Pisa den 15d Martii 1811
Jeg har endelig opdaget den kiere Blekrolle som indeholdt Deres Mesterlige Tegning, som Kaaberne af Deres Basrelief Psyche et Amor, og de 4re omkring Døbe Steenen. Deres allerkiereste Centaur og den unge Achilles har frydet baade mig og min Kone. Den Agtpaagivenhed med hvilken Centauren lærer Ynglingen at Skyde med Buen er ubegribelig skiøn og mærkværdig. Hovedet er deiligt, og ikke mindre Hestekroppen, og hvad den unge Achilles angaaer, kan han ikke være bedre. Kort sagt jeg finder denne Tegning saa ypperlig at jeg medtager den til Danmark. Kaaberne blive ligeledes medtagne, og dersom der var fleere færdige, ville jeg meget giærne have dem med mig. Tillige ønsker jeg tre a fiire Exemplarer af disse Kaabere, da jeg vil forære Akademiet et Exemplar og min Søster Grevinde Schimmelmann et.
Hvor lykkelig ville det ikke være om en stor Deel af Deres Arbeider allerede vare stukne, for at give en Idée i Fædrenelandet om Deres Mesterstykker. Kunde jeg medbringe Tegningerne af Deres for Slottet arbeydede basreliefer saa ville jeg give Dem til Etatsraad Hansen. Capelmester Fiodo som sidst i Maaneden kommer tilbage til Montenero kan medtage alt hvad De er i Stand til at skikke mig, og betænk at De aldrig meere faaer en saadan Leylighed. Min Afreise er sikkert bestemt til den 15de April, og giv mig Deres Tanker i Henseende til hvad De kunde ønske. Jeg skal fremstille Alt lige for Kongen, og De kan være vis paa min gode Ven at jeg skal tale om Dem med Venskabs Iver, og man skal lære at kiende Dem i vort kiere Fædreneland.
Jeg tilskriver Fiodo at han skal opsøge Dem inden han reiser fra Rom, og medtager alt hvad De giver ham til mig.
Min Kone hilser kierligst. Vi tale saa meget, og saa ofte om Vor gode Ven Thorwaldsen, og om den behagelige Reise som vi giorde tilsammen, og som stedse vil være os uforglemmelig. Olinto hilser. Han følger med mig til Dannemark samt den lille Frederic, som bliver hver Dag elskværdigere. Jeg vil forestille ham for Kongen, og for hans afdøde Faders Venner. Min Tanke er at overdrage dem hans Opdragelse hvis saa er at den kan blive god i Fædrenelandet; thi at give ham en slet og almindelig Opdragelse agter jeg paa ingen Maade, og kan der ikke blive sørget godt for ham, saa tager jeg ham med tilbage til Italien, og sætter ham her i Huuset hos en ypperlig Professor af Natur Historien som han synes at have besynderlig Lyst og Evne til. Denne Mand som vi have i Sigte har en elskværdig og meget oplyst Kone saa at Drengen vil der kunne blive dannet til en fortreffelig Mand. Det kommer nu an paa hvad Kongen og Faderens Venner synes best om. Skal jeg lade ham blive tilbage i Dannemark vil det meget smerte mig; thi jeg ynder denne interessante Dreng over al Beskrivning.
Medtage ham maae jeg for at faae ham naturaliseret; thi ellers kunne han løbe fare for at tilhøre Conscriptionen som en indfødt Rommer.
Hils den gode Høyer og alle Danske Venner.
Deres oprigtige Ven og Landsmand
B[aron] de Schubart