Foligno – Søndag d: 25 October 1812
Skiøndt jeg er nu saa nær ved Dem min bedste Thorwaldsen, skiøndt jeg om faae Dage haaber at omfavne Dem; saa dog troer jeg at De gierne vil læse disse Linier som giver Dem den glade Efterretning, om vores nærforestaaende Foreenng. Vi giøre smaae Dage Reiser fordi jeg saa nylig har været syg, og kuns har faae Kræfter; ja selv i Perugia hvor vi ankom igaar, havde jeg et lidet Anstød af den vederstyggelige Nervefeber, som siden min Tilbagekomst til Italien plager mig; men dette Feber Anstød var jeg selv skyld i; thi ved Trasimene Søen tilbragte jeg næsten heele Dagen ved aabent Vindue, for at beundre denne Søes Skiønhed. Vejret var net op regnagtig, og Søen overtrukken med fugtige og usunde Dunster, saa at jeg indsuede Feberen som for aatte Dage siden aldeles havde forladt mig. Idag befinder jeg mig saare vel og haaber at mit Ophold i Rom, i Midden af en Venne og Landsmands Kreds ikke lidet vil bidrage til min fuldkomne Helbredelse. I Morgen, Mandag agte vi at sove i Spoletto; paa Tirsdag i Narni; paa Onsdag i Cività Castellana, paa Torsdag i Monterossi, og paa Fredag haaber jeg at omfavne Dem i Rom henved Kl: to slet i de Værelser som den tienstagtige Matthei har leyet for os, og som ere: Via de’ due Macelli No 106. Disse Værelser skal være meget nette. Jeg har ikke villet bebyrde min gode Ven med denne Comission skiøndt jeg veed at De gierne havde udrettet den; men eftersom jeg bidrager til Matthei og hans Kones Underholdning, saa er det ogsaa billig at han paatager sig slige Comissioner, som foraarsager en lidt Bryderie, og megen Omløben, der kuns unyttig ville have røvet Dem Deres kostbare Tid.
Nu min beste Thorwaldsen hils alle vore Landsmænd, og sig dem hvor særdeles jeg glæder mig ved at see dem. Den gode og interessante Schönberg beder jeg besynderlig hilset.
Lev vel kiere Ven, og vær forsikkret om mit oprigtige og uforanderlige Venskab. Min Kone som befinder sig temmelig vel, hilser Dem venskabeligst
B Schubart