Dresden d: 12te. Septbr. 1827.
Høistærede ædle Ven!
Det kunde med Rette synes en høi Grad af Utaknemmelighed fra min Side, at jeg ikke for lang Tid siden har aflagt Dem min inderligste som forbindtligste Taksigelse for de dyrebare Erindringer som De havde den Godhed med Hermann at sende min Kone og mig, og som vi med Stolthed og Henrykkelse modtoge som Beviser paa en Mands Venskab for os hvilken vi skatte saa usigelig baade som Menneske og som Kunstner. Aarsagen til min lange Taushed har været, at jeg ønskede at kunne i mit Brev omtale, hvorvidt det havde lykkedes Hermann at udføre et Arbeide hvoraf hans Fremtids Vel vil beroe og hertil er jeg først i disse Dage blevet sat i Stand. De veed, ædle Ven, at da Hermann ankom til Dresden, var den gamle Kong Frederik August død; ikke desto mindre ønskede man at besidde en god Büste af ham og Hermann fik i Commißjon at modellere en saadan efter Vogels Portraiter, efter en af denne Maler tegnet Profil og efter de existerende Kobberstik. Dette Arbeide har Hermann endnu ei egentlig begyndt paa, da, uagtet baade Ministeren Grev Einsiedel, Hofmarschal Grev Vitzthum og Kongens Kæmmerer Reitzenstein have tilsagt Brugen af alle muelige Hjelpekilder, det dog ikke endnu har lykkedes at formaae Vogel til at rykke ud med Profilen som er Hovedsagen, fordi, siger han, at han endnu ikke veed om hans Tegning bliver ham godt betalt; egentlig er det ikkun Brød-Nid som behersker alle Kunstnerne her i høi Grad, paa Dahl nær, som er ophøiet over en saadan Ußelhed.
Imidlertid har Grev Vitzthum i Forgaars svoret mig til at Vogel skal blive betalt og Profilen givet til Hermann. Derimod har Hermann modelleet den regjerende Kong Antons Büste og udført dette Arbeide til almindelig Tilfredshed. Jeg troer ogsaa at der ikkun kan være een Mening om dette Arbeide, som forener den fuldkomneste Lighed med Genialitet i Udførelsen.
I dette Øieblik er Hermann beskjeftiget med at modellere et Monument for den afdøde Konge hvortil de sachsiske Kunstnere ere indbudne at concourrere.
I de første Uger af hans Ophold her var Hermann ret syg af en andendags Feber, som aldeles hindrede ham fra at arbeide, men nu er han igjen fuldkommen rask og munter.
I December haaber han at kunne vende tilbage til Rom som han længes hjerteligen efter.
Profeßor Dahl har havt den Ulykke at miste sin gode Kone i Barselseng. Han har nu 4 smaae moderløse Børn og er trøstesløs over sit uoprettelige Tab. Han paalægger mig at hilse Dem hjerteligst.
Udstillingen her i Dresden er temmelig fattig paa gode Arbeider. Nogle Malerier af Dahl og Lindaus Stykker med Deres Portrait spille Hovedrollen, især finder det sidste almindelig Bifald. Men at man her skulde gjøre det allerringeste for en nok saa udmærket Kunstner, er ikke at tænke paa; dertil er man for gjerrig og har for lidt Kunstsands. DHr. sachsiske Ministre og Hoffolk ere meget prosaiske Mennesker.
Min Kone og jeg anbefaler os paa det indstændigste i Deres venskabelige Erindring og jeg beder Freund, Wagener og andre gode Venner hjerteligst hilset. Med den meest udmærkede Høiagtelse og det inderligste Venskab henlever jeg Deres
evig forbundne og
hengivne
Irgens Bergh