Bordeaux 14 Novbr 1834
Deres meget venskabelige Brev fra Trondhjem af 12te Juli har jeg modtaget med megen Fornøielse, kjære Knudtzon, og da jeg ei før nu veed hvor De er at finde, mellem de vidtstrakte Punkter: Trondhjem, Reikavig og Hâvre, har jeg ei tidligere kunnet takke Dem derfor. Jeg seer, af det igaar indløbne Brev, at De endnu for en kort Tid er i Hâvre, og at De agter, med Deres Reisefælle Herr Smith, at gjøre Touren landværts til Neapel, hvor the Flower of Yarrow i Marts Maaned skal hente Den; derved undgaaes en Vinterseilads der kan have sine Ubehageligheder, og endskjøndt De er en heel befaren Søemand, efter Hjemreiser fra Bordeaux til Trhjem da De sidstegang forlod os, saa forestiller jeg mig dog, at denne Forandring er behageligere, og for min Part voterer jeg for ei at tumle for meget paa Bølgerne, som jeg holder mest af at betragte fra Landjorden. Jeg beklager meget, at den nærmeste Vei ei gaaer over Bordeaux, uagtet de alle føre til Rom, thi det vilde meget glæde mig at see Dem igjen, og nogle Dage at underholde mig med Dem om mange Gjenstande, og først og fremmest om Deres Familie og det uforglemmelig kjære Trondhjem, som Storthingsmand vilde De ogsaa kunde tilfredsstille min Videbegjærlighed om Meget der angaaer den norske Constitution, hvorfor jeg særdeles interesserer mig. Vore stakkels danske Stænder er jeg dybt begravet i, og gjør et Studium af Forordningerne, der vel forekomme mig at være affattede i en meget liberal Aand, men man har paa den anden Side begyndt fra Begyndelsen, og endnu Pakkerne ei tilbagegivet os hvad vi fra Arrilds Tid have Ret til, og før have havt. Paa den anden Side vilde det være Uret ei at paaskjønne vor gode Konges Hensigt, og en kraftig Aand jeg ei havde tiltroet ham, da han ei allene har havt at stride med sit Raad, og mod Steenmanden til det det [sic] sidste Øieblik, men desværre ogsaa med Lunkenhed hos de kjære Landsmænd og navnligen hos mine Byesbørn, hvor en overveiende Ligegyldighed for Tingen enten maa søges i den egoistiske Beregning, at de ei mere ville vedblive at være Landets enfants gatée eller ogsaa snarere i den Dvale hvori 170 Aars saakaldte faderlige Regimente har inddysset dem. Det er dog altid en mærkelig Yttring af en Souverain, at Enevoldsmagten trykker ham, og naar denne ovenikjøbet er aldeles frivillig, gjør den ham ei allene Ære, men er værd at tage ad notam som en fast Grundvold at bygge paa. En saadan Yttring har en uberegnelig portée, og mærkeligt er det, at man bestandig yttrer sig om Institutionen som om noget provisorisk, selv de af Regjeringen tilsagte Valgdirecteurer; er det saa, anseer jeg det for godt, at man begynder med at krybe, for siden at erhverve sig en fastere Gang, og i Danmark, hvor der er Elementer til et Aristocratie, er det maaskee ret brav at dette derved ei danner sig til en Kaste. Henved 160 Valg der alt have funden Stæd vidner dog om at man begynder at forstaae Tingen, og dersom den med Tiden vil bære den forønskede Frugt, er denne fredelige Overeenskomst mellem Konge og Folk et smukt Sidestykke til 1660, da der hos Stænderne herskede en Aand og en Kraft som jeg ønsker at see gjenvakt; thi denne Periode var ganske anderledes end franske og engelske – endog tydske Historieskrivere berette os det, og G L Baden har i sit sidste Værk (Danmarks Rige Hst 5 Dele) derom givet interessante Oplysninger, men man kan ei undre sig over Fremmedes Dom naar Landets egne Skribentere, og i de senere Tider selv Heiberg, derom have yttret sig med saa liden Critik. Forlad mig denne lange Digression om en Gjenstand der