[Thorwaldsen.]
Den 25de Maie 1841.
Præstøe.
Impromtu.
Melodie: Danmarks deiligst Wang og Wænge.
Langs ad Løv bekrandste Strande
I Dit Dannevang
Toner Dig fra Codans Wande
Nu vor Afskedssang:
”Og fra høie Bøgesale
Sjunge for Dig Nattergale
Bede Dig med liflig Stemme
Ei Dit Dan at glemme.”
Waarens fagre friske Blommer
Staae med Morgendugg
Snart med Blomsterkrands vor Sommer
Breder trindt sin Dug:
”Og fra Søe, fra Lund, fra Wænge
Og hvor Blomster staae i Enge
Skal om ”Thorvald danske” sjunge
Dan med Skjaldes-Tunge.” –
Stjernen, som i Nord Du tændte
Funkler meer og meer
Trindt den tusind Straaler sendte
Mangen klart den seer:
”Kunstens Aand Dit Wærk beskytter, –
Til Din Røst selv Barnet lytter –
Og paa Danmarks Blomster-Stengle
Muser boe og Engle.”
Saa Farvel! – alt Snekkens Aare,
Pladsker stærkt i Søe,
”Men naar Storken nu ad Aare,
Seer til Sjølunds Øe:
Bringer den fra Piniens Lande
Budskab til de danske Strande:
Han til Hjemfart sig bereder,
Snart Han er hos Eder. –”