Florentz d: 26.de Marts 1814
Ved Herr Ravack modtog jeg for nogle Dage siden Deres kiere Brev af den 4e Marts, samt Guattanis Skrivelse hvori han tilkiendegiver mig at det berømte Kongel: Academie S. Lucca har optaget mig til Æres Medlem. Denne uforskyldte Ære har jeg Dem at takke for min bedste Thorwaldsen, og jeg glæder mig ved dette nye Baand imellem os. Vedlagt Svaret til den gode og interessante Guattani som jeg beder Dem uopholdelig at besørge.
Jeg har opholdt mig fiire Uger i Florentz for at lindre om mueligt min dybe Smerte over min uforglemmelige Kones saa uventede Død; men desværre, intet kan formindske min Sorg, og jeg venter blot Lindring af Tiden, denne Menneskernes almindelige Trøster. Jeg fandt mig bedre i min Ensomhed paa Montenero end i denne store, og Folkerige Bye. Dog kan jeg ikke nægte, at mine Florentinske Venners Deeltagelse har meget trøstet mig, og aldrig skal jeg glæmme det gode de giør mig, ved stedse at underholde mig med det som angaaer denne Sieldne Kone. Saaledes er det at den eyegode Benvenutti beskiæftiger sig med et overmaade skiøndt Malerie, som forestiller mig og den Afdøde. Dette er malet med Mesterhaand, og som Italienerne siger: con amore; thi han elskede min sal: Kone, og ynder mig, saa at han anvender alle sine Kræfter til dette skiønne Arbeids Fuldkommenhed. Det er et Knæ Stykke, og er malet med megen Natur saavel hvad Stillingen som hvad Ligheden angaaer. Jeg glædes ved denne søde Erindring og ved at kunde fremvise i Fædrenelandet et Malerie af Benvenuttis Mesterhaand. Det er nu snart fuldendt, og alle beundrer det. Jeg ønskede at De kunde see det min gode Ven. De ville vist være tilfreds dermed. Nu min kiere og gode Thorwaldsen er jeg overbeviist om, at ogsaa De vil bidrage til at ære, og udødeliggiøre Deres Venindes Minde. Hendes hellige Aske hviler paa den smukke og næsten yndige Engelske Kirkegaard beskygget af Laurbær og Cypresser, og nu planter jeg en heel Boskuet omkring hendes Hvile Sted, som vil omskabe Dødens Mørke Grav til en yndig og behagelig Hauge der vil blive Øyemedet for min daglige Spadseer Gang. En Steen af viid Cararisk Marmor er bestilt, og derpaa graves en simpel men rørende Inskription; men hvad der besynderlig ligger mig paa Hiertet, er at have af Deres Mesterhaand min gode Ven en Basso relievo ved Hovedet af Steenen saaledes omtrent: [her er tegnet en lille illustrerende skitse af gravstenens form] Jeg sender Dem indsluttet Mallet af det Heele for Proportionens Skyld – Nu min kiere allerbedste Thorwaldsen send mig Deres Ideer i denne Anledning. Jeg vil paa ingenmaade foreskrive Dem dem, eller indskrænke dem. Deres Genius oplivet af Venskabs hellige Baand, vil bedst kende det Udkast som jeg beder Dem indstændig jo før jo hellere at giøre, og at tilsende mig til Montenero hvor hen jeg tilbagereiser om nogle Dage. Kiere gode Thorwaldsen iværksæt strax denne Ting; thi jeg vil ingen Glæde nyde førend jeg faaer Deres Udkast, som jeg saa inderlig længes efter. Lad alt andet Arbeide staae for at tilsende Deres Ven denne Tegning. De maae ogsaa skrive mig hvor lang distancen a.b. bliver for Indskrivtens Skyld [målet “a – b” er indtegnet på enkel illustration af gravstenen.] Den Engelske Kirkegaard er fuld af fæle Monumenter som alle er staaende som Pyramider, Obelisker etc Derfor er det at et saadant Basso Relievo vil giøre en skiøn og udmærket Virkning. De kan om De vil tage Mythologien til Hielp. En hver Guds Dyrkelse er Evighedens Vesen dyrebar, og hvad mig angaaer saa ønsker jeg blot noget rørende, noget den Afdøde værdig. Inscriptionen skal ikke giøre førend jeg kiender Deres Ideer, fordi den i saa Fald kan blive passende. Jeg har næsten tænkt paa en meget skiøn Elegie af Petrarca der begynder saaledes “Non come fiamma che per forza e spenta”, og ender saaledes: “Morte bella parea nel suo bel viso”.
Hils alle mine gode Landsmænd især den fortreffelige Malling, og Ekartsberg – fra Deres oprigtige og bedrøvede Ven
B Schubart
P.S. Om Vort Fædreneland taler jeg ikke, da jeg siden fem Maaneder ikke har havt ringeste Directe Efteretning fra samme.
