Det ligger for mig extra provinciam, at have nogen Mening om de af Hr. Professor Høyen til Ophængelse foretrukne Stykkers Værd i Sammenligning med andre, som han har henvist til Kjælderen eller til Magasinering, samt om den af ham valgte Plan for Maleriernes Opstilling over-hovedet er vel begrundet; men Resultatet, at af den heele Samling kun 80 Malerier ere bestemte til Ophængelse i Værelserne paa 1ste Sal, er af den Beskaffenhed, at Executorerne ikke kuune forsvare uden videre at aeqviescere derved. I Betragtning heraf og da Hr. Professoren selv har anseet en Revision nødvendig, tillader jeg mig at foreslaae, at Hr. Justitsraad Thiele og Hr. Theatermaler Lund anmodes om
a. at revidere Listen i Foreening og derover afgive deres Betænkning,
b. at ytre deres Formeening, om der ikke kunde findes passende Plads for en Mængde Malerier paa Væggene i Opgangen, i de for Antikvitets- og Myntsamlingen bestemte Værelser samt i Bestyrelsens Forsamlings-Værelse, og endelig
c. at foranstalte og med deres Skjøn at indsende et Overslag over hvad det vilde koste at indrette Kjælderetagen saaledes, at den, uden at udzires paa samme Maade som de øvrige Deele af Bygningen, dog afgav et sømmeligt Lokale til at optage – foruden de Antiquer, der ikke andetsteds kunde forskaffes Plads, – den Deel af de tiloversblevne Malerier, der ikke efter deres Beskaffenhed egne sig til at henlægges i Magasin.
Den 28de Januar 1848 | M.Lange. |