Rom den 9 December 1840.
S.T.
Hr Conferentsraad Thorvaldsen!
Med stoer Glæde modtog jeg, et Par Dage før endnu min Termin i Vaticanet var udløben, Conferentsraadens kjerkomne Brev med det indlagte til Directeur Fabris og haabede af dette at alle Vanskeligheder skulle være hævede, men da jeg havde med en Mand at gjøre som hverken holdt sig til Love eller Ret, saa kunne de foregaaende Ansøgninger, som vare understøttede af flere betydelige Mænd her, den fuldkomne Ret jeg havde paa min Side og endelig Conferentsraadens Brev ikke forhindre at min Plads blev givet til en Anden / en vis Signor Bianchini / saa at jeg derved pludselig blev standset midt i mit Arbeide. – Efterat Directeuren tidligere havde sagt mig at han vilde gjøre det vanskeligt at jeg skulle faae min Tilladelse forlænget naar de 3 første Maaneder vare udløbne hvorpaa den lød, saa vilde han nu da Magiordomen ikke nægtede mig denne Forlængelse, dog indbilde mig at han ingen Skyld havde i at jeg maatte forlade Arbeidet og bad mig endogsaa at forsikkre Conferentsraaden derom; – Men Feilen var ligefuldt hans; thi vel havde Bianchini tidligere begyndt samme Billede og siden ved lang Udeblivelse uden at mælde sig; derved, efter Loven, forspildt sin Ret til at vedblive; men Directeuren lod mig inden han paategnede min Tilladelse vente i flere Dage da han dog først vilde forhøre om Bianch: opgav Arbeidet. Da jeg saa modtog Directeurens skrivtlige Anviisning til Custoden for strax at kunne begynde, var det ikke at formode at Bianch: var uvidende derom eller siden skulde komme og gjøre sin egentlige Uret gjældende – da jeg i en Anelse derom aldrig havde begyndt paa et saa betydeligt Arbeide naar jeg skulde blive standset midt deri og forhindret fra at fuldende det. –
Ved de Mange der har interesseret sig for, og paatalt denne min Sag lader det dog nu som der søges at gjøre mig paa en Maade denne lidte Uret god igjen. Magiordomens Secretair har givet mig Ord og Haand paa at jeg ind i Januar Maaned, igjen skal kunne tiltræde Arbeidet, han har været hos Oberst Paulsen og, i Magiordomens Navn forsikkret det samme, og nu begge Directeurene Fabris og Agricola har ligeledes givet dette Løfte, og i een af Dagene venter jeg at faae det skrivtligt da man saa vel tør stole derpaa. Jeg vil saa haabe at der tilstaaes mig den nødvendige Tid for at kunne gjennemføre Arbeidet saadant at en Copie af dette deilige Billede kunde blive til noget Gavn for Hjemmet. –
Jeg skylder Oberst Paulsen saamegen Tak for al den forekommende Beredvillighed og Virken for min Sag, som han har viist. Han samt Fruen befinde sig vel og hilse Conferentsraaden serdeles meget. –
De øvrige Landsmænd bede mig ogsaa at hilse meget. Kückler, Meyer, Const: Hansen, Müller og Eddelien. De arbeide alle, med untagelse af Meyer, paa bibelske Billeder forstørstedelen bestemte til Altertavler i Sjellands smaae Kirker, som vistnok kan trænge til lidt Prydelse. –
Med de varmeste Ønsker at Conferentsraaden maae befinde Dem vel i vores kolde Hjem,
er jeg ærbødigst
Deres
J. Roed.