Redaktørerne ved Dagen
København
Omnes
Dateringen fremgår af den avis, hvori denne tekst blev trykt.
The newspaper Dagen reports on Thorvaldsen’s visit to Dresden.
Kiøbenhavn, den 14de October.
[…]
Angaaende Thorvaldsens Ophold i Dresden haves følgende Efterretninger: Den 6te SeptemberI ankom den saa almindeligen hædrede Kunstner til Staden. Den følgende MorgenII besøgte han allerede meget tidligt MaleriegallerietIII. Fra Mund til Mund fløi blandt de ham der ventende Kunstvenner det glade Budskab: Thorvaldsen er kommen!IV Alle glædede sig længselsfuldt efter at iagttage det Indtryk, som Kunsthelligdommens Skatte vilde giøre paa den erfarne Kiender og Mester. Da han indtraadte med det ham saa egne Udtryk af Kraft og Mildhed, af Værdighed og faderlig Venlighed, da man saae den ædle, kraftfulde Skabning fuld af nordisk Gedigenhed og sydlig Glød, med de rene Træk, i hvilke hans skarpe Blik forenede sig med den inderligste og meest velvillige Godmodighed, følte Enhver strax: Det er ham! den udødelige Mester, Nordens Søn og Romas Borger! Alle de tilstædeværende Kunstnere og Kunstnerinder fulgte stille og beskedent i nogen Frastand hans Skridt. Der herskede den meest ærefrygtsfulde, dybeste Rolighed; Alle følte, i Dag vandrer en Kunstens Fyrste igiennem disse saa ofte af Monarker besøgte Haller og alle Hierter bankede høiere ved Synet af denne berømte Mand, denne Marmorets Betvinger, Hersker i Formernes Rige; thi han viiste sig Iigesaa fordringsløs og ligefrem som selvstændig og mægtig. En ung Dansk, hans EleveV, ledsagede ham. Med dyb Følelse dvælede han ved de forskiellige Mesterværker; fra Correggios MadonnaVI og Raphaels Sixtinske MadonnaVII kunde han neppe rive sig løs; med inderlig Begeistring og Henrykkelse hang hans Blik ved dem. Han dvælede længe og glædede sig forud ved den Tanke, at vende tilbage den følgende MorgenVIII. –
Om Eftermiddagen besøgte han AntikerneIX; Aftenen tilbragtes hos TieckX som han havde lært at kiende i Rom. I Løverdags MorgesXI var han Tilhører ved den værdige Hofraad BöttigersXII Forelæsning; om Eftermiddagen besøgte han ganske alene GallerietXIII og om Aftenen hørte han den italienske OperaXIV; ved hans levende Deeltagelse af Musiken erkiendte man atter Bekræftelsen af den skiønne Sandhed, at jo større en Kunstner er des rigere er ogsaa Harmonien af alle hans Følelser og des mere receptiv bliver han for de andre Kunstnere, der dog alle kun ere Straaler af en og samme Sol. Han befandt sig i den kunstelskende Grev v. BombellesXV loge. (Grev v. Bombelles, nuværende keiserlig østerrigsk Gesandt i Dresden, er bestemt til i samme Charge at afgaae til Neapel, saasnart en lovmæssig og uafhængig Regiering vil existere i dette Rige. Man venter daglig hans Efterfølger Grev Palfy).
Thorvaldsen kaldte Dresden et lille Rom. Den mærkeligste Fest til den store Kunstners Ære havde Sted i Søndags AftesXVI hos Professor MatthäiXVII. Næsten alle Residentens ProfessorerXVIII og Kunstnere vare der forsamlede; enhver erindrede glad sin tilbragte Ungdomstid i Rom. Professor Matthäis Locale er udmærket skiønt og egner sig ganske til en saadan Høitidelighed; Spisesalen har en stor Balcon ud til Haugen. Dette passede fortræffeligt til den forberedede Overraskelse. Da alle Giæsterne sadde tilbords, henimod Kl. 10, tonede langt borte en festlig Marsch; Musiken kom stedse nærmere, og imellem de rislende Fontainer og de dunkle Træer saae man en Række af faklerbærende Ynglinge. Alle de paa Academiet studerende unge Kunstnere havde af fri, egen Hiertensdrift forenet sig til denne skiønne Høitidelighed. Da de fremtraadte paa den foran Balconen aabne Plads bragte de den store Kunstner et jublende tre Gange igientaget Vivat. Nu gik Musiken over til en rørende Adagio; Ynglingene dannede en Kreds, og to unge Kunstnere, KraftXIX fra Kiøbenhavn og WagnerXX fra Stralsund fremtraadte i gammeltydsk Dragt, med lange nedfaldende Lokker, bærende høie Fakler; midt imellem dem fremstod nu en ung Kunstner ved Navn CoopmannXXI fra Hamburg; denne holdt nu med ædel, beskeden Anstand en kort dybfølt TaleXXII til Thorvaldsen og overrakte ham derpaa samme skriftligt, under Musikens Toner. Thorvaldsen var saa inderlig rørt, at han neppe formaaede at tale; han trykkede de begeistrede Ynglinge til sit Hierte, lovede dem den fadeligste Understøttelse og Omsorg i Rom og forsikrede dybt rystet, at denne Aften vilde stedse høre til hans Livs saligste Erindringer! – De unge Kunstnere henrykkedes alle over den kierlige Maade, hvorpaa den beskedne Mand optog Alt. – MandagenXXIII tilbragte han hos Billedhugger PottrichXXIV, hvis SønXXV er hans Elev, og i Tirsdags MorgesXXVI forlod han den venlige Kunststad. – Han er, som bekiendt, allerede indtruffen i WarschauXXVII, hvor man ligeledes kappes om at vise den store Mester fortient Hæder.
