Høy= og Velbaarne Herr Kunstner.
Haderslev den 19 Novbr. 1842.
Jeg føler mig lykkelig at overbeviise mig om Deres Høy= og Velbaarenheds Tilbagekomst til vort kjære Fødeland, og intet smerter mig meere end at jeg ikke kunde have den Ære og Glæde i Rom at besøge den for Kunstens Fliid saa høyt interesseret Mand. – Jeg var Rom paa 16 Miile nær og mit faste Forsæt var at begive mig derhen, men en Omstændighed tildrog sig, at den romerske Gesandt ikke fandt mine Papire antagelige for at komme did, jeg maatte altsaa desaarsag begive mig tilbage. –
Efter at jeg nød en allernaadigst Opdragelse paa det Kongelige Vaisenhuus i Kjøbenhavn, hvor mine elskede Forældre begge maatte friste Døden under Bombardementet 1801, lærte jeg sammesteds Snedkerprofessionen, og efterat have aflagt min Svendeprøve begav jeg mig i det Fremmede for at samle de til min Profession nødvendige Kundskaber, jeg besøgte paa min Reise 5 Kongeriger, men skulde som sagt dog ikke have den Glæde at besøge Kunstens Hjem i Europa, nemlig Rom; –
Efter at have tilbagelagt denne Vandring fandt jeg Trang til paa egen Haand at udøve den af mig lærte Profession. – I Haderslev boesatte jeg mig, gjorte Mesterstykke som kostede mig omtrent 300rd. Cour: hvilket var alt hvad jeg eiede, og ved gandske at yde alt hvad jeg eiede, blev jeg, da der iforveien gaves saa mange Concurenter i denne Profession strax sat i Bagstand, og omendskjøndt jeg Gud være lovet har lært min Profession saaledes at jeg til enhver Tid kan maale mig med de her tilstædeværende Mestere, saa har det dog ikke villet lykkes mig at erobre mig noget derved.
Da jeg er overbeviist om at Deres Høy og Velbaarenhed interesserer Dem for enhver vindskibelig Arbeider i sit Fag, og ved fleere Leiligheder har lagt Deres godhedsfulde Deeltagelse for Dagen ved at række den Trængende en hjelpsom Haand, saa er mig opgaaet et Lys som mueligen foreenet med Fliid og Arbeidsomhed kunde lette mine Kaar der for Tiden kun ere trange.
Jeg fordrister mig derfor til i dybeste Ærbødighed at henvende mig til Deres Høy og Velbaarenhed med den Bøn, naadig at forstrække mig med 100rd. Cour:, hvilke jeg efter Deres godhedsfulde Bestemmelse forpligter mig aarlig terminviis at afbetale om Midsommer.
Haabende paa Deres Velædelheds milde Deeltagelse med en uforskyldt tilbagestaaende Haandværker der idelig tragter efter et tarveligt Udko[m]me, vover jeg at forvente naadig Bønhøring
allerærbødigst
Johan Christian Winding