P.O. Brøndsted
Rom
Holger Halling Aagaard
Iselingen, v. Vordingborg.
Dateringen fremgår af brevet.
Brøndsted writes about his Roman friends and about Thorvaldsen in particular. He is happy that Thorvaldsen has ended the engagement to Frances Mackenzie. Thorvaldsen has made a bas-relief of The Annunciation, cf. D153, and he has been awarded the Order of the Iron Crown by the Emperor of Austria, Franz I. Together with Thorvaldsen, Brøndsted has been at a floral fête in Genzano.
[...] Af mine Landsmænd ere her især den mageløse Thorwaldsen, Grev Rantzau BreitenburgI og LundII mine Omgangsvenner (fra Lund skal jeg hilse dig meget, søde MarieIII). Miss MackanzyIV, en dannet og formuende Skotlænderinde om hvis Forbindelse med Thorwaldsen Du vel har hørt, er rejst og Forlovelsen ophævetV – Gud ske Lov! Jeg er ret tilfreds dermed, da jeg, efter at have lært hende at kjende, klarligen indsaae at hun slet ikke var passende for ThorwaldsenVI. Jeg fik ogsaa – skjøndt ganske mod mit ønske noget med dette vanskelige Forhold at gjøre, da Thorwaldsen tyede til mig som en gammel og fortroelig Ven – jeg handlede som min Kjærlighed til Thorwaldsen og min bedste Overbevisning indskjøde mig – jeg troer dog at det snart bliver Alvor med Thorwaldsens besøgVII i det elskte Danmark, men han har Meget endnu at udrette, før ind i Juli Maaned kommer han neppe bort. Hans sidste Arbejde, en Basrelief forestillende Marias Bebudelse ved EngelenVIII er herlig over al Beskrivelse. – KejserensIX sidste Besøg her afdrog da ogsaa Thorwaldsen en Deel fra sine andre Arbejder. Ved Kejserens Afrejse overraktes Thorwaldsen tilligemed Roms 3 berømteste Italienske Konstnere CamucciniX, LandiXI og CanovaXII, Ridderordenen af den løvebardiske JernkroneXIII. Mine kjære RejsefællerXIV StackelbergXV og LineckXVI seer jeg dagligen og arbejder ofte med Stackelberg tilsammen – Vi vare alle (jeg tilsammen med Thorwaldsen og Rantzau og min lille Lunzi)XVII til en dejlig Fest i Genzano, en Landsby hiinsides AlbanerbjergeneXVIII. Festen kaldes la FiorataXIX eller Blomsterhøjtiden og er usigelig skjønXX – Lunzi vil nok have fortalt dig lidt derom. [...]
Af brevet citeres kun de dele, som vedrører/omhandler Thorvaldsen. Brevet er afskrevet og venligt stillet til rådighed af Jesper Brandt Andersen.
|
|
Bebudelsen. Kvinderne (de tre Mariaer) ved graven, Tidligst 1817, inv.nr. C190 |
|
|
Bebudelsen, Ca. 1819, inv.nr. D153 |
Last updated 18.10.2014
Den danske greve Conrad Rantzau.
Den danske maler J.L. Lund.
Holger Hallings Aagaards hustru Marie Agaard, der var tvillingesøster til Brøndsteds på dette tidspunkt afdøde hustru Frederikke og havde taget Brøndsteds tre børn i pleje.
Den britiske frøken Frances Mackenzie.
Mackenzie var ankommet til Rom i begyndelsen af 1818, jf. Thiele II, p. 358. Hun lærte særligt Thorvaldsen at kende under et ophold i Albano i sommeren 1818, hvor han lå syg, og hun plejede ham. Herefter synes den almindelige mening at have været, at planen var, at de to nu ville indgå ægteskab. Thorvaldsens møde med den tyske skuespillerinde og anstandsdame Fanny Caspers fik imidlertid forbindelsen til at kølne, og i foråret 1819 afbrød de deres forhold helt, hvorefter Mackenzie 2.5.1819 forlod Rom, jf. Thiele II, p. 428-430.
I sin dagbog skrev Brøndsted under 5. maj om Mackenzie:
“I Formiddags talte jeg meget med Th. om Miss M-tzy, som nyelig er reist og har udførligere tilskrevet ham om deres Forhold. Jeg er for Th.s Skyld ret inderlig glad ved Afbrydelsen af den Forbindelse; hun havde vel Dannelse og megen – maaskee formegen, Kundskab, men intet Nature, ingen Blomst, ingen munter Meddelelse; – hun have ennyeret ham ihiel, Gud skee Lov! at hun er borte.”
Jf. Thiele II, p. 431.
Thorvaldsens afrejse til Danmark blev ganske rigtigt henlagt til juli. 14.7.1819 påbegyndte Thorvaldsen rejsen mod Danmark.
Bebudelsen, antagelig gips, er formentlig gået tabt. (Se evt. listen over forsvundne værker for flere bortkomne værker af Thorvaldsen).
Udført for kronprins Ludwig (1.) af Bayern, jf. Thiele II, p. 437. Der findes imidlertid en skitse til relieffet med motivet Bebudelsen, se C190. Relieffet var tænkt som et led i en ca. 75 meter lang relieffrise om Jesu liv på jorden, som kronprinsen ønskede at opsætte i en Apostelkirke, som han tænkte opført over for Glyptoteket i München (jf. Thiele II, p. 315). Værket kendes i gengivelse hos Thiele II, 1832, tav. 109 og fra en aftegning D153. Mange år senere i Rom, i 1842, tog Thorvaldsen motivet op igen og modellerede relieffet A569.
Kejser Frans 1. af Østrig.
Den italienske billedhugger Vicenzo Camuccini.
Den italienske billedhugger Gaspare Landi.
Den italienske Billedhugger Antonio Canova.
Thorvaldsen fik 30.9.1819 en bekræftelse på sin udnævnelse til: Ridder af Jernkroneordenens tredje Klasse, se desuden referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens udnævnelser.
Begge de herefter nævnte tyskere var Brøndsteds rejsefæller under hans ekspedition til Grækenland, Albanien og Tyrkiet (1810-1813).
Den tyske maler og arkæolog Otto Magnus Stackelberg.
Den tyske maler Jacob Linckh.
Brøndsteds græske plejesøn N.C. Lunzi
Albanerbjergene, Colle Albani, er beliggende ca. 20 km sydøst for Rom.
Genzanos ‘Infiorata’ fest kendes siden 1778 og afholdes endnu. Ved denne lejlighed dækkes en af gaderne, der fører op til byens katedral, fuldstændigt med blomsterudsmykninger, som danner et blomstertæppe med allegoriske motiver.
Måske af denne årsag deltog Thorvaldsen også i 1821 i blomsterfesten i Genzano, jf. Thiele III, p. 104.