Rom d. 28’ Februar 1827.
Høivelbaarne Hr. Kammerherre!
Med sand Glæde modtog jeg Deres Høivelbaarenheds venskabelige Skrivelse af 16de Januar, og hjerteligen maa jeg takke Dem for den utrættelige Iver og varme Deeltagelse, De viser for Herrmann. Hans og mit kjæreste Ønske er, at han, som jeg sikkert haaber, maa vise sig saamegen Godhed og Interesse værdig. Jeg tillader mig at besvare Deres Høivelbaarenheds og Grev Vizthums Brev paa eengang, og saameget som muligt postviis for at min Mening i de enkelte Puncter ikke skal synes manglende eller tvetydig.
Min Anskuelse af Sagen er da omtrent denne: Naar Herrmann ved Grev Vizthums godhedsfulde og ædle Bestræbelser sættes istand dertil, rejser han til Dresden. Han modellerer der i Leer Hans Majestæt Kongens Buste, tro efter Naturen og i naturlig Størrelse. Det er hans Ønske tillige da at kunne faae Leilighed til at modellere Buster af de Mænd, der staae den ædle Konges Trone nærmest og som med saamegen Varme have bidraget til at forskaffe ham et for ham som Undersaat og Kunstner lige kjært og vigtigt Arbeid. Forsynet med disse Arbeider, der tjene ham som Materialier, troer jeg, at han bør vende tilbage til Rom, hvor han under mit Tilsyn og Veiledning udfører Kongens Buste i Marmor og i colossal Størrelse. Denne sidste Maalestok anseer jeg for nødvendig, da Busten i sin Tid altid vil blive placeret paa et Sted, hvor den naturlige Størrelse vilde være meget for liden og skade Arbeidets Effect uendeligt meget. Til et saadant Foretagende troer jeg, at et Aars Tid, foruden Frem- og Tilbagereisen, omtrent vil medgaae; det Mere eller Mindre ved denne Tid lader sig, da uforudseete Omstændigheder let kunne indtræffe, naturligviis ikke nøie bestemme.
Hvad Betalingsmaaden angaaer, da antager jeg, at det for begge Parter vistnok vilde være beqvemmest og mest passende, om man for Herrmann bestemte en vis, anstændig Underholdningssum for den Tid Arbeidet varer, foruden Omkostningerne til Reisen hen og tilbage, og dernæst, naar Arbeidet er færdigt, lod ham tilflyde en passende Gratification i Forhold til Arbeidets Fortrinlighed. Betalingens Størrelse er det mig naturligviis vanskeligt at bestemme; jeg kan kun sige saameget, at jeg for en Buste altid har erholdt 100 Louisd’orer, naar denne var i naturlig Størrelse.
Naar Herrmann i sin Tid vender tilbage hertil med sine Modeller, skal jeg i Forening med ham overlægge Costumets Arrangement. Ved at see Modellen, der er taget tro efter Naturen og ved i dette Tilfælde at sammenligne den med det omtalte Kobber, vil man blive sat istand til at indrette Costumet saaledes, at dette anbringes med Smag uden at derfor nogetsomhelst Fremmed indbringes, der kunde forstyrre den i et saadant Tilfælde saa vigtige Lighed.
Efterat jeg saaledes har yttret min Mening i de forskjellige Puncter i denne Sag, tør jeg endnu besvære Hr. Kammerherren med at formælde min Hilsen til alle dem, der med Venskab mindes mig. Dahls Ønske i Anledning af Busten skal blive nøiagtigen opfyldt; den Glæde, jeg har af dagligen at see denne Kunstners Arbeide i min Stue, er mig en meer end tilstrækkelig Gjengjæld for et mig desuden for Gjenstandens Skyld saa kjært Arbeide. Jeg beder Dem hilse ham venskabeligen fra mig.
Jeg gjør de bedste Ønsker for Deres, Deres Fru Gemalindes og Deres Families Held og Vel, og beder Dem modtage Forsikringen om den uindskrænkede Agtelse, med hvilken jeg forbliver
Deres Høivelbaarenheds
ærbødige og hengivne
[resten med Thorvaldsens hånd:] Ven
A Thorvaldsen