The Thorvaldsens Museum Archives

Da Deres Højvelbaarenhed kjendte den Afdøde Grev Danneskiold Samsøe og jeg altsaa kan forudsætte, at De agtede og elskede denne sjeldne Mand, hvem man blot behøvede at nærme sig for at vorde gjennemtrængt af sammes Brodersind og Kjærlighed som den fremlyste af hans aabenhjertige Aasyn ikke mindre end af hans Tale og enhver af hans Handlinger, saa behøver jeg vistnok ikke at bede Dem at undskylde mig, naar jeg ulejliger Dem med disse Linier, hvis Hensigt er at anmode Dem om, at De vilde være nogle af den Saliges Venner behjelpelig med at hædre hans Minde. Vi have sammenskudt en Capital af omtrent 600 Specier, hvorfor vi ville bekoste opsat en Mindesteen for den Afdøde. Som klog Statsmand og Embedsmand havde han vistnok adskillige Ligemænd. Endskjøndt ingen var en trofastere og sandere Ven af sin Konge og ingen kunde være besiælet af større Fædrenelandskjærlighed end Danneskiold saa overgik dog mange ham i Verdensklogskab og i Kundskaber i Stats Oeconomie og Jurisprudentsen. Det skulde derfor ikke være for den udmærkede Statsmand og Embedsmand, der skulde opreises en prægtig Hæders-Støtte, men til Vidne om vor dybe Sorg og om vor Ærefrygt og Venskab for den Mand der var ligesaa udmærket ved sin Dyd, Menneskekjerlighed og Retskaffenhed som ved sin høje Byrd, ville vi opreise et Minde, der skulde være ligesaa fordringsløst og beskedent som Dyden selv der besiælede den Afdøde. Da de os fra afdøde Dajon og en Stenhugger i Kjøbenhavn leverede Tegninger, der alle ere omtrent i samme Smag som Bernstorffs Støtte paa Gientofte Bakke, forekomme os at være mere prægtige end smagfulde, have vi ej kunnet bifalde disse; men endskjøndt vi saaledes troe at kunne see Manglerne ved de os leverede Tegninger og endskjøndt vi synes utydeligen at føle hvorfor de burde være anderledes, saa kunde dog ingen af os sige, hvorledes vor Plan da retteligen skulde udføres, det var nødvendigt at vi maatte søge Raad og Vejledning hos andre og vi maatte naturligviis snart blive enige om, at naar Europas berømteste Billedhugger blot vilde værdige os, med faa Linier at sige os sin Mening om Sagen, saa vilde vi snart komme paa ret Vej. Efter vort Forslag skulde den omhandlede Mindesteen opreises i en liden Skov ved Mogenstrup Kirke /: altsaa ikke ved den Afdødes Grav, hvor den Salige udtrykkelig har bestemt, at en raa Kampesteen blot skulde tilkjendegive det Sted hvor man lagde hans Liig:/ I den ommeldte Skov, hvor der hvert Aar fra gammel Tid holdes et St Hans Marked, har den Afdøde ladet en forfalden Kilde istandsætte og anbringe nogle Promenader. Aarsagen hvorfor vi have valgt dette Sted, er fordi det var et af Grevens Yndlingssteder fordi han fordums her jevnligen samledes med en stor Deel af sit Amts Beboere og af sine Venner, men ikke ville vi, at man skulde troe, at det var for dette ringe og ubetydelige Anlæg at man vilde hædre ham. Danneskiolds Menneskekiærlighed og dydige Sind har langt kraftigere udtalt sig ved hans Stiftelse af Præstøe Amts Sygehuus, den flittige og virksomme Embedsmand lagde Planen til denne gavnlige Stiftelse, som for en stor Deel blev opført ved den kiærlige og deeltagende Danneskiolds egen betydelige Gaver. Ved denne Stiftelse var det altsaa langt mere passende at opsætte hans Mindesteen, dersom denne skulde staae paa et Sted der vidnede om hans Færd som Embedsmand. Grevinde Danneskiold synes imidlertid at det var mindre passende, at opsætte et sligt Monument ved et Hospital og Sygehuus og da vi, som meldt, ikke saameget ville hædre Embedsmanden som den gudfrygtige og dydige og goddædige Mand, saa have vi frit Valg i Henseende til Stedet; thi der er intet Sted i Præstøe Amt hvor der jo boer en eller anden trængende, nødlidende og af Mængden ringeagtet Mand, som henvendte sig til Grev Danneskiold og hos ham fandt en broderlig, skaanende og kjærlig Modtagelse.
Efter at jeg saaledes har forudskikket mine ufuldkomne Anskuelser af Gjen[standen] for dette Brev, vover jeg at fremføre vor Bøn til Deres Højvelbaarenhed.
Vi bede, at De ved et Par Ord vilde vejlede os i Udførelsen af vor Plan at De, ved at sende os blot et løst Udkast til en Tegning, vilde giøre os Deres Ideer anskueligen og at De vilde sige os hvem vi sikkert kunde henvende os til i Kjøbenhavn angaaende Udførelsen. At De vilde paatage Dem, at hædre vor Afdøde Ven, ved selv at udføre blot en liden Deel af Arbejdet, tør vi vel neppe haabe, endskjøndt vi saa inderligen ønske det; det er vist, at et eneste Hug af Deres Meisel paa den Afdødes Mindesteen vilde hædre ham mere end alle andre Billedhuggeres Pragtstøtter.
Det vil være mig usigeligt smigrende at kunne have den Ære at modtage Deres Svar, ikkun beklager jeg at jeg skulde miste min Ven, min faderlige Velgjører og broderlige Vejleder, for at faae Anledning til at nærme mig Dem.

Nestved d: 22de. Marts 1824.	Deres ærbødigste
Højvelbaarne Hr EtatsRaad Thorvaldsen, Professor	M.S. Schønheyder
Ridder af Dannebr & af Jernkrone Ordenen	EtatsRaad og Borgmester i Nestved i Siælland
i Rom.