Montenero den 18de. Juli 1817
Deres Brev min gode og inderlig elskede Ven Thorwaldsen har glædet og bedrøvet mig. Glæde følte jeg fordi De deeltager i de herlige Udgravninger i Palestrina som vil give et prægtigt Udbytte for Kunsten, og for de vigtige Oldsager som vil berige den lærde Verden, og maaske berige Dem selv; thi jeg er overbeviist om at De har handlet klogelig, og ikke vovet Deres ved Deres Sveed og Arbeide samlede Capital, ved at indgaae i Sælskab med uefteretlige Personer; tvertimod troer jeg at disse ere af første Classe især fordi det giælder om at opmuntre Dem til Restaurationer; og hvem der ønsker dette, veed jeg meget vel. Jeg kan altsaa ikke misbillige Deres Capitals saa gode Anvendelse til sand Nytte for ypperlig Kunstes Fremme, og ønsker Dem hiertelig til [Lykke] med Deres skiønne Foretagende.
Nu til min Bedrøvelse! Jeg behøvede for Øyeblikket Penge og Stolede paa min Vens Medhielp, som jeg vidste at kunde giøre Regning paa. Vores Danske Vexel Courses næsten utroelige Forbedring, da den i mindre end eet Aar har hævet sig over 300 p Cento, er glædeligt for enhver god ærlig Dansk Mand; men dette hastige Opflyven af Coursen, og Frygt for hastig Forandring, har bragt alt i Uorden hos enkelte Personer og især hos Banquiers som af disse Aarsager nægter alt mueligt Forskud. Førend 1e November kan jeg ingen Penge trække hiemme fra, og Penge behøver jeg nødvendig. Kunde De ikke hielpe mig blot med 500 Scudi som De til 1e November skal faae tilbagebetalt ? Kan De det endogsaa med Anstængelser, saa giør det for Deres
troe og oprigtige Ven
Baron Schubart
Vedlagt et Brev til Lund. Hav den Godhed for mig strax at svare mig to Ord. Jeg veed at De ikke gider skrive, men det giør De dog naar det giælder en Ven som glæder sig til Januari Maaned.