No. 10005 of 10318
Sender Date Recipient
N.V. Dorph [+]

Sender’s Location

København

22.11.1845 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Eksekutorerne for Thorvaldsens bo [+]

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Til den ærede Skiftecommission i afdøde Conferentsraad
Thorvaldsens Bo.

Det for afdøde Brøndsteds Gjeld til Thorvaldsen, til Rest 3000rbd, stillede Pant, bestaaer af

1) en Samling Mønter, om hvis Værdi vi maae henholde os til vedlagte Beregning af DHr. Etatsraad Thomsen og Licentiat Müller; hvorved vi dog maae henlede den ærede Commissions Opmærksomhed paa, at der i denne Beregning er i et vist Forhold afdraget 1/3 af Mønternes sande Værdi, