Høivelbaarne Herr Etatsraad
Forretninger for Governoet har afholdt mig fra at besvare Deres kjære Bref saa hurtig som jeg ønskede og De maaske ventede det.
Frem for alt, kjæreste Ven, modtag min varmeste Tak for al det Venskab og al den Omhu hvormed De tager Dem af mine Anliggender, og troer mig, jeg föler trykkende hvormeget det fatter min Taknemmelighed paa Ord for at kune udtale den saaledes som jeg föler den i mit Hjerte mod Dem dyrebareste Ven!
Den Virksomhed hvormed man i mit Fædreneland imodkommer mit Yndlingsönske, opmuntrer ogsaa mig til, a[t] gribe Tingen an med fornyet Iver, – og det vilde derfor være mig særdeles behageligt hvis dette Foraar et Skib kom til Livorno, da jeg allerede har begyndt at packe ind og agter tillige at sende en stor Deel af mine Malerier afsted.
Paa Deres Forspörgsmaal om, hvilken Plads jeg önskede til Museet kann jeg kjære Herr Etatsraad ikke give noget bestemtere Svar end det: at enhver fri Plads hvor der er et reent Lys, er mig lige god; – og paa det andet Spørsmaal angaaende Herr Bindesbölls Project til dette Museum, svarer jeg: at dette behager mig, om jeg endog troer og önsker at det Hele kunde inrettes simplere, – da det staar til at betænke hvor mange andere Omkostninger der vil indlöbe – som for Exempel Piedestaler Transport etc. etc. – og til Hovedöiemedet af det Hele: fir Mure og et godt Lys, til Slutningen vilde være tilstræklig. –
Jeg indseer mer og mer hvor nödvendig min Nærværelse i Kiøbh: er, til endelig Afgiörelse af mine Anliggender – og tro De mig dyrebare Ven ingen uvigtig Grund har afhold mig, og afholder mig endnu fra, at löse mit altfor længe givne Lövte! – Hvad jeg ikke kan betroe dette Bref, vil jeg – og som jeg haaber ret snart – mundlig sige Dem til min Retfærdiggjörelse. –
Med förste Leilighed sender jeg Dem en Afskrift af mit Testament, – som jeg j et Brev til Commiten for mit Museum har lovet – da det nu j juridisk Form er forfærdiget af en herværende Advokat.
Slutlig modtag kjæreste Ven endnu engang Forsikkringen om den ubegrændsede Höiagtelse, med hvilken jeg forbliver
| Rom den 24de. Octb: 1837. | Deres oprigtige Ven Albert Thorvaldsen |