglen var, at Thorvaldsen udviklede ideen og konceptet bag værket og udførte de første skitser, hvorefter andre i hovedsagen overtog det mere mekaniske arbejde med modellens udførelse i stor størrelse og overførslen til hhv. gips og marmor. Den sidste finjustering af værkerne foretoges normalt af Thorvaldsen eller efter hans vejledning. Se referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis for mere herom.
    Den store model af Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, var således ifølge Liebenau, op. cit., p. 33, i hovedsagen udført af Luigi Bienaimé, mens dens poter og manke var udført af mesteren på dette område Pietro Tenerani. Liebenau, op. cit., p. 33, Felder, op. cit. p. 17, og Friis, op. cit., p. 38-39, angiver fejlagtigt eleven til at være Giovanni og ikke Luigi Bienaimé. Tesan, op. cit., p. 168, fastslår, at der er tale om Luigi. Det er ikke lykkedes at finde oplysninger om en Giovanni Bienaimé.

  27. Se hertil kommentaren til Adreβen ovenfor.

  28. Aflæsningen af dette ord er vanskelig, men der må hentydes til enten en kusk (evt. en form af ordet kantern, dvs. at ride i galop), eller til den transportform, kasserne transporteres med. Alternativt menes der det speditørkontor, der stod for afsendelsen fra Rom, dvs. Francesco de Sanctis.

  29. Dvs. den italienske møntenhed paolo, der var 1/10 af en scudo. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.

Last updated 20.08.2014