Johan Gunder Adler
Rom
Rødt laksegl med utydeligt aftryk af rigsvåbnet.
Hermann Ernst Freund
Rom
Tilskrift: Hr / Billedhugger Freund -
Udskrift: S.T.I / Hr Billedhugger Freund / Rom
Dateringen fremgår af brevet.
C.F. Hansen’s proposal for the assignments that Hermann Ernst Freund may be given by the Building Commission for Christiansborg Palace instead of the apostles for the Building Commission for the Church of Our Lady: the Four Evangelists for Christiansborg Palace Chapel, two figures for the Chapel portal, and figures for some of the 24 large niches in the King’s and the Queen’s staircases in Christiansborg Palace. Thorvaldsen is to organize Freund’s work.
Udtog af en SkrivelseII fra Hr Etatsraad og Overbygnings-Directeur HansenIII, dateret Kiøbenhavn d 26 Januar 1821
... Ligeledes har jeg gjort mig Umage for at Freund bekommer to Aars Forlængelse af samme Fond (ad usus publicosIV). Jeg har talt med H.M. KongenV og de Herrer af SlotcommissionenVI at ham kunde overdrages at gjøre de fire EvangelisterVII i de fire Nicher inde i Slotskirken. Skade at han ei har begyndt med Apostlen JohannesVIII, saa kunde han strax gjort ham til Evangelist. Nichernes Størrelse er 1 Alen 18 Tom: Bredde og 4 Alen 18 Tom: HøideIX. Ligeledes ønsker jeg i de to store Nicher, der er paa Marmortrappen i Kongens og Kronprindsens Etage i den ene en siddende Figur og i den anden maaske en liden Gruppe; Nichernes Størrelse er 2 Al. 6 Tom. brede og 5 Alen 12 Tom. høie;X ligeledes er paa Dronningens Trappe 16 Nicher af samme Størrelse, hvori skulle Figurer. Maaske naar vi faa Afstøbningerne af Etatsraad Torvaldsens Arbeider, der imellem kunde findes nogle, som kunde passe hertil. Vi behøve og 2 Figurer i Portalet af Slotskirken, men det var ønskeligt, naar disse kunde blive af brændt Leer, da de komme i frie Luft. Størrelsen af disse Nicher er 1 Al. 20 Tom. brede og 4 alen 20 Tom. høie.XI – Det forstaaer sig af sig selv at Alt er dansk Maal. – Ved Domhuset fattes ligeledes 2de Figurer Solon og LycurgXII. I Øvrigt ved EtatsraadXIII Torvaldsen Besked om Alt hvad man ønsker til disse offentlige Bygninger og har bekommet Maalene med, da han reiste;XIV han kan derfor bedst bestemme hvad Freund skal begynde paa. – Dette er mig overdraget at melde for ei at tabe Tid, til at det kunde meldes ham fra CommissionenXV. Tør jeg derfor underdanigst bede Deres HøihedXVI at underrette Etatsraad ThorvaldsenXVII og FreundXVIII herom. – Man venter og at Freund vil stræbe af alle Kræfter for paa bedste og letteste Maade at fremme et Arbeide, han overdrages, efter Aftale med Etatsraad Thorvaldsen, da Forlængelsen af hans Stipendium af den kongelige CasseXIX er grundet paa dette Haab. –
–– ––
Ovenstaaende Udtog har jeg efter hans HøihedsXX naadigste Befaling herved den Ære at meddele Dem
Rom 3 Marty 1821
Adler
Last updated 20.01.2017
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Det endnu uidentificerede brev af 26.1.1821 fra C.F. Hansen til Christian (8.) Frederik, der er delvist citeret i nærværende brev samt i brev af 2.3.1821 fra Johan Gunder Adler til Thorvaldsen.
Den danske arkitekt C.F. Hansen.
Den statslige fond Fonden ad usus publicos.
Den danske kong Frederik 6.
Dvs. Slotsbygningskommissionen.
Jf. dokumenter vedrørende emnet Christiansborg Slot og Kirke, H.E. Freunds kunstværker.
Freund var begyndt med apostlen Thaddæus, 1820, til Vor Frue Kirke, jf. Th. Oppermann: Hermann Ernst Freund, København 1914, kat.nr. 25, og jf. brev af 15.2.1820 fra Jørgen Koch til Christian Frijs.
Dvs. ca. 110×300 cm, jf. artiklen Mål og vægt.
Dvs. ca. 140×345 cm, jf. artiklen Mål og vægt.
Dvs. ca. 115×303 cm, jf. artiklen Mål og vægt.
Dvs. statuer af de to, græske lovgivere Solon og Lykurgos, som C.F. Hansen havde bestilt til Råd- og Domhusets facade, jf. hans brev af 31.12.1806 til Thorvaldsen.
Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” den 12.11.1819, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 11.8.1820.
Dvs. Slotsbygningskommissionen.
Den danske prins Christian (8.) Frederik.
Thorvaldsen blev underrettet om sagen i brev af 2.3.1821 fra Johan Gunder Adler til Thorvaldsen.
Freund blev underrettet om sagen i nærværende brev af 3.3.1821 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund.
Den statslige fond Fonden ad usus publicos.
Den danske prins Christian (8.) Frederik.