Kiære gode Ven!
Da jeg i Gaar sluttede mit Brev til Dem kunde jeg ikke ahne, at jeg saasnart igien skulde gribe Pennen for at tilskrive Dem. Men en Efterretning, som jeg fra to forskiellige Kilder erholdt i Gaar, og som meget har overrasket mig, opfordrer mig dertil. Det er nemlig Efterretningen om, at det var muligt at De i denne Maaned vilde forlade Deres Fødeland. Ihvorvel det meget vilde smerte mig, at see Dem drage fra os, saa vil jeg dog aldeles ikke plage Dem med Overtalelser til at blive her, thi jeg har for lidt Tillid til min Indflydelse, at jeg skulde troe, jeg var istand til at faae Dem til at forandre en Beslutning, som De engang havde tagen.
Imidlertid kan jeg ikke tilbageholde Yttringen af en Bekymring som Professor Schouw har vakt, nemlig, at De af Utilfredshed over de desværre langt udtrukne Forberedelser til Museet, skulde med Uvillie forlade Deres Fødestad. Jeg billiger gierne, at denne Forhaling kieder Dem; ogsaa jeg har ærgret mig derover; men et bestemt Ord fra Dem vilde bidrage meget til Sagens snarlige Afgiørelse, hvorimod Deres Bortreise let kunde have den modsatte Virkning.
Forsaavidt Professor Schouw iøvrigt bemærkede, at De med megen Mishag havde erfaret at Bravo havde forfattet en Optegnelse over Deres Sager i Rom, saa maa derved ligge en Misforstaaelse til Grund. Hvad man desangaaende kan have tilskrevet eller sagt Dem, min gode Ven, veed jeg ikke, men Sagen er den alleruskyldigste i Verden, thi det kunde vist aldrig falde mig ind, at giøre noget Skridt, som var Dem ubehageligt og mig er det, som har foranlediget Optegnelsen. Tilsidesat, hvor gavnligt det rimeligviis havde været, i Henseende til at afgiøre de stridige Meninger om den Plads, som behøvedes i Museet, naar man strax havde havt en nøiagtig Fortegnelse over de Sager som De havde skienket dertil, maa jeg giøre opmærksom paa, at i en anden Henseende er en saadan Efterretning aldeles nødvendig, nemlig for at afgiøre hvor meget Skiberum der vil behøves for at hidbringe de Sager, der endnu ere tilbage og dette var Bevæggrunden til mit Ønske at faae en saadan Notice. Havde De været her tilstede, saa havde jeg naturligviis talt med Dem derom først; men da jeg meldte Bravo at Corvetten lykkelig var kommen, faldt det mig ind ved samme Leilighed at sige ham, at det i forommeldte Øiemed vilde være mig, og sagtens Flere, kiært at vide hvormeget der omtrent var tilbage, noget, som jo forresten enhver i Rom daglig kunde see, og derfor bad jeg ham at sende mig en Fortegnelse derover. Denne Liste, som kun angaaer Sagerne i Gibs og Marmor, har jeg faaet, og det var min Hensigt, naar De kom til Kiøbenhavn, at bede Dem giennemgaae den med mig for at bestemme om det Alt skulde føres hertil.
Nok derom for Øieblikket; mundtlig mere, hvis Gud vil at vi sees.
Lev vel!
| Kiøbenh. d 5 Oct 1839 | Deres hengivne Ven Collin |