– Thorvaldsen kommer. – Der ere ikke ret mange Ord i den danske Tunge som disse to der indeholde saa megen Veltalenhed, saa megen lyrisk Kraft som disse. Dette ene Navneord med sit Prædicat vækker varme, blide Beundringsfølelser i alle Hierter. Thorvaldsen kommer. Denne korte Sætning neddysser for et Øieblik i det mindste en Mængde private, personlige Hverdags-Følelser. I denne korte Sætning har den Danskes National-Stolthed en urokkelig Basis. Bevidstheden om at den Mand er vor Landsmand, hvis lige Aartusinder ikke frembringe, udvider Hjertet, fordi vi see Danmark stor og udmærket i sin udmærkede, store Søn, den udmærket store Danske. Hvor levende og kraftig, hvor almindelig denne Følelse er viste sig allerede igaar, da Fregatten Rota nærmede sig Helsingøers Rhed. En Mængde Baade omgav Skibet, som man havde i nogle Dage imødeseet med Længsel, og istemmede en hjertelig Velkomstsang. Thorvaldsen, hvis Beskedenhed er ligesaa udmærket som hans Kunstnerstorhed blev dybt rørt ved denne hjertelige Modtagelse. Nitten Aar ere nu forløbne siden hans sidste Besøg. Intet Under det rørte ham nu at erfare, hvorlunde den Hengivenhed og Beundring, som den Gang overalt vistes ham, er i den lange Tid bevaret, ja bestyrket og modnet. Et foreløbigt Program over Modtagelsen i Kjøbenhavn, tage vi efter Kjøbenhavnspostens Søndags-Num[m]er: Den første Velkomsthilsen her bringes ham paa Rheden, hvor der afsynges en af Professor Heiberg forfattet smuk Barcarole af den Mængde, der paa Baade vil drage ham i Møde. Først er dette blevet iværksat af de herværende unge Kunstnere, til hvilke senere Studenterforeningen, Industriforeningen og flere andre Corporationer have sluttet sig og hvortil sikkert flere ville forene sig, f. Ex. Medlemmer af begge militaire Etater, Børsen og deslige. Denne Flotille vil efter en forud aftalt Orden, hver Baad saavidt muligt smykket med Løv og Blomster i Grupper, der for en Deel hver have sit Musikchor, gaae “Rota” i møde, og paa et givet Signal heise de forskjellige Flag, der i den Anledning ere blevne forfærdigede. De unge Kunstneres Hovedbanner fremstiller Thorvaldsens berømte tre Gratier, Universitetets Professorer føre i Flaget en Minerva, nogle af de herværende Digtere en Pegasus, flere yngre Læger en Hygæa, osv. og derhos skulle alle de mindre Baade, der høre til de enkelte Grupper, føre Standarter med Emblemer, der staae i Forbindelse med Hovedtegnet. Fra Kunstacademiets Side ville Professor Freund, der som Vicedirecteur har fungeret i Thorvaldsens Sted, og Academiets Secretair, Professor Thiele, paa den fraværende Præses Prinds Christians Vegne, ombord paa Skibet hilse paa Thorvaldsen. Flotillen ledsager derpaa Thorvaldsen til Toldboden, hvor han modtages af Kunstacademiets øvrige Professorer.
Ogsaa fra Landsfaderen fik Thorvaldsen en Velkomsthilsen paa Helsingøers Rhed; her erfarede han først at Hs. Majestæt allernaadigst havde udnævnt ham til Conferentsraad.
Siden vi nedskrev Ovenstaaende have vi modtaget Følgende venskabelige Brev tillgemed Pastor Boyes Velkomstsang.
“Af Nyt about Thorvaldsen, veed jeg for Øieblikket kun at meddele, hvad jeg igaar Aftes hørte af Folk der kom med Dampskibet Dronning Maria fra Helsingøer.”
“Fregatten Rota laae igaar i Hornbekbugten, Nord for Helsingøer, hindret i at indløbe i Renden af en stærk Strøm. Thorvaldsen er ombord og befinder sig meget vel. Endeel af Helsingøers Indvaanere gjorde igaar en Lufttour med bemeldte Dampskib til Fregatten Rota, for festligt at bringe Thorvaldsen hoslagte Sang, forfattet af Pastor Boye, [som, saavidt jeg erfarede, ogsaa havde holdt en lille Tale til ham?] Kunstneren skal have modtaget denne Hyldest med synlig Bevægelse og han gik ombord paa Dampskibet for personlig at bringe sin Tak. Iaftes Kl. 10 saaes et brillant Nordlys, intet Under! eftersom Nordens største Lys ligger for Anker ved Helsingøer!”
Til Albert Thorwaldsen.
(Paa Helsingørs Rhed.)
Velkommen hjem til Danmarks Kyst!
Du vil den aldrig glemme;
I Kunstner-Barm og Digter-Bryst
Har Kjærligheden hjemme.
Din Ungdoms-Lund staaer Bredden nær
Og Dig velkommen byder;
O! Hjertet har dog Bøgen kjær,
Endskjøndt Dig Lauren pryder!
Vær hilset paa det favre Sund,
Som Hav med Hav trolover!
Du elsker dog af Hjertens Grund
De kjære, sølvblaae Vover.
Ad Danskes Vei til Roes og Magt
Dig Bølgen maatte bære;
Og Seier har Dig Toget bragt;
Det bragte Danmark Ære.
Velkommen mellem Havn og Havn
Dig hilse to Nationer.
Hvert Folk Du har jo lært Dit Navn,
Og Alle bød Dig Kroner.
De skinne med samdrægtig Glands.
Lad Verdens Fyrster krige!
En lukket Ring er Kunstens Krands,
Og eet er Aandens Rige!
Nu vajer Flaget paa Nicolai Taarn, som tilkjendegiver den almeen yndede Kunstners Ankomst.