Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Januar-marts 1843.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 49th part of 60 in all.
[side247]
19
Efter Julen 1842 og Nytaar 43, var neppe glad tillEnde, før der kom Exspre fra fr: PoulsenII at hendes MandIII var nær ved at døe, nu ventede vi endnu næste Post og saa var det bedre, ikke desto mindre tog Thorvaldsen til ByenIV med ØhlenschV og tilbragte resten af Vinteren paa den minst behagelige Maade han endnu havde haft det her i Landet, thi Paulsen, var syg og Datteren altid misfornøiet, nu fløttede vi ogsaa til ByenVI sidst i Jan. og jeg havde taget mit Porcelain, osv til mig, saa kunde Thor ikke meere have Paulsens til bords, for de havde ofte meldt dem hos ham, sigende at Suppen var saa daarlig i Værtshuuset og Paulsen havde talt med Thorvaldsens TienerVII om denne ikke kunde proponere Thorv: om at de bestandig kunde spise der, dog KonenVIII var kied nok af alle de Mennesker, saa hun bad mig sige det til Thorv:, som jeg da og giorde, og vi bleve enige om at naar jeg kom til byen tog jeg mine Knive[,] Gafler[,] Spisestæl, osv, saa spiste han som sedvanlig daglig hos os, og saa faldt det bort af sig selv, og dette skedte saa ledes, desuden var Manden næsten syg heele Vinteren; dog hen ad foraaret var det bedre med ham, og skiønt frue P: havde ofte været, deels i Theatret, deels at Kiøre Tuur, og jeg havde ventet en Visit af hende til tak for min Giestfrihed i de 12 dage hun og heele følge havde lagt ud hos os, saa blev jeg skuffet, Thorv: ærgrede det, men ikke destomindre fik han mig fleere gange til at følge ham derhen da han paastod det var inbildning af mig at Datteren havde noget mod mig, [“]det er saa hendes kolde Maneer
[side]
20
som ofte støder mig selv naar jeg kommer der[,”] sagde Thorv: [“]Deels er hun død og kold som en Kydklump, og det første hun siger mig er i almindelighed: [”]cheIX maravilla di vedevoi, qua[”], o s v som saa ender med Bebreidelser og Gud ved hvorfor thi jeg kommer der meget oftere en[d] i Rom, hvor jeg aldrig gik der ubudent. ‒ kom nu ned at see til Paulsen[”] osv ‒ og jeg lod mig overtale men altid stødte mig paa nye hendes liden høflighed, skiønt Paulsen var meget Artig, ja særdeles; og i det heele, lod ikke at være andet en[d] tilfreds med mig, som virkelig for Thor’s skyld giorde hvad jeg kunde for at vise dem opmærksom og at jeg ikke [xxxx] t[xxx] d[xx]ud [xxx] til Jul til Nysøe, var d[x] fordie Paulsen var syg men at den kiere Thorv daglig kom til os det var nok hvad fruen ikke holdt af[,] dog var det saa rimelig da vi alle i vort huus ledte det beste ud til ham, og der var ikke en god frugt eller noget lækkert uden at StampeX sendte det til Thor og det beste skulde altid giemmes til ham[.] kort nu kom d. 8de MarzXI Thors Romersk Geburstag, som man kaldte den og de 3 foregaaende Aar var Thor: taget ud til Nysøe eller passet at han var der tildeels for ikke at giøre omstændigheder med den Dag, som Kunstner her i Danmark altid havde Celebreret, 1839, 40, 41, var han paa NysøeXII, 1842; vare vi samlde i Rom til en Diner hos ColbXIII, (og dengang vi bleve inviterede sagde Thorv: [“]det er min Datters fødselsdagXIV og d. 8de Marz, altsaa dersom de inviterer mig der, saa kan jeg ikke godt ungaae at tage derhen[”]; dog han blev ikke inviteret og vi havde en glad Dag hos Colb, som endte med en Tombola; ‒ 1843 d. 8de Marz eller rettere 8 Dage forudXV, gik fr: SchouvXVI, hen til fr: Paulsen i Kiøbenhavn, for at sige hende at vi altid paa den Dag pleiede at giøre noget, og ogsaa i Aar
[side]
21
havde det isinde, dog da vi ikke vilde staae hende i Veien, saa vilde vi dog først spørge hende om hun havde selv bestemt noget saa vilde vi hellere træde tilbage, imodsat tilfælde vilde vi invitere hende og hendes til at komme til os hvor vi havde nogle Tableaus osv, her paa svarede fr: Paulsen at hun var altid vandt til at have papa hos sig paa den dag, og hun haabede ogsaa at han i Aar vilde være hos hende ‒ osv ‒ nu Opgav vi da alle vore Planer, og vare vis paa at blive inviterede til Paulsens den Dag, om SøndagenXVII før sender hun mig sin lille DrengXVIII, for at lade mig sige at efter hvad fr: Schouv havde sagt hende maatte hun beklage at staae mine Planer i Veien thi hun havde invitert endeel af Thorvaldsens Venner til Midag da papa altid pleiede at være hos hende den dag; men ingen Invitation til os, nu var jeg da begierlig at vide hvem der var Thors: Venner; og det var da nogle af Paulsens familleXIX og JensensXX ‒ osv osv ‒ [“]è poi viene RossiXXI[”] dette siste tænkte jeg nok hun lod mig sige for at jeg ret skulde føle, hvor brillant et Sælskab hun kunde giøre uden at invitere os thi jeg vi[d]ste at han ikke kunne komme der skiønt i 10 a 12 Dage laae paa Nysøe med heele sin flok; 6 Mand stærk og nød Giæstfrihed[.] Thorvaldsen, som jeg senere fortalt dette Bud til vilde neppe troe mig, saa groft fandt han det af hende, [“]havde jeg vi[d]st at De ikke blev bedt, da der dog vare andre fremmede, saa var jeg ikke gaaet der, men da han ikke var ganske væl endnu troede jeg de ingen inviterede og netop derfor vilde jeg ikke feile at gaae der foresten var det simpelt nok, og kiedelig nok.[”] ‒ kort frue Paulsen opnaaede at
[side]
22
overbevise mig om hendes liden Levemaade mod mig, og heele Vinteren gik nu hen hvor hun ikke giorde mig nogen Visit, som hun for Tho: altid unskyldte med at manden var sygXXII, og hun tog ingen stæder, skiønt jeg dog fleere gange saa hende i Theatret og ved, at hun baade var hos LythansenXXIII og Maler Jensen xXXIV x vi boede i Makvois PalaiXXV, og havde ofte Rossi, AbrahamsXXVI[,] SchramXXVII osv til stor Glæde for Thorv:
N 1XXVIII
[fortsættes…]XXIX
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 49.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
Last updated 31.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her
Dvs. Thorvaldsens datter Elisa Paulsen.
