Jeg har i disse Dage i de offentlige Blade læst en Bekiendtgiørelse fra Borger=Repræsentanterne, hvilken har giort et høist ubehageligt Indtryk paa mig, og som mere end noget andet kan paaskynde min Afreise fra mit ellers saa kiære Fødehiem. Jeg skyer Strid og Trætte, som ere uforenelige med den Sindsro jeg som Kunstner behøver og i mit Livs Aften trænger til, og jeg afholder mig derfor helst fra al umiddelbar Deeltagelse i denne Sag; men jeg kan for mine Venner ikke tilbageholde den Yttring, at ligesom det har smertet mig at erfare de uforskyldte Ubehageligheder, som paadrages den talentfulde Bygmester, saaledes har det krænket mig, at man vil drage Mænd, som af Kiærlighed til min Kunst og mig have været de første og vigtigste Drivfiedre til at faae Museet tilveiebragt, til pecuniairt Ansvar for muelige Bygningsfeil.
Dengang jeg i mit Gavebrev af 5te. December 1838 skrev, at jeg forbeholdt mig, dersom det skulde møde Vanskeligheder, at faae Museet i Stand, at forandre min Disposition over den Deel af mine Kunstsager, som er i Rom, ahnede jeg mindst, at jeg skulde møde Krænkelse af den Natur og fra den Kant, men derfor er det ogsaa vist, at saadanne Begivenheder høre til de Vanskeligheder, der fortrinsviis kunde bestemme mig til paa anden Maade at anvende hiin tilbageblivende Deel.
Dem mine Herrer, som jeg har udnævnt som Exsecutorer af mit Gavebrev og Testament, beder jeg at modtage denne min Erklæring, og benytte den efter Behag.
Jeg finder mig i øvrigt foranlediget til at gientage hvad jeg forhen har bestemt, at de Summer som til Comiteen ere indkomne for mine Værker, Christus og Apostlerne, saavelsom hvad der fremdeles paa denne Maade tilflyde Museums=Fonden, maa, ligesaalidt som hvad der ellers af min Formue kunde blive bestemt for Museet, anvendes til Bygnings=Arbeidet, men skal alene bruges til de nødvendige Indretninger og til Museets Forøgelse med Kunstsager.
Kiøbenhavn den 10de August 1840
Ærbødigst
Albert Thorvaldsen