Rom. 15.decembr. 1812.
Naadigste Prinds! Deres Høiheds gunstige Skrivelse af 3. Sept., ved hvilken De havde den Bevaagenhed at underrette mig om, at Hans Majestæt paa D. H. Forestilling havde tilstaaet mig endvidere et Aars Stipendium, opvakte hos mig Følelsen af den varmeste Taknemmelighed for min Konge og for Dem, ædle Prinds, der med saamegen Beredvillighed virkede for mit Ønskes Opfyldelse.
Den gunstige Forhaabning, D. H. yttrer at have om Frugten af mit Studium for mig selv og for min Virkekreds i Fædrelandet, har endmere opflammet min Attraae til at virke og forøget mine Bestræbelser. Jeg skal ikke mangle at indfinde mig i Kbhvn til den ved kongl. allernaadigst Resolution fastsatte Tid Jan. 1814 og haaber da at aflægge tilfredsstillende Prøve paa at have vel anvendt min Tid og giort mig værdig til den kongl. Naade og til D. H. saa velvillige Omsorg.
Særdeles behagelig var mig D. H. Erklæring, at mit Brev havde sadt Dem istand til at indlede Sagen Thorwaldsens Reise angaaende, saaledes at Slots-Commissionen ved kongl. Resolution var bemyndiget til at brevvexle med ham om alt, hvad der maatte være fornødent i saa Henseende, og at De ventede saaledes sikkert at see ham tilbage i Fædrelandet tillige med mig i 1814. Commissionens Brev formodede D. H., han maatte være i Besiddelse af, naar han modtog D. meget ærede Skrivelse; men dette var ikke Tilfældet; han troede, at Baron Schubart, som ventedes hertil, og som opholdt sig her 8 Dage paa Reisen til Napel, maaske maatte have det omtalte Brev fra Commissionen; men forgieves. Han udsatte saaledes Tid efter anden at besvare D. H. saa særdeles smigrende Skrivelse, og da min Interesse saa nøie var forbunden med hans med Hensyn til, at paa dette Commissionens Brev beroede for en stor Deel det Følgeskab, jeg i hans Selskab til Khvn. smigrede mig ved, og som vi ofte talte om med saa megen fælles Deeltagelse, udsattes og Tid til anden Besvarelsen fra min Side af D. H. mig saa gunstige Skrivelse. Jeg frygtede endeligen, at D. H. uvidende om Aarsagen mueligen kunde ansee det en utilgivelig Skiødesløshed, vel endog Utaknemmelighed fra min Side, at jeg ikke bragte D. H. min varmeste Tak, De naadigste Prinds med Rette kunde giøre Fordring paa for den megen Uleilighed med Correspondance hid og did mit forlængede Reisestipendium vedkommende, D. H. med saa megen Beredvillighed gunstigst havde paataget Dem for min Skyld. Jeg stod derfor i Begreb med at tilkiendegive D. H. Aarsagen til min lange Taushed, da jeg uformodentligen erholdt Brev fra Etatsraad Hansen. Jeg troede nu at see Knuden løst og finde Udvikling i en Sag, der fælleds interesseerte Thorw. og mig saameget – men forgieves. Hansen anfører vel privat det Ønske at see Thorw. i Khvn., at Slottet og Raadhuset mangle hans Mesterværker, men nævner intet om det af Thorw. saa længe forventede Brev, hvorpaa hans Tilbagekomst for Størstedelen beroer, intet om det norske Marmorbruds Fremgang eller om Foranstaltning til at skaffe Blokke af denne Marmor til Khvn. Dersom ikke tilfældige Omstændigheder har forhalet Commissionens Brev, og Hansen ligeledes tilfældigviis ikke skulde have forbiegaaet at berøre denne Sag, begribes ikke letteligen, hvorledes Commissionen kunde efterlade at indlede sig i den ved kongl. Resolution befalede Correspondence. Skulde det være sandt, hvad Baron Schubart anførte som Rygte, at det norske hvide Marmorbrud ikke var stort at lide paa, skiønt vi anseer et saadant Rygte falskt paa Grund af D. H. Yttring, “at Commissionen allerede i Sept. var i Begreb med at lade Blokke transportere til Khvn.