No. 1444 of 10319
Sender Date Recipient
Peder Malling [+]

Sender’s Location

Milano

Information on sender

Rester af et rødt laksegl.

15.8.1815 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: Mons. Mons. / A. Thorwaldsen / Sculpteur et Professeur / de l’Académie de le Luc / Chevalier de l’ordre / de Dannebrogen / a Rome
Tilskrift: S.T. / Hr. Professor Thorwaldsen / Ridder af Dannebrogen.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Mailand d 15 August 1815

Høitagtede Ven!

Jeg undlader ikke herfra at meddele Dem Underretning om min Ankomst. Lykken føjede os hidtil. Huth med hans Familie Hetsch og jeg beføiede os samtligen vel som da vi toge Afsked med Dem i la Storta – vel har Huth havt det Uheld den første Dag paa Reisen at forvrie Foden som han selv til Eckersberg i Brev fra Florenz meldte men dette er nu overstaaet og han befinder sig i enhver Henseende bedre end førhen – Uleilighed af Støv og Hede som denne Aarstid i Almindelighed fører med sig for Reisende i Italien kiender vi aldeles ikke – Himmelen bader Veiene og kiøler Luften med gavnlig velgiørende Regn om Natten, Dagen er sædvanlig klar og aabner os Udsigt til den fauren snebedækte Biergkreds som begrændser Lombardiet mod norden og vesten.
Veien fra Rom til Florenz over Turin og Peruggia, den pigtoreske Afvexling Frugtbarhed og landlige Industri aldeles afvigende fra Roms nermeste Omgivelser – Florenz og dens Konstrigdomme kiende De – altsaa intet herom – en besynderlig Kontrast tilbyder Veien fra Florenz til Bologna over ufrugtbare biergrige Egne som igien afløses med den frugtbare og veldyrkede Plan fra Bologna til Mayland – Her i Mayland erkiender man grant den forrige Regierings Stræben til at vække National Aanden ved Anlæg for det Offentlige Forbedrede Organisation af Kunst og Videnskabernes Anordnen ved fortrinlige Kunstsamlinger – Sumpenes Udtørring – svale skyggefulde Promenader – Triumf [por] og Stads-porte og den i sit Slags i vor Tidsalder eneste af massiv Steen opførte Circus der rummer 40000 Tilskuere hvis skiønne Form gode Konstruxion og Simplicitas er mig langt kierere end den saa berømte Domkirke der nærer og imponerer men giver Leilighed til at beklage [xxx] St Peter i Rom den uhyre betydelige Sum der bedre kunde være anvendt, dog har bemeldte Regiering ikke undladt at give betydelige Tilskud for at fuldende dette i sin Art berømte Kunstværk. – Neppe vil man kunne bebreide Maylænderne i at være utilfredse med den foregaaede politiske Forandring ifald denne skulde hemme dem i den nationale Uddannelse saa kraftige Begrundelse.
I Overmorgen forlade vi Mayland og gaae over Tyrol til Augsburg [.] Passagen over Sweitz er forbunden med Vanskelighed – Mantua og Verona tilbyder os overalt Kunstværker som erstatte os Sweitz Naturskiønhed.

Lev vel beste Thorwaldsen Hetsch – Huth og hans Kone hilse Dem Eckersberg Bar[on] Brown Deres Hund og hvem ellers [der] interesserer sig for en Udlænding ligeledes hilset –

fra Deres

Dem hengivne

Malling

P.S.
Tag til Takke med disse faa Linier for denne Gang, der blot har til Hensigt at forvisse Dem om vort Velbefindende en anden Gang meere –

Archival Reference
m4 1815, nr. 9
Persons
Wilhelm von Huth
Last updated 12.07.2013 Print