[Tilføjet med anden hånd:] Fremlagt i Cftd Thorvaldsens Bo d 30 April 45
GBrock
Af Curator bonorum i Afgangne Konferensraad Thorvaldsens Bo, Hr: G. Brock, har jeg modtaget en Skrivelse af 16de d M, hvori han underretter mig om, at min Skrivelse af 5te Fb: d A: ikke indeholder gyldigt Beviis for min ude lukkende [sic] Eiendomsret til Thorvaldsens Portraitstatye, og derfor foreslaaer at arrangere den opstaaede Difference paa den Maade, at jeg skulde tilkiøbe mig en midlertidig Anerkiendelse af min Ret mod at fraskrive mig den fra min Død af, skulde erholde den mig tilhørende, temmelig middelmaadige Afstøbning, hvoraf man har vidst at komme i Besiddelse, mod at give min gode Form til deri at tage tvende andre Afstøbninger, og et lovformeligt Tilsagn om i sin Tid ogsaa at give Originalen, og endelig mod at ratihabere alle de uberettigede Dispositioner, som Ubeføiede end og [sic] mod excoutorernes egen Ordre haver tilladt sig med min Eiendom. –
Den eller de, fra hvem dette Forslag er udgaaet, maa aldeles have overseet, at min Eiendomsret over Originalen og Formen og min ubetingede Beføielse til efter eget Tykke at disponere derover og over saa mange Afstøbninger, som jeg maatte behage deraf at tage, er aldeles udenfor alt Spørgsmaal, men at Tvisten angaaer, med hvad Ret man af den Afstøbning jeg har bekostet og besørget sendt til Rom for der at hugges i Marmor, for uden mit vidende og villie og mod excutorernes egen Ordre taget og bortforæret Afstøbninger, og istedetfor at lade hiin første Afstøbning forblive der, hvor jeg havde henbragt den, til min Disposition, ført den til Kiøbenhavn og her udgiven den for Museets Eiendom. Herom og om intet andet er der Spørgsmaal, og ligesom det altsaa er en Selvfølge, at der ikke i fierneste Maade kan være at reflectere paa de af curator bonorum yttrede Ideer, saaledes maa jeg opfordre de Herrer excutorer til at opgive, hvilke Punkter i min Skrivelse af 5 Fb dette Aar ansees for dunkle eller tvivlsomme, for at jeg da kan tilveiebringe de Oplysninger og Beviisligheder, hvoraf man maatte ville giøre Anerkiendelsen af min Ret ogsaa til den nu paa Charlottenborg opstillede Afstøbning og til den deraf tagne Form, og Doubletter afhængig; thi ligesom jeg godt kiender Forskiellen mellem en Paastand og et Beviis, saaledes formener jeg at dette kun da og kun for saavidt behøves, som hiin bestrides.
For imidlertid at give et yderligere Beviis paa, at den billige Fortrydelse over den mod mig viste Fremfærd ikke har svækket min Interesse for Museet og mit Ønske at respectere et hvert [sic] Hensyn, erklærer jeg, at jeg vil laane Museet min Form, ikke blot, som tidligere tilbudt, for deri at tage en bronce Afstøbning til Graven, men ogsaa til en Gibsafstøbning til selve Museet, det sidste dog kun, naar tillige det første skeer – naar da baade den nu paa Charlottenborg opstillede Afstøbning og den i Rom eller paa Veien hertil værende Form stilles til min Disposition, og at jeg ikke insisterer paa, at den af en Ubeføiet til Kammerherreinde Poulsen skiænkede Afstøbning reclameres, dersom man inden en kort Frist skaffer enten den herværende Afstøbning, eller en anden, som uden Udgift for mig tages af min herværende Form, til Rom, for der paa min Regning at hugges i Marmor og derefter at leveres til Hr Mylius i Mayland; hvem den, som alt bemærket, for længst er skiænket. –
Idet jeg nu imødeseer dHerrer excoutorers snarlige Svar, som jeg, da jeg staaer i Begreb med at forlade Byen, beder tilstillet Hr: Høiesteretsadvocat Lehmann, beder jeg dem betænke, i hvad Lys de vil komme til at staae, dersom de skulde tvinge mig til at tye til Domstolenes og Offentlighedens Beskyttelse, ved ikke blodt [sic] at forurette og fortrædige dem, der have viist sig som de varmeste Venner af de dem betroede Interesser, men ogsaa ved at compromittere deres egne Colleger, af hvilke En paa alle excutorernes Vegne har givet Ordre til at stille min i Rom værende Afstøbning til min Disposition, og af hvilken en Anden endnu under 13 dM skriftligen har erklæret det for en ”Feil”, at den Afstøbning, efter mod min Villie at være bragt hertil, i Kataloget over Kunstacademiets Udstilling er betegnet, som Museets og ikke, som min Eiendom.
Idet jeg slutteligen erklærer det for en Misforstaaelse, naar mine tidligere Yttringer om hvad jeg maatte have i sinde efter min Død at giøre med min Eiendom i Curators ovennævnte Skrivelse betegnes som et ”Tilsagn”, forbliver jeg de Herrers
ærbødigste
Chr: Stampe
Kiøbenhavn d 19 Apr:
1845