Høytærede Her Justitsraad.
Med Fornøyelse opfylder jeg Deres Ønske, men min Bistand er kuns ringe. Thi ieg har blodt i blandt min Mands Papirer fundet Toe Breve, og dise har De haft til avbenøttelse for nogle aar siden, af den Grund Sendes de ikke i Dag men ønsker De dem er de til Tiæneste, Abildgaard beklagede ofte Torvaldsens Efterladenhed med at skrive, og faa var de Breve han i min Tid modtog fra ham, og disse blev vad enten de angik Forældrene eller Akademiet sendt til de omtalte Stæder, og kom aldrig tilbage. Vad ieg dærimod kan trænere Dem med er en Grupe i Gips. Den er det allerførste arbeyde af den Slags fra Torvaldsens haand som blev forfærdiget i overværelse af Læreren, og da Fræmbringeren saa den hos mig udbrød han, er den til i nu jeg kiænder ham i giæn i den, ieg kan takke ham for alt, uden ham havde ieg gaaet hær og slidt Brostenene. Dybt følte Han Lærerens Tab[.] De af Kinderne nedstrømmende Taarer var det faste Vidnesbyrd. De kan Her Justitsraad ved at see den best bedømme vor den burde bruges ved Udgivelsen af Biografien den er dobbelt interessandt da den aldrig er udgivet værken i Litografi eller Kontur, Til føyer ieg nu her til nogle Mundtlige oplysninger saa er det alt vad ieg kan byde, vil De tage i mod en god Vilie i Giærningens Sted.
Forbindtligst
Kiøbenhavn d 4 Mai 47
Juliane Abildgaard