Kiøbenhavn d: 8o April 1833
Jeg har ofte bebreidet mig selv, at jeg ikke har tilskrevet Dem siden mit Ophold i Paris, og dog er min Taushed ikke uden Grund: jeg havde modtaget saa mange og saa umiskjendelige Beviser paa Deres deltagende Interesse for mine Anliggender, og det var endog disse, som paalagde mig Taushed: hvorfor – tænkte jeg – forøge Antallet af Deres egne Bekymringer med mine? mere sømmeligt, mere mandigt forekom det mig, først da at giøre dem til Gienstand for Meddelelse, naar de vare omskiftede med lykkeligere Vilkaar.
Jeg forlod Paris faae Uger efter at jeg havde tilskrevet Dem og ankom til Holsten om jeg mindes i Begyndelsen af Januar, hvor et Brev ventede mig med den sørgelige Efterretning om min Faders Død[s]fald: hvad der i mit lange Qvarentaine=Ophold sydselsatte mit Sind lader sig let begribe, og dog forsonede jeg mig i mine enlige Betragtninger med min Skiæbne: jeg begynder altsaa min fornyede Tilværelse under sørgelige Auspicier: vel an! tænker jeg, det er mit Lod, jeg skal vide at finde mig derie: Alt er jo underkastet Omskiftning, min og min Families nærværende Tilstand forestaaer altsaa en bedre efter Tingenes Orden, men jeg bedrog mig: ved min Hiemkomst til Sørgehuset fandt jeg min yngre Broder, efter fuldendt Udenlandsreise, i Besiddelse af min Faders Embede, men syg og opgiven ag Lægerne, hvilket stadfæstedes ved hans kortefter paafølgende Død. – Gamle West døde Natten som jeg kom til Kiøbenhavn og da jeg lod hans Familie underrette om min Tilbagekomst udvexledes denne Efterretning med den om hans Død. – Jeg var saaledes den første Dag jeg atter saa min Hiemstavn i høi Grad at beklage; det forekom mig mere som jeg stod paa en Kirkegaard end i mit Hiem; men værst er det tillige, at jeg aldrig kunde være mere længselsfuldforventet aldrig mere væsentlig for min Familie end under Omstændigheder, som disse. – Lykken var mig aldrig aldeles ugunstig jeg var jo i mit lille Embede, og i Sandhed, Midlerne imod Sorger hentes alleneste paa Virksomheds og Foretningers Apothek. Jeg kastede mig paa mine Embedsforetninger saamegetmere nødvendigt som 5 Aars Fraværelse havde sat mig noget tilbage i den oeconomiske Behandling af mit Fag. Med disse Sydsler er Tiden henrunden til Dato; men kaster jeg et Blik tilbage paa det hele Tidsrum, da reducerer min hele Virksomhed sig til en hel Deel Reiser til Kirker og Skoler: – 2 Regnskaber aflagte efter min Fader og min Broder: – samt Udarbeidelse af et Museum hvorpaa jeg er optagen som Medlem. – Tiden er gaaet hermed og jeg har hermed gienerobret mit Humeur som min lovlige og retmæssige Eiendom; og jeg tænker altid paa, at det jo dog ikke kunde være saa urimeligt for mig der ikke er gift, at Sagerne kunne føie sig efter mit inderlige Ønske di rivedere il benedetto cielo dell’alma cita di Roma. –
Dette Aars Akademie-Udstilling fremviser tvende Byster af Deres Portrait, nemlig Bissens og Rennies /: Billedhugger i London :/ men Bissens er vistnok i Stiil og Opfatning Rennies langt overlegen. Da Kongen besøgte Udstillingen dvælede han længe og med uendelig Velbehag ved Beskuelsen af Bysten; man taler om snart at kunne sammenholde Bysten med Originalen. Deres Brev til Slotscommissionen vakte almindelig Entusiasme og Glæde. Corvetfragatten Galatea ligger under Eqvipering for at afgaae til Livorno og der indtage Deres Arbeider. – Selv ventes De personligen i Sommerens Løb; – Communicationen angaaende Indbydelse til at tage Forsædet i Akademiet vil De vel allerede have modtaget; man har de største Forventninger i Henseende til Deres Raad og Daad og Deres Kunstnerglories Anseelse og Indflydelse paa det Hele.
Hvad mig angaaer, hvem det var forbeholdt som et ualmindeligt Fortrin, at leve med Dem og at omgaaes Dem i det private Liv, jeg tænker mig aldrig Billedhuggeren Thorwaldsen, hvis Navn tilhører Historien, uden tillige at tænke paa Thorvaldsen i sit jævne Privatlivs stille Glæder; men derhos ogsaa mange lønlige Sorger; De havde det hædrende Fortroende at giøre mig delagtig i hine og i disse, og det er netop i disse Dage jeg har haft saa megen Anledning til at tænke paa dette. – Jeg har nemlig tidligere sagt Dem, at jeg havde Adgang til Statsministeren Stemann, som efter Kaases Død overtog Cancelliet[s] Portofeulle. Han sagde mig forleden, at der – paa Deres Foranledigelse ved Chiaveris Intermediaire – var udfærdiget et Legetimations-Document i Henseende til Deres Datter; men at en Artikel i Documentet giorde Dem uafhængig af en saadan Legetimations ellers forbindende Kraft i Henseende til Dispositionen over Deres Formue; idet man nemlig havde haft til Hensigt, at fremme Deres Ønske med Uforkrænkelse af Deres Frihed. Dette glædede mig uendeligt; thi da jeg kiender Deres frie Aands Kiærlighed til Selvstændighed, forestillede jeg mig det som en Sag af uendelig Interesse for Dem, at see Deres Ønske stadfæstet uden at dette dog skeete paa Deres Uafhængigheds Bekostning. – Derhos yttredes dog, at dersom De omsider forlod det Timelige, uden at efterlade Dem noget lovformeligt [op]rettet Testamente, ville Deres nu legetimerede Datter nu ligefrem blive Deres universelle Arving, og at vel mulig det samme ville blive Tilfældet, om De end førend den nu paafulgte Legetimation, maatte have oprettet et saadant Testamente, og ikke iagttog, ved nye af Vitterlighedsvidner bekræftet Paategning paa samme, udtrykkeligen at erklære, at det Adoptionen eller Legetimationen af Deres Datter uagtet, fremdeles skulle staae ved Magt. Man sagde tillige, at man ønskede, at Nogen derpaa ville giøre Dem opmærksom, og det forekom mig, at man just af denne Aarsag meddelte mig hiin Bemærkning. –
Idet jeg beder Dem tilbagekalde mig i Kammerjunker v. Poulsens og Frue Poulsens Erindring hilser jeg Dem med alle Følelser af Erkiendtlighed
Deres hengivne
F Friis.
Il mio rispetto alla Signora Butti la quale é pregata di agradire i miei sentimenti di riconscenza, al Signor Butti, alla Signora Helena e Vittoria, Madama Bernetti e tutti gli amici della casa.