Jeg takker Deres Høyvelbaarenhed for Oversendelsen under 24d f.M: af det til mig hos Dem ankommen og afleverte Brev, samt at De tillige har villet benytte denne Leilighed for at meddeele mig Deres lykkelige Ankomst til Rom foruden Aabningen af Academiet St: Luc: den 5d. November, som jeg kan begribe var Dem ligesaa behagelig som at det for os andre var behagelig da De flere Maaneder og Uger forud gientagende lod Dem overtale at udsette Deres tilbage reise til Rom.
Det gaar ikke sieldent saaledes i Livet, at forskiellige Pligtsfølelser kan komme i nær Berørelse og i Strid med hinanden og at den ene Pligts Opfyldelse maae tilsidesettes eller vige for den anden, og det kommer i slige Tilfelde ikkun an paa at skielne og dømme rigtig, og deri har vist nok enhver efter sin Anskuelse Ret.
Da Deres Højvelbaarenhed i Deres ærede Skrivelse intet anfører eller omtaler at have modtaget mine foregaaende Breve af 31d October og 23d November, frygter jeg for at disse ere gaaet tabte; en directe Besvarelse disse angaaende ville have været mig kiert og som derimod bringer mig for Tiiden i Forlegenhed.
Ogsaa Deres Datter Elises Skrivelse til Dem, jeg veed ikke under hvilken Dato, men i f:M: som ikke omtales at være modtaget, har meget inquetert Elise, og er maaske ei heller kommen tilstæde.
Skulle mit sidst afsendte Brev af 3d December eller dennes, ei heller komme tilstæde eller blive besvaret, – eller Deres Hhbhdd serdeles intime Ven Monsignor Nicolay – ei formaae noget hos Bispen i Laybach, – saa vil Deres Høyvlbhd inden kort Tiid see mig med Frue v Gothen hos Dem i Rom som Ugift. –
Deres Høyvelbaarenheds Datter Elise har jeg hilset fra Deres Høyvelbaarenhed; jeg var uforsigtig nok at fortelle hende at De i Deres Brev havde kaldet hende Rebelsk, – som i Hendes virkelig for Tiiden Nervesvage Tilstand giorde et saa stærkt Indtryk paa hende at jeg ikkun med megen Vanskelighed igien kunde bringe hende tilbage til Rolighed. –
Deres Høyvelbaarenheds ligesaa strænge som urigtige Bedømmelse saavel med Hensyn til Deres Datter som med Hensyn til mig, som De egentlig talt hverken kiender eller forstaar at bedømme, bliver stedse en smertelig Følelse for os begge – og jeg føler for meget til videre at omtale eller berøre denne Stræng.
H.K:H: Prinds Christian har anmodet mig om at meddeele ham, om og naar Deres Høyvlbhd kunde forventes til Dannemark, hvorpaa jeg har svaret Høysamme at De ikke kom denne Siide Foraaret 1833. –
Skulle Deres Høyvlbhd have modtaget det danske Cancelie eller Hans Majestet Kongens Svar paa den i August Maaned af Dem indsendte Ansøgning om hvor vidt Deres Ønske er bleven opfyldt at Deres Datter E: er anerkiendt Dem adopteret, og at maae bære Deres Navn, da turde jeg maaske forvente mig en Gienpart heraf, hvis De ikke synes at jeg burde besidde originalen. –
Deres Høyvlbhd vil i disse Dage have modtaget et Brev fra Frue v Gothen hvis Indhold Høysamme fortalte Elise og mig for et par Dage. – Jeg meddeler Drs Hhbhd dette med tilføjende Begiering ei at troe at enten E: eller jeg har mindste Deel herri ikke en Gang har været vidende herom før efter at Brevet var afsendt. –
Jeg ønsker Deres Høyvelbaarenhed at leve vel
ærbødigst
F. Paulsen!
Vicenza d 5d. December 1832.