Til Herr Conferentzeraad
Thorvaldsen
I Anledning af Deres Hjemkomst fra Rom den 17e September 1838, vover jeg at frembringe Dem min Velkomsthilsen i et lidet Digt. Min Stilling tillader mig ikke, at frembringe det saaledes som
jeg ønskede det til en saa æret og agtet Mand, dog smigrer jeg mig med det Haab at De af Skaansomhed for en ulærd Piges svage Digt, vil skjænke disse faae Linier et lidet Bifaldssmiil.
Europas første Kunstner glad vi skuer
Med Jubel hilstes Du i Danmarks Havn
Et dansk, et ædelt Hjerte i Dig luer
O Thorvaldsen! udødligt er Dit Navn
Aarhundreder Dit Navn og Minde lever
End trofast i hver ædel Kunstners Sjæl
Din viide Kunst paa Lykkens Vinger hæver
Du selv har stridt for Dit og Brødres Held
Som Yngling Du forlod dit elskte Hjem
For at i fremmed Land den Kunst udviide
Som første Kunstner nu Du træder frem
Blandt Danmarks Børn der glade ved Din Side
Sig føler lykkelig og stor ved Dig
O Thorvaldsen! Du Danmarks Priis og Ære
Lev endnu i mange Aar lev lykkelig
Dit Navn skal evigt i vort Minde være
Vær skaansom mod den svage Digterinde
Thi Gud har ei mig skjænket Digteraand
Og dog jeg vover simpelt at frembringe
Hvad jeg har skrevet skjøndt med frygtsom Haand
ærbødigst
Lovise Charlotte Preuss
Gothersgade No 124 1ste Sal til høiere