Mandag den 2den November
[...]
Naa da vi nu gik fra Kirken hentede vi Moder og gik hen til den henrivende Thorvaldsen; han kom selv og lukkede os ind, og var saa rar, han er meget rarere og bedre og smukkere end nogen af de Portraiter man seer, der er rigtignok ingen der skulde mærke, at det er den store Mand, som har skabt alle de uendelige Deiligheder. ... Da vi havde været der noget gik vi fra den Engel af en Mand; og havde om Aftenen et lille Selskab, hvor nogle af Malerne der ikke havde dandset i mange Aar hvorfor, da de havde Lyst dertil vi vexelviis maatte spille paa Klaver, Strikkepinde og synge, for at faae noget at dandse efter. ‒ I Dag Mandag gik vi Moder og jeg og Fader hen til Thorvaldsen i hans Ateillie ; vi kom ind i et Vognskur med Papirsvinduer, hvor den store Mand hang oppe paa Hovedet af en colossale Hest, paa hvis Ryg Keiser Maximilian sad, som skulde til München, han kom ned til os, og da Fader gik forklarede og fortalte han om alle sine Arbeider, ... Da vi havde seet dette Værksted, gik han selv hen med os til et andet hvor der blev arbeidet meest Gjentagelser af det andet, den deilige Venus i Marmor, som havde faaet Paris Æble, og som hun stod og saae paa, som om hun mente, at hun ikke fortjente det; ... han plukkede selv nogle Roser i sin Hauge, som han gav os og som blive gjemte som Riliqvier. Vi er alle Moder og jeg er nærved at blive tossede over ham og hans Arbeider, og God Nat.
