Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til August 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 30th part of 60 in all.
[side 154]
Nu reiste vi til LivornoII, og paa Veien hvor vi bedede i et slet Værtshuus maatte vi aabne Vores Nysøeske Spisekammer, og Broder Chr: forbausedes over den gode Spege Skinke som havde holdt sig saa længe, der blev taget godt til den, og jeg troer næsten den fik sin rest. ‒
I Livorno bleve vi meget kierlige modtagne af Chr’s KoneIII og anden SønIV et meget smukt Ungt menneske paa 19 Aar, men som man her vilde have givet 25 saadanne deilige sorte Bakkenbarter og Mustascher havde han, det var et nydelig Huus, og deilig indrettet for at modtage os, skiønt Konen er en FlorentinerindeV kan hun godt tiene til Mønster for Orden, og properhed, Thorvaldsen og vi alle fandt os meget bequem og væl her, og vi tilbragte her 5 UgerVI roelig, og behagelig, giorde ofte Turer i Omegnen, og det morede Thor: at giensee MonteneroVII hvor han havde opholdt sig oftere med SchubartsVIII, i Livorno
[side]
Brugte Thorv: Søebade, hvær dag, og fandt dem deilige, ja han som først var lidt utaalmodig ved at vi vilde opholde os her saa længe, for min Broders skyld befandt sig saa væl at vi neppe kunde faae ham afsted, da vi endelig vilde reise videre, her gik alt saa roeligt og hans Gamle Mutter kunde pleie lidt for ham, efter den lange fatiganteIX Reise, og hvor efter man da og skiønner dobelt paa Magelighed, og Roe, i Livorno vare dog ogsaa adskillige familler uden om som viste os Artighed og Opmærksomhed, saa som Dardanell, og GrabausX, ‒ men StubXI, som før havde været saa galant, lod det blive ved en Visit, det meente Thor: kom fordieXII … ‒
Den rige GrantXIII inviterede ogsaa til en Stor Fete han gav, men paa sin fornemme Maneer, saa vi kom der ikke, hvorover han ret skal have ergret sig ‒ Paa en Consert som man der gav, hørte vi adskillige gode Sangere[,] DiletantereXIV blandt andet Mad: Hillert[,] Filipa, di GeorgeXV osv men især var man begierlig efter om Mme GrantXVI vilde synge (: en Englænderinde, som var vant til at giøre sig kos[t]bar, og naar man var meest spændte, paa hendes som man sagde, usedvanlige deilige Sang, saa hed det paa engang: [“]je ne chante pas[”], enten for Hoved eller Halspine :) og man meente at hun ikke lod sig høre af dèpisXVII fordi Thr: ikke havde været hos hende, dog jeg paastod jo, og vandt mit vædemaal, hvis hun virkelig Sang godt NB: saa ville hun dog vist man skulde regrettereXVIII ikke at have bivaanet hendes fete, der sang hun meget, men
[side]
vi ville jo ganske betvivle denne Dyd, naar vi ikke selv hørte den, og regretere den ville vi aldrig paa en Reise; hvor man hører saa meget godt, Een af dem der udmærkede sig især ved sin smukke Sagn var Prins PognatoskiXIX der tillige har Componeret den Opera: DondesterioXX som vi saae i Livorno; paa Conserten giorde jeg bekiendskab med en Lady Deogly eller -glaXXI, og hendes smukke NiesseXXII (de vare begge Smukke:) hun fortalte mig at hendes Mand Lord D:XXIII som ikke kunde tage deel i nogen Sælskab fordie han havde et daarlig Been hvorfor han brugte Badene i Livorno), vilde dobelt misunde dem i Aften, for at have seet Thorvaldsen, som han sværmede for, og saa uhyre havde beklaget, ikke at kunde giøre visit til, osv det eene Ord tog det andet og jeg lovede disse intusiarteXXIV Vakkre Damer, at føre Thorvaldsen til dem før vi forlod L:XXV som skulde skee om 2 Dage, og jeg holdt Ord, og vi fandt en ung lige saa smuk og interesandt Mand, som hans Kone, og Niesse, men des værer ganske berøvet Brugen af sine Been, ved en rørelse, han sad bestandig i en Lænestoel! og beskieftigede sig med at male i Aquarell, Prospekter fra de forskiellige Lande og steder, som de besøgte paa deres Reise, Hans Talent frapeerteXXVI Thorvaldsen, ligesaa meget som at see en saa Ung og smuk Mand i den Stilling, de vare Meget glade ved den Lykke at see Thorv: og jeg fik lov at vælge et af hans prospekter hvoraf der laae, i det minste en Hundrede stykker, paa Bordet, og deriblandt nogle meget prægtige, jeg valgte en lille Udsigt, han havde taget fra Livorno ‒ de vilde Næste foraar at komme til Rom, og glædede sig
[side]
til at fornye Bekiendskabet, dog Gud veed hvorledes det er gaaet dem, thi vi saae dem aldrig meere. ‒
[fortsættes…]XXVII
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 30.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
Last updated 31.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Antagelig 15.8. – 31.8.1841 opholdt rejseselskabet sig i Livorno hos Christine Stampes bror Christian Dalgas. Herfra tog de på udflugter til Montenero.