meget interesserer mig, men det vil De ogsaa sikkert gjøre da denne Interesse er saa naturlig. Til Svar paa Deres Forespørgsel om factura Beløbet for de sendte Vine, tjener at samme er afgjort med Deres Huus i Trondhjem, der havde opgivet at afgive det paa Gehrt Möhler tilligemed Beløbet af de til Norge sendte Varer og Vine der over Marseille ere blevne Deres Broder adresse til Neapel. Jeg haaber Vinen er efter Ønske, og har behaget Dem bedre end den til Thjem sendte Laroze, som jeg ugjerne saae ei havde været ganske efter Deres Smag; det er ikke saa let altid at træffe det rette Greb, da enhver Aaring har sin egen Characteer, og at sende en Viin der fuldkommen svarer til en tidligere bekommen er næsten en Umulighed af den Grund at den samme Viin, om den endogsaa havdes, efter et halvt Aars Forløb er to forskjellige Vine i to forskjellige Climater, og her meget hurtigere udvikler sig, modnes og derefter taber sig end nogle Grader høiere op mod Norden; ædle og fine Vine opnaar dog altid den gode Periode, og jeg haaber derfor den først sendte Viin senere vil udvise af hvilken gode Familie den er. – Meget beklager jeg det Uheld De havde med at miste Deres Klæder og Bøger m.v. ved et Skib der havde den Ulykke at forlise paa Reisen fra Chrnia – at min livre de Cent-etun gik samme Vei var ingen meget stor Skade, og dette temmelig piankede Skrift, som jeg ikke vil savne i min lille Bogsamling, er gaaet til Bunds i godt Selskab med langt anderledes betydende Værker. – Jeg kunde næsten misunde Dem Reisen til Italien, thi det er et af mine store Ønsker at see Rom og Neapel, og for Dem er dette jo gamle Bekjendtskaber, men jeg vil rolig see Tingene an til en mere bequem Tid til at foretage denne Lystreise og imidlertid ønske Dem at mulig Held og Fornøielse paa Deres vidtstrakte Reise – har De udkastet Planer for dens Tilendebringelse, og skal Hjemreisen skee søeværts? Det formoder jeg, og tør derfor heller ei smigre mig med paa Retouren at see Dem her. Tillader Tiden det, naar De engang er i Rom, saa vil det meget glæde mig derfra at høre fra Dem, og hvad De siger om Thorvaldsens nyere Productioner; han overtræffer atter sig selv, og ethvert nyt Værk fra hans Haand frembyder nye Skjønheder – Figurerne til Johannes i Ørkenen kjender jeg kun af Tegning da de endnu ei vare i Kjøbenhavn, med de øvrige Skatte der afhentedes af Fregatten Galathea, dengang jeg forlod Hjemstavnen; denne Composition finder jeg ganske herlig, men en nye Periode optager de gratiøse Amorer som han i den senere Tid beskjæftiger sig med, og derom vil Deres Dom meget interessere mig. Det vilde være mig kjært at have nogle Afstøbninger af Et eller andet af Thorvaldsen og det maa jo vel være en smal Sag i Rom – Mercur og Venus haves vel i Smaat hos Italienerne i Kbhvn, og Harmonien har jeg derfra faaet tilsendt, men det er ei behandlet som det burde. Underrretning om hvorledes Sligt kunde faaes og om Natten og Dagen haves i halv Størrelse – samt hvad efterlignede Kameer Rødlig med hvide Figurer til Indfatning til Damepynt (af Conchylier) med Thorvaldsens Arbeider paa, koster vil jeg ogsaa gierne vide – en prier De erindrer det naar De engang i Italien. Lev nu vel kjære Knudtzon – nyd Deres Reise paa det Bedste og tænk imellem med Venskab paa mig. Min Kone ønsker sig gjenkaldet i Frue Labouchères Erindring og derom vil jeg ogsaa anmode Dem, hvis jeg er saa lykkelig at være erindret; deres Søster i Trondhjem der troer saa godt om mig – tør jeg med mere Sikkerhed haabe ei vil forsmaae en venlig Hilsen fra Deres meget hengivne
Paul de Coninck