Nysø den 16 Aug 1839.
Fru Schou reiser ind imorgen Klokken 6, hun tilbyder sig at tage Brev med, jeg kan ikke lade Leiligheden gaae uden at skrive, men det bliver kun et Par Ord, thi Klokken er strax eet.
I Dag blev Holbergs Buste taget ud af Gips Formen, Halvdelen af ansigtet i Leret, det Thorvaldsen har formet, kom heelt ud og jeg har faaet det, skjøndt det bliver lidt tungt og besværligt at føre hjem. Fru Stampe sagde iaften, »siig nu et Par smukke Ord til Thorvaldsen« og jeg gav ham et Impromtu, som her har gjort Lykke, hvad siger nu De?
Impromptu
“Nei, Danmark skal ei eie Holberg meer!
“Jeg bryder Leret, som hans Aand omfatter.”
Saa talte Døden. “Af det kolde Leer”
Bød Thorvaldsen “skal Holberg fødes atter!”
Kys min søde, lille Vulle og nik til den lille Louise. Det var nydeligt om Eduard skrev mig til, men han gjør det ikke. Ved Middagsbordet reiste Thorvaldsen [sig] og drak min Skaal til Velkomst. Strax gav Baronessen Befaling til at bringe Champagne og nu blev Skaalen gjentaget. Han og jeg, med Fru Skou og en Italienerinde gjorte i Eftermiddag en smuk Tour, som jeg stod for; vi var paa en Bakke, der behersker hele Egnen, Møen med, ovenikjøbet. Hils de Kjære i Amaliegaden! og nu sov vel! jeg er meget træt og søvnig
Deres trofaste Ven
Digteren.
[tilføjet i margen, men overstreget:]NB Finder Familien Verset fortrinligt, maa det nok gives til et Blad, men ellers ikke.