Dvs. Louisa Salvetti (1789-1853).
Dvs. Christian Dalgas’ og Louisa Salvettis (1789-1853) yngste søn Federigo Dalgas (-18??). Desuden havde ægteparret sønnen Gustave Dalgas (1823-1888), som omtales på side 150.
Stampe husker antagelig galt, da Louisa Salvetti (1789-1853) stammede fra Schweiz iflg. E. Dalgas: Familien Dalgas, Slægtregister fra 1685 til 1891 med Beretninger om Familiens Medlemmer og mine egne Livserindringer, Aarhus 1891, p. 24.
Stampe må huske forkert, eftersom rejseselskabet ankom til Livorno omkring midten af august og forlod Livorno sandsynligvis 1.9.1841.
Rejseselskabet tilbragte altså snarere 2 uger i byen.
Dvs. et bakket område syd for Livorno, hvor Thorvaldsen havde tilbragt nogle somre i begyndelsen af 1800erne. Se referenceartikel herom.
Dvs. den danske baron og diplomat Herman Schubart og hans kone Jacqueline.
Dvs. trættende, udmattende; anstrengende, jf. fatigante i Ordbog over det danske Sprog.
Hverken familien Dardanell eller Grabaus er p.t. identificeret.
Dvs. den danske handelsmand og konsul Gerhard Stub.
Begrundelsen er desværre udeladt.
Sandsynligvis den skotsk-italienske handelsmand og bankier Giovanni / John Grant (1779-1870), der var ud af en familie, der havde handelshuse over det meste af verden, se Hélène Koehl & Matteo Giunti: ‘L’apprendistato di un giovane mercante nella ditta Grant di Livorno. Il memoriale di Enrico Schintz (gennaio 1844)’, in: Nuovi Studi Livornesi, vol. XVII, 2010, p. 145-146.
Giovanni Grant var en af de mest velhavende i Livorno, som Stampe også skriver.
Måske var han bror til den britiske Alexander Grant.
Dvs. om en person, som kun dyrker et fag for sin fornøjelses skyld, jf. dilettant i Ordbog over det danske Sprog.
Ingen af de nævnte sangerinder er p.t. identificeret.
Sandsynligvis Giovanni Grants kone, Sofia, født Petit (1807-1865). Hun var ganske vist fransk, og ikke engelsk, som Stampe skriver. Men hun talte dog fransk, som det fremgår, så muligvis har Stampe fået galt fat på konens fødeland.
Efter fransk dèpit, dvs. ærgrelse, irritation.
Dvs. beklage, fortryde, jf. regrettere i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den polske komponist og sanger Józef Michał Poniatowski (1817-1873), som var nevø til Polens sidste konge, Stanisław 2. August Poniatowski.
Dvs. operaen i tre akter Don Desiderio af komponisten Józef Michał Poniatowski (1817-1873), som fik urpremiere i 1840 i Pisa.
Stampe mener muligvis Lady Douglas. Hun er p.t. ikke identificeret.
Denne niece er p.t. uidentificeret.
Denne Lord Douglas, eller noget andet, jf. ovenfor, er p.t. ikke identificeret.
Han var stadig en forholdsvis ung mand iflg. det, Stampe skriver nedenfor.
Dvs. entusiastiske.
Dvs. Livorno.
Dvs. virke påfaldende eller slående, forbavse, forbløffe, jf. frappere i Ordbog over det danske Sprog.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.