Kiøbenhavn den 5te December 1815
Vor fælles Ven Malling har bragt mig gode Efteretninger fra Dem min bedste Thorwaldsen, og disse har overmaade glædet mig. Han har formodentlig tilmældt Dem med hvormegen Enthousiasm Deres herlige Døbe Steen er bleven modtaget af vort Publicum. Alle vore offentlige Blade ere opfyldte med Deres Berømmelse, og Deres Portrait saa fortreffelig malet af Eckersberg har været os alle desto kiere
Malling har ogsaa bragt mig den første Deel af Kaaberstikkene som forestille Deres prægtige Bassorelievo af Alexanders Triumph, og som jeg med Fornoyelse skuede, skiøndt Gravstikken ikke er fuldkommen nok til at give en sand Idee om dette Mesterværk. Dog har dette Værk givet mig mange søde Erindringer af Originalen som jeg beundrede i Rom. At De engang kommer til at forarbeyde dette Kunstværk i Marmor, derpaa tvivler jeg ingenlunde, især om man kan formaae Dem til at modtage det ærefulde, og som jeg troer fordeelagtige Tilbud som, om kort Tid, vil blive Dem af vor Elskværdige Prinds Cristian giort i Kongens Navn – Vor Konge nemlig deeler Publicums Entousiasmus for Dem, og alle Danske ønsker med Hans Majestæt at vi, paa en kort Tid kunde besidde Dem i Fædrenelandet. De veed min gode Thorwaldsen hvor inderlig jeg elsker Dem; De veed ogsaa at De ikke besidder en sandere Ven end jeg, og at naar jeg tilraader Dem at tage imod det Forslag som vil blive Dem giort at tilbringe et eeneste Aar i Fædrenelandet, saa er dette Raad, mit Hiertes Følelse som ikke ønsker andet, end det som kan bidrage til at grundfæste Deres Fremtids Lykke. Saa længe som man blot talte løselig om Deres Hidkomst her, og man blot yttrede et Ønske uden sand og fast Grundvold, havde De største Ret til ikke at forlade Deres Stilling, endog paa et Aar, i en Uvished som ville have været desto meere krænkende, da De kunde, vel sandt, vente at blive vel modtaget af alle; men dog ikke var gandske vis paa at man ville lade Deres store, og ualmindelige Fortienester vederfares Ret. Men nu er Tingen at beskue under en gandske anden Synspunkt. Prinds Cristian vil tilskrive Dem: thi jeg troer ikke at han har giort det endnu :/ Han vil proponere Dem i Kongens Navn, at Deres hen og tilbage Reise til og fra Rom skal blive Dem rigelig, og efter eget Angivende betalt, at De forbinder Dem til at tilbringe et Aar i Fædrenelandet, hvor De til deels vil forarbeide noget i Stück til en Almindelse af Deres Nærværelse i Dannemark, at De tager i Øyesyn de Arbeider for hvilke De faaer Bestilling i Rom, at De som Professor ved Akademiet faaer fri Værelse og et Studium, og at De nyder saa længe som De er her 100 Piastre eller Scudi i Sølv om Maaneden. Dette synes mig sandelig en Ærefuld Proposition. Kongen har med sandeste glæde approberet den, og ønsker næsten lidenskabelig at see og kiende Dem. Prindsen som De veed er Deres sande Ven, ligesom Etats Raad Hansen er det. Malling kiender De; og dersom De kunde indrette det saaledes at De kom hertil førend sidst i Marts, vilde De finde en vis Ven her som heder Baron Schubart, der ville føre Dem overalt omkring, og tage sig af Dem som en Broder. Nu min kiere Thorwaldsen, sandelig er dette Forslag ikke at foragte. Deres begyndte Arbeider i Rom, kan imidlertid gaae fremad, ja selve de hundrede Specier som De nyder her om Maaneden kan lette Dem Deres Arbeideres Afbetaling i Rom, da vi nok skal sørge for at De ikke skal have Leylighed til at giøre Udgivter her. En ung Bildhukker som er ret brav, og som heder Vreund vil være Deres Haandlanger, og desuden ere her adskillige Italiener som ere ret brave i Ornamenter, og som forstaae prægtig behandlingen i Gibs, samt at støbe Former, etc
Nu min gode Ven, svar mig snart. De kan gierne skrive mig paa italiensk. Adressen er à Hamburg chez Mr. le Conseiller de Muck, Controlleur des Postes Danoises – Derfra kommer Brevene i Departementets Depecher, og jeg faaer dem snart og sikkert.
Rippenhausernes Tegninger af D.r Faust, og das Rosen Mädgen som de har giort for Brønsted ere fortreffelige. Siig dem at jeg er gandske indtaget i disse to Tegninger. Det Danske Publicum har været det i 9 af Deres Tegninger min gode Thorwaldsen som jeg udstillede, og som alle beundrede. De veed at ingen, ikke engang De selv, har en saa skiøn Samling som jeg har af Deres Tegninger. De følger tilbage med mig til Italien. De ere en sand Skat, og kan engang maaskee blive stukne i Kaaber.
Høyer er her, og troer sig som sædvanlig en stor Mand, da han sandelig er en elændig Kunstner siden han er kommen til Dannemark. Man skulle aldrig troe at han var den der havde malet Sokrates Død, og de smukke Ting som jeg har paa Montenero. Han har her malet afskyelige Ting. Siig mig hvorledes det hænger sammen med det som han skylder salig Wahls Moder ? Han pretendered i Førstningen at have deponeret hos Dem de 200 Scudi som han skulde bringe Enken eller Moderen. Siden, da han blev truet, og Kongen betalte godt hans hiembragte Malerier, saa betalte han 130 Scudi, og vedbliver med at sige, at De min kiere Ven er de 70 Scudi skyldig. Jeg er vis paa at det er en Løgn. Imidlertid har jeg lovt H. Exell: Oberhofmaskall Hauch som interesserer sig for den stakkels fattige Kone, at jeg ville spørge Dem derom, og har tillige declareret, at om De havde disse Penge, ville jeg strax udbetale dem her. Vær derfor saa god min bedste Thorwaldsen at give mig ved et par Ord Underetning derom.
Hils Eckersberg, Camuccini og alle gode Venner fra Deres oprigtige Ven og Landsmand
B Schubart
