No. 2506 of 10319
Sender Date Recipient
Christian 8. [+]

Sender’s Location

Rom

Information on sender

Sort laksegl.

6.1.1820 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Udskrift: A Monsieur / M. le Chevalier Thorwaldson / Conseiller d’Etat & & & / Copenhagen

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Jeg maae endnu førend jeg forlader Rom tilskrive Dem, kiere Thorvaldsen for at bevidne Dem min Glæde og min Beundring over alt hvad jeg her har seet af Deres Arbejder; jeg har mere end engang besøgt Deres Attelier, altid med bittert Savn over Deres Fraværelse men tillige med Henrykkelse. Aldrig saae jeg noget skiønnere end Deres Mercur og Venus med Æblet, det er den sande skiønne Natur men hvor skulde jeg begynde og hvor skulde jeg slutte naar jeg vilde vælge blandt Deres Mesterværker eller udpege, hvilke af Deres Basreliefs ere de skiønneste. Alexanders Triumphtog har jeg seet paa sit Sted og glædet mig til den Effect det engang vil giøre i en egen dertill decoreret Sal hos os; Deres Mesterlige Restauration af de eginetiske Marmorer har jeg beundret, det er vel at der er holdt Protocol over hvad der er nyt og gammelt, thi ellers vilde man om føje Tid ej meere vide at finde det. I Deres Attelier er megen Virksomhed, Tenerani som synes at være meget duelig er meget paapassende og flittig for at forberede alt til Deres Hiemkomst; Freund har modelleret en Apostelfigur og er nu ved at lægge Draperiet paa samme, hans Esquisser i det smaae synes at love alt godt af disse Arbejder; han synes derhos at have Følelse for hvad der [er] skiønt i Kunsten og at have udviklet sig meget til sin Fordeel i Italien, under Deres Vejledning vil han ej svigte vort Haab. De sørger vel for at han faaer en bestemt Bestilling i saa Henseende førend De forlader Kiøbenhavn; at han ej skal anvende sin Tid forgieves paa Arbejdet for Metropolitankirken.
Jeg erfarer med megen Fornøjelse at De har den Villighed at ville forfærdige min Søns Büste.
De er vist meget beskieftiget i Kiøbenhavn og jeg veed hvor kiert det er Dem, kunde jeg blot sende Dem nogen af Deres Arbejdere fra Deres Attelier til Haandlangere ved det mechaniske i Deres Kunst, jeg frygter for at De savner ald Bistand i saa Henseende i Kiøbenhavn. Desværre er det ved min Fraværelse nægtet mig at være Dem til nogen Nytte, men De behøver vist blot at yttre hvad De maatte ønske for at see det opfyldt ved Kongens egen Omsorg og den særdeles Yndest han bærer for Dem personlig og for vor Fædrenelands hæderværdige Konstner. Ethvert Beviis paa denne Yndest som gives Dem glæder mig inderligen, og De ville modtage min Lykønskning til seeneste.
Jeg har længe ikke hørt noget fra Academiet, jeg haaber at De er tilfreds med sammes Indretning, jeg har hidindtil, jeg bør sige det, ej fundet noget bedre indrettet udenlands – men hvad De troer der kunde forbedres haaber jeg De skiuler ej –
De ville medens De er i Kiøbenhavn betænke hvad Gravminde der meest passende kunde sættes paa vor for tidlig tabte Nicolai Abildgaards Grav. Jeg skal nærmere lade Dem vedtale om denne Gienstand ved min Bibliothecar C. Heger.
Efter en 14 Dages Ophold i Rom, hvor vi have seet saameget af det gamle Rom som det meget foranderlige Vejr har tilladt, og af de herlige Kunstværker hvad der kun har været mueligt at skue, rejse vi i morgen til Neapel og haabe at treffe Foraaret sammesteds.
Min Gemalindes Helbred er gandske efter Ønske og jeg finder mig ligeledes vel ved den italienske Luft.
Maae jeg bede Dem at hilse Etatsraad Hansen og Academiets Directeur og Prof Lund; naar De besøger Fru Brun ville De ligeledes hilse Hende fra mig.

Jeg henlever kiere Hr Etatsraad og Ridder Thorvaldsen [Deres]

forbundne og tienstvillige

Christian Frederik

Rom d. 6 Jan 1820

Archival Reference
m6 1820, nr. 5
Thiele
Gengivet hos Thiele III, p. 58-60.
Subjects
Commission for the Danish Royal Family · Commission for the Church of Our Lady, Copenhagen · Thorvalden's Assistants · Thorvaldsen's Workshop Practice
Persons
Frederik 7. · J.L. Lund · Pietro Tenerani
Last updated 06.08.2014 Print