A.F. Elmquist
Aarhus
Bertel Thorvaldsen
København
Dateringen fremgår ikke af dedikationen, men hæftet, hvori dedikationen optræder, blev sendt til Thorvaldsen med et følgebrev 1.1.1820. Dedikationen stammer sandsynligvis fra samme dag. Hæftet er sandsynligvis forfattet i slutningen af året 1819 i anledning af, at Thorvaldsen var vendt tilbage til Danmark 3.10.1819 for første gang siden sin afrejse til Rom 30.8.1796.
Printed dedication to Thorvaldsen.
Til Thorwaldsen.
Kunst Dig til Roma binder,
– Billedkunstner høi og kiær! –
Kiærlighed til Danmarks Zone:
Hellas’s Mestres OvervinderI,
Tør en simpel Blomst jeg her
Flette i Din LaurbærkroneII?
A. F. Elmquist.
––––––––––––––
Dette er en trykt dedikation i Elmquists novelle: Praxiteles’s Fostersøn, Aarhus 1820. Hæftet findes i Thorvaldsens bogsamling, M875,4. Novellen blev fremsendt til Thorvaldsen med et følgebrev af 1.1.1820.
Læs mere om novellen i Elmquists biografi.
Last updated 06.08.2014
Thorvaldsen blev af sin samtid betragtet som det antikke Grækenlands / Hellas’ arvtager og, som det siges her, som den, der havde overvundet antikkens billedhuggere.
Se mere om denne sammenligning i Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.
Efter sin tilbagevenden til Danmark 3.10.1819 for første gang i 23 år blev Thorvaldsen hædret og ‘laurbærkronet’ i enormt omfang.
Elmquists dedikation og novellen, Praxiteles’s Fostersøn, der følger efter, kan kun betragtes som en “simpel Blomst” i hyldesten.