Neapel d. 26 Maj 1834.
Herr Etatsraaden, vil tilgive, at jeg skrivtlig uleiliger Dem. – Ved min Afreise fra Rom bad jeg om at turde opsætte vor lille Mellemregning, indtil min Tilbagekomst, men jeg har her den Ubehagelighed ikke at kunne faae Penge paa mit Creditiv, som var udløbet den 10s. Maaned, før jeg faaet det fornyet af Hambroe, dobbelt ærgerligt er det, da jeg allerede den 10d. var i Neapel, og kun paa Grund af Vogts Forsikkring, at der intet vilde vær i Veien, opsatte det til Dagen efter. – For ei at komme i den Forlegenhed, at maatte laane her, foretrækker jeg at tillade mig ved min Ven Herr Wahlgreen at tilstille Herr Etatsraaden en lille Qvittering, og haaber, at De ikke tager mig det ilde op. Wahlgreen har jeg anmodet om, at tilstille mig Pengene. – Hvis Herr Etatsraaden Intet indvender havde jeg tænkt, som jeg troer allerede at hav sagt, 10 Scudi for hvert af de Smaae og 30 Scudi for det stor, – tilsammen altsaa 50 Scudi. –
Min Kone som jeg, hilse Etatsraaden paa det forbindtligste, og haabe, at de igjen er ganske rask. Min Kone befinder sig meget vel her, og jeg glæder mig til ret at arbeide her, hvor jeg finder langt skjønnere Modeller for mig, end i Rom, kun genere Varmen en Deel. – Stakkels Etatsraad Vogt har havt den Sorg pludselig at miste sin Datter, hun var kun syg et Par Dage, som man troede, af Kopper som ei kom til Udbrud. – Han er utrøstelig. – Endnu engang gjentager jeg min Undskyldning, at Etatsraaden ikke bliver vred over min Begjæring, og anbefaler mig som
Deres forbundne
J.L. Jensen
