Genua den 10de Martii 1828
Herr Etatsraad!
De vil tillade mig at uleilige Dem med disse Linier for at gientage, hvad jeg forinden min Afreise mundtligen tillod mig at yttr[e] for Dem, min Tak for den Godhed, som De viste imod mig under mit Ophold i Rom, hvilken De endnu forøgede ved den skiønne Erindring, som De skjænkede mig, og som stedse vil være mig et smigrende Minde om det personlige Forhold, hvori jeg havde den Lykke at staae til den Mand, der er vor Nations og vor Samtids Hæder. – Paa min Reise hertil havde jeg den Fornøielse i Carrarra at see Deres Jesus, og glædede mig ved at høre af Deres Arbeidere, at Værket gik rask fremad, og at der ingen Feil fandtes i Marmoret. – I Florentz traf jeg vor Landsmand Professor Freund, der beredte sig til sin Rejse til Venedig.
Min Reise har i det Hele været temmelig heldig siden jeg forlod Rom; Veiret har fra Siena af været godt, og givet mig en Idee om Foraaret i Italien, skjøndt jeg stedse har gaaet imod Norden. Jeg har beseet Pisa, Livorno og denne skjønne Stad, hvor jeg havde haabet at hilse paa vor unge Prinds, men blev ubehagelig overrasket her ved at høre, at Hans Kongelige Høihed just Dagen i Forveien var taget herfra, og havde overnattet i Chiavari, hvor jeg kom igiennem om Morgenen Kl 5. Prindsen vil nu formodentlig være i Rom, og vover jeg at bede Dem formelde ham og hans Ledsagere min ærbødigste Respekt. – I Morgen fortsætter jeg min Reise til Nizza og derfra til Paris, bringende med mig de behagelige Erindringer om mit Ophold i Italien, og vil det stedse være mig kjært at tænke paa mine 2 Maaneder i Rom, hvor De, Herr Etatsraad og vore øvrige Landsmænd modtage alle Danske Reisende med saamegen Venskab og Godhed – Jeg stoeler paa, at Deres Yttringer til mig ville kunne gaae i Opfyldelse, og at vi maatte have den Lykke at see Dem hos os i Kjøbenhavn, hvor Deres Nærværelse vil være kjær og smigrende for vore Landsmænd. – De vilde tilgive mig, Herr Etatsraad, at jeg har opholdt Deres Tid ved disse Linier, men jeg kunde ikke tilbageholde mine Følelser, og De tillade, at jeg sluttelig tilføier det Ønske, at De ikke al[deles] forglemmer
Deres ærbødigste og forbundne
L Krieger.