[”] vilde denne Omstændighed være saare beklagelig i Almindelighed, at skuffes i det glade Haab om at see herligt Materiale til Kunstens Fremme, – og for Thorw. in specie, der inderlig havde glædet sig til at bringe Fædrelandet sit Offer efter saa lang Tid at have arbeidet for Udlandet. Dog jeg haaber, at denne mørke Skye drager over, og jeg stoler endnu bestandig paa at vende tilbage i Thorw. Selskab. Kun een Omstændighed kan jeg ved denne Leilighed ikke forbiegaae: Thorw. er som bekiendt Medlem af Academiet St. Lucca her i Rom. Dets Statutter fastsætter ikkun et Aars Fraværelse fra Academiet for dets Medlemmer; under længere Fraværelse taber dets udeblivende Medlem sin Gage, og en anden træder i hans Post. Vanskeligen vilde det være for Thorw. især som Fremmed at udvirke en Undtagelse fra denne Regel, da et stort Antal Medbeilere stedse er ved Haanden. Et Aar er for kort Tid til at foretage en saadan Reise frem og tilbage, og naar han skulde udføre noget Kunstarbeide i Khvn., som man maatte ønske, og han selv attraaer, er det aldeles umueligt. Han taber altsaa sin Post og sin Gage ved Academiet her og turde saaledes vel giøre sig Haab om at gotgiøres dette Tab, der beløber sig til 3000 Franc fast aarlig Indtægt. D. H. vil sikkert finde det overensstemmende med Billighed, at Thorw. erstattes et saadant Tab, der især vilde blive føleligt, naar han efter nogle Aars Forløb vendte tilbage til Rom, og han da ikke kunde vedblive som nu at hæve denne Gage ved Academiet St. Lucca, i det han maatte opgive sin Post som Medlem for at virke i Fædrelandet.
I Forbindelse med Thorw. har jeg giort et Udvalg af de fortrinligste Ornamenter, Arabesquer, enkelte antique Candellabrer, Vaser, Consoler, Masker & c. og den i sit Slags eneste antique Triumphkarre; endeel Afstøbninger ere allerede tagne, og Samlingen forøges Uge for Uge; naar den er completteert til Beløb af den ved D. H. bestemte Sum af 200 Sc., besørger Thorw. den afsendt, ligesom han og ad interim har paataget sig Udlæget af disse 200 Sc., hvorom han vil have underrettet D. H. En saadan Samling, man hidtil ikke har kiendt i Khvn., maae ufeilbarligen hæve Decorationen et Trin høiere. Thorw. mesterlige Basrelief (Alexanders Indtog i Babylon) for Keiserpalaiet paa Monte Cavallo, hvoraf et andet Exemplar staaer færdigt bestemt for Khvn., vil give et nyt Begreb om Architecturens ædleste Prydel[se]. Uafbrudt Basrelief som Frise om Værelsets 4re Vægge seer man i Palaiet T i Mantua, componeret af Julio Romano, forresten er mig ingensteds Anvendelsen af Basrelief paa denne Maade bekiendt. Med Hensyn til egentligt Værd som Kunstværk har Thorwaldsens overveiende Fortrin saavel i Composition som Udførelse. Overalt beundres dette Basrelief som det eneste i sin Art, der er frembragt siden Grækernes olympiske Lege afbildet i Minervatemplet i Athen, hvoraf Paris paa nærværende Tid besidder Gibsafstøbning efter de antique originale Fragmenter. Thorw’s synes endog at udtrykke en mere levende Bevægelse i de meest afvexlende Stillinger. Overalt er Anordningen af det hele Sujet saa udmærket mesterlig, at det lader sig føle, men ikke beskrive. Middelalderen har intet lignende. Nutiden eier Canova og Thorwaldsen. Den første har Navnet, den sidste ufeilbarlig Palmen, hvilket og meer og meer almindelig erkiendes. Tanken er skiøn, at Danmark frembragte en Th., der giorde Grækenlands Phidias og Praxiteles Rangen stridig og tager Palmen fra sin samtidige forgudede Canova. Hvilken Skat altsaa for Khvn. at eie det omtalte Basrelief og dets Skaber. Dersom det norske Marmorbrud, som lader sig formode, er sadt i Virksomhed og Th. ved sin Ankomst til Khvn. i 1814 forefandt Marmor, havde han vel Lyst til at udføre dette Basrelief i Marmor til Slottet for at give det et væsentligt Fortrin for det originale i Gibs, som her er anbragt. Basrelieffet er 3 Fod 6 Tom. høit, 120 Fod langt, Pladerne 6 a 8 Tom. tykke – dansk Maal. Jeg meddeler Prof. Hansen denne Ide, som han sikkert vil glæde sig ved og besørge Marmoret anskaffet. Sujettet er af den Natur, at det altid lader sig udvide eller indskrænke i Længden efter Værelset i Christiansborg, hvor det agtes anbragt.