Dvs. den danske oberstløjtnant og kammerjunker Fritz Paulsen. 7.6.1843 døde han efter en tids sygeleje.
Januar 1843 vendte Thorvaldsen tilbage til København efter ophold på Nysø.
Dvs. den danske digter og forfatter Adam Oehlenschläger.
Familien Stampe havde et københavnsk residens i Kronprinsessegade 36.
Dvs. Thorvaldsens kammertjener C.F. Wilckens.
C.F. Wilckens’ kone Charlotte Amalie Wilckens (1809-1867), née Weiss, boede også på Charlottenborg og lavede mad til Thorvaldsen.
Dvs. “Che maraviglia di vedervi qui” – Hvor vidunderligt at se Dem her.
Tydeligvis ironisk ment.
Dvs. den danske baron af Stampenborg Henrik Stampe.
8.3. fejrede Thorvaldsen sin romerske fødselsdag. Primo marts 1843 opstod Uoverensstemmelse mellem Christine Stampe og Elisa Paulsen omkring fejringen af Thorvaldsens romerske fødselsdag.
8.3.1839 blev fejret i København af De danske Romere uden Stampes deltagelse; 8.3.1840 blev også fejret i København, dog med Stampe som primus motor; mens 8.3.1841 blev fejret på Nysø.
Stampes nøjagtighed skal som altid tages et gran salt.
Dvs. den tyske handelsmand, bankier og konsul Karl von Kolb, hvor Thorvaldsen, som det fremgår, blev fejret 8.3.1842.
Elisa Paulsen blev født 8.3.1813.
Dvs. 1.3.1843.
Dvs. Christine Stampes søster Susette Schouw.
Antagelig søndag 7.3.1843.
Dvs. Alberto Paulsen.
Fritz Paulsens bror Friederich Nicolai Wilhelm Paulsen og hans baronesse Ottilia Christiane Adolphine Juul (1803-1883) må have været blandt de familiemedlemmer, der deltog i middagsselskabet.
Se Rigmor Stampe, op. cit., p. 223 og 366.
Iflg. Rigmor Stampe, op. cit., p. 223 og 366 var der tale om den danske maler J.L. Jensen og hans hustru Signe Marie Vilhelmine Visby (1804-1884).
Dvs. den italienske tenor Ernesto Rossi, som optrådte på Hofteatret og Det Kongelige Teater i København. Han kom sandsynligvis til København i slutningen af 1840 sammen med en mindre italiensk teater- og musikgruppe, hvis kapelmester fra 1841 til 1850 var italieneren Paolo Sperati, som ifølge de forklarende noter i Rigmor Stampe, op. cit, p. 338-339, n. 17 var gift med en af gruppens sangerinder, Madame Forconi. Foruden Rossi, Sperati og Forconi udgjordes gruppen af Torre, Vairo, Madame Corsi og Madame Secci. I 1842 ændrede Christian 8. ved arkitekten Jørgen Koch tilskuerrummet i Hofteatret til brug for netop denne tilrejste teater- og musikgruppe.
7.6.1843 døde Fritz Paulsen efter længere tids sygeleje.
Dvs. den danske arkitekt og muremester Johann Heinrich Lütthans (1783-1852).
Kryds. Dvs. indvisningtegn. Følgende er skrevet i venstre margen på den anden led: “x vi boede i Makvois Palai, og havde ofte Rossi, Abrahams Schram osv til stor Glæde for Thorv:”
Dvs. Mac Evoys Palæ, som ligger på hjørnet af Fredriksgade og Bredgade i København. Palæet kendes også under navnet Dehns Palæ.
Dvs. den danske professor, forfatter og notarius publicus N.C.L. Abrahams.
Antagelig den danske operasanger Peter Ludvig Nicolai Schram (1819-1895).
Teksten på nærværende manuskriptark er delt i to: Den tekstdel, der her er nummereret side 250, bliver afbrudt af et indskud, der spænder over side 251-268.
Stampe har markeret stedet, hvor indskuddet skal indsættes med N 1.
Efter dette indskud fortsættes teksten på dette manuskriptark på side 269.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.