Denne artikel stammer fra avisen Dagen 14.10.1820, No. 246, og den beskriver Thorvaldsens ophold i Dresden fra 6.9.1820 til 12.9.1820.
Artiklen bygger muligvis, delvis, på en tilsvarende, lidt mere fyldig reportage i Beilage zur Allgemeine Zeitung, 5.10.1820.
En næsten enslydende artikel optrådte samme dag i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 14.10.1820.
Last updated 06.04.2018
Som det fremgår, ankom Thorvaldsen 6.9.1820 til Dresden, hvilket bl.a. nærværende avisartikel dokumenterer.
Dvs. 7.9.1820.
Dvs. det museum, der i dag kaldes Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. Museet var dengang huset i de ældre dele af Zwinger-paladset. I dag huses samlingen i Semper-galleriet, dvs. den nyere del af Zwinger.
Se også Karl August Böttigers bogdedikation af 11.9.1820, hvori det lyder: “Und im deutschen Florenz jubelte jeder: er kommt!”
Dvs. den danske arkitekt Simon Christian Pontoppidan, der ledsagede Thorvaldsen på Rejsen til Rom, august-december 1820.
Pontoppidan var ikke – som reportagen oplyser – Thorvaldsens lærling.
Der kan være tale om tre malerier af den italienske maler Antonio da Correggio (1490-1534): Enten Madonna og Skt. Frans, 1514, Madonna og Skt. Sebastian, ca. 1524, eller Madonna og Skt. Jørgen, 1530-32.
Alle tre på Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden.
Dvs. den italienske kunstner Rafaels (1483-1520) berømte Den sixtinske Madonna, 1512.
Maleriet er i dag på Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden.
Dvs. 8.9.1820.
Dvs. den berømte samling af antik skulptur, som i løbet af 1700-tallet var blevet samlet i Dresden – både i form af antikke originalskulpturer og afstøbninger.
Antiksamlingen er i dag en del af Skulpturensammlung, der igen er en del af Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Der sandsynligvis tale om den tyske forfatter Ludwig Tieck (1773-1853), der boede i Dresden.
Tiecks bror var billedhuggeren Christian Friedrich Tieck, som kendte Thorvaldsen fra Rom, og som Thorvaldsen lige havde mødt i Berlin, se 5.10.1820, hvor billedhugger-Tieck boede.
Han kan dog have befundet sig i Dresden på dette tidspunkt, evt. på besøg hos sin bror.
Dvs. lørdag 9.9.1820.
Dvs. den tyske arkæolog Karl August Böttiger, der havde inviteret Thorvaldsen til sit omtalte foredrag.
Dvs. ovennævnte Gemäldegalerie.
Det vides fra en anden rapport af 5.10.1820 om Thorvaldsens ophold i Dresden, at han hørte Gioachino Rossinis (1792-1868) opera Elisabetta, regina d’Inghilterra (1815)
Dvs. den østrigske diplomat Louis Philippe de Bombelles, der var gift med Thorvaldsens ven, den danske Ida Brun.
Dvs. 10.9.1820.
Dvs. den tyske maler og direktør for Kunstakademiet i Dresden, Friedrich Matthäi.
Dvs. professorerne på Kunstakademiet i Dresden.
Dvs. den danske maler August Krafft.
Antagelig den tyske genremaler Simon Wagner (1799-1829), der netop var født i Stralsund, som avisen oplyser her.
Dvs. den tyske maler Carl Koopmann, der var født i Altona og dermed en slags landsmand til Thorvaldsen.
Også Krafft var født i Altona, men påbegyndte dog sin uddannelse i København, mens Wagner var fra Stralsund, der indtil 1815 havde været svensk territorium.
De tre akademielever, der trådte frem for Thorvaldsen ved denne lejlighed, skulle dermed muligvis danne en slags hyldest til det nordiske.
Dvs. Koopmanns tale af 10.9.1820.
Dvs. mandag 11.9.1820.
Dvs. den tyske billedhugger Franz Pettrich (og ikke Pottrich, som artiklen fejlagtigt skriver).
Dvs. Pettrich d.æ.s søn Ferdinand Pettrich, der som omtalt var Thorvaldsens elev i Rom.
Dvs. tirsdag 12.9.1820.
Thorvaldsens ankom til Warszawa 19.9.1820.