Dersom Hans Majestæt som naadigst har viist sig som Kunstens høie Beskytter og Forfremmer ved at afkiøbe West hans private Malerie Samling til de unge Kunstneres Dannelse og til Kunstsmagens Udbredelse i Almindelighed skulde have Tilbøielighed til at forøge denne Samling ved fortreffelige Originaler af den italienske Skole, som den Westske Samling saavidt mig bekiendt savner, da gives her paa nærværende Tid en ønskelig Leilighed. Paa Th. og min Fordring har en Kunsthandler Cramaschi, af hvem West kiøbte endeel af sine bedste Tableaux, afgivet en Fortegnelse paa 18 fortrinlige Stykker, som jeg har den Ære at vedlægge. Størrelse efter dansk Maal, Mesternes Navne og den fordrede Priis i Zequiner er anført ethvert Stykke især, dog med den Bemærkning, at tages den hele Samling af 18 Stykker, kunde en betydelig Rabat finde Sted. Fordringen vilde sikkert ikke ansees ubillig paa en Tid, naar her i Rom som forhen var Concourence. Men denne mangler og følgelig Afsætning.
Det kan ikke nægtes, at disse 18 Stykker vilde være en herlig Aquisition for den Westske Samling, da derved dens Mangel af den italienske Skole erstattedes. Dersom Regieringen attraaer denne Forøgelse, vilde det nemmest og med mindst Bekostning skee, naar man erklærede Sælgeren, at Regieringen ikke vilde indlade sig i denne Handel. Derimod kunde man paa samme Maade som West anskaffe disse Stykker efterhaanden som privat Eiendom. Dette kunde Th. best affectuere, da han Tid efter anden ved at forøge sin private Samling har af handlet bemeldte Cramaschi adskillige nydelige Cabinetstk. Sikkert vilde Regieringen paa denne Maade ved Th. som privat Mellemhandler komme i Besiddelse af dette herlige Bytte for langt under den fordrede Sum, maaske under det halve vel en trediedeel, da Manden, som forhen var velhavende, nu seer sig i den Nødvendighed at skille sig ved sin Samling. Skulde Hs. Majestæt allernaadigst tage Hensyn paa denne Proposition, da er Th. beredvillig til at være behielpelig i denne Sag.
Gierne havde jeg tilføiet mit Brev en Relation om de antique Monumenters Udgravning, især med Hensyn til Collisæet, hvis Arena frembyder høist interessante Distributioner, der forhen vare ukiendte, som bryder Antiquarerne, og hvorover de indbyrdes brydes; men jeg maae frygte allerede at have været for vidtløftig, – desuden fordrer Posten ufortøvet mit Brev. Jeg skal herom nærmere give mig den Ære at underrette Deres Høihed ved Etatsraad Hansen, som jeg næste Postdag tilskriver. Imod Formodning er Th. hindret i at afsende sit Brev til D. H. denne Postdag og forbeholder sig dette til næste Postdag.
Underdanigst
Malling.