Jeg kom i Etatsraad Thorwaldsen’s Huus og anordnede hvad Arbeidsfolkene skulde gjøre, lukkede og slog saaledes Skaaderne for Dørene at Thorwaldsen selv ikke kunde komme ind kuns igjennem Buti’s Værelser, hvilken Vei jeg kom og gik naar han ikke var hjemme. – Den 29 Januari bleve Arbeidsfolkene henimod Middag færdige og da jeg gik spurgte jeg Thorwaldsen om der manglede ham noget af hans Sager, da jeg frygtede at uagtet min Forsigtighed dog blandt de mange Arbeidsfolk noget kunde forkomme, og han svarede Nei takkede mig for min Godhed og mit Venskab og da forlod jeg hans Bopæl. –
Siden kom jeg undertiden og saae hvad Lorentzen bestilte thi han havde at ordne Bibliotheket og flere Sager. – En Dag kom jeg og fandt at det saae meget uordentligt ud i Bibliotheket og gjorde Lorentzen Bebreidelser i denne Henseende, denne svarede mig i Thorwaldsens Nærværelse i en meget bidende Tone at jeg ikke havde her noget at gjøre, og at imellem ham og Thorwaldsen intet Menneske maatte blande sig, da Thorwaldsen intet svarede, taug jeg og kom ikke igjen. Det skete den 19 Februari. –
10 eller 11 Dage senere kom jeg til Thorwaldsens Bopæl for at bringe ham nogle af ham laante Gibssager, ved Dørens Aabning sagde Thorwaldsen mig at han var bestjaalet, og da jeg spurgte, svarede han mig at det havde været Huustyve, og tilføiede at det var skeet i en Tid af 5 Dage da han havde viist Dagen i Forveien til Nogen en Medalie som nu manglede. – Siden kom Lorentzen og Thorwaldsen sagde ham i min Nærværelse at han eller og Husets Folk havde taget det; hiin svarede at Thorwaldsen ingen Mistanke skulde have paa Folkene i Huset og at han ønskede at Thorwaldsen skulde tie om den heele Sag, men da denne ikke kunde formedelst de Medailer som manglede af Brøndsteds endte denne Ordvæxel sig med at begge spurgte mig hvad der var at gjøre ? dog vilde ingen af dem offentlig Sagførelse og for endelig at gjøre noget, saa gjorde jeg det Forslag at der skulde undersøges hos Lorentzen, og for ikke at krænke ham dersom der intet fandtes saa foreslog jeg ogsaa Undersøgelse hos mig og dette skede paa det allernøieste. –
Derpaa gik vi til Lorentzens Bopæl og da vi kom der spurgte han om Prof. Thorlob var hjemme, med hvem han boede tilsammen; da man svarede ham Ja, bad Lorentzen Thorwaldsen om han ikke saa lenge vilde gaae med ham paa Gaden indtil Thorlob var gaaet ud, vi gik altsaa og kom igjen tilbage efter 3/4 Times Forløb.
Lorentzen sagde i det han traadte ind i Værelset “dette Værelse er Prof. Thorlobs, dog har jeg ogsaa Sager deri”, og udpakkede alt paa en Skuffe nær som tilhørte Prof. Thorlob, som denne ogsaa selv senere bevidnede. – Derpaa gik han med os igjennem det andet Værelse til det Tredie, tog en Nøgle af en Kjolelomme og aabnede med denne en Skuffe og sagde “her er Penge” idet han kastede dem paa Comoden, det kunde vel beløbe sig til 50 Scudi med nogle moderne Guldstykker. Nogle Dage derefter lod Thorwaldsen gjennem Thorlob, Lorentzen en anden Gang visitere men der blev intet fundet. – Da kom Lorentzen en Dag i min Bopæl og bad at jeg skulde anmode Thorwaldsen om at han ikke vilde gjøre noget ved Sagen i nogle Dage, saa vilde han sørge for at om ikke alle, dog de fleste Medalier skulde komme tilbage, det samme har han sagt til Thorwaldsen, den preusiske Minister Geheimeraad Bunsen og Prof. Thorlob. – Nogle Dage senere blev efter Thorwaldsen[s] Udsagn indkastet 1 Time i Natten gjennem et aabentstaaende Vindue den betydeligste Deel af de manglende Medailer da Thorwaldsen var beskjæftiget med sin Omklæden. De vare indviklede i sort Seglgarn. –
Af Thorwaldsen’s kom igjen 2 Guld og 7 Sølv af Brøndsteds 2 Lector, 35 Sølv og flere Kobbere. – Derpaa befalede Thorwaldsen mig at tie om den heele Sag da han ikke vilde gjøre noget Menneske ulykkelig.
Ved en nærmere Undersøgelse fandtes at der ogsaa manglede flere Bøger. – Jeg gik altsaa i Thorwaldsens[s] Navn til Thorlob for at erkyndige mig videre og fornam at han ved den første Undersøgelse havde sprunget sit eget Værelse over, og i et Brev fra Neapel til Thorlob har han tilstaaet at dennes Penge havde han for Thorwaldsen og mig udgivet for sin Eiendom.
I Lorentzens Fraværelse overgav Bunsen 1 Svovlaftryk af Thorwaldsens og en Medalie af Brønsteds dog blev intet gjort ved Sagen før ved hans Tilbagekomst.
Da blev han paa min Klage taget for af Bundsen og Følgen var at Lorentzen egenhændig bragte 2de af de manglende Medalier og senere nogle Skuemynter som Thorwaldsen ikke vi[d]ste vare borte. –
Derpaa blev Sagen bilagt paa følgende Maade at Thorwaldsen ikke forlangte Erstatning for sine bortkomne Sager men at Lorentzen skulde erstatte de der manglede af Brøndsteds, og gav ham for ikke at være iveien [for] hans Fremtids Vel en Ereserklæring saavelsom en Ring, dog maatte Lorentzen skriftlig erklære at han vilde erstatte de manglende af Brøndsteds Medalier, hvilken skriftligen Erklæring blev lagt i Mynternes Plads for at blive forseglet. –
Detlev Martens
Rom d. 14de. April 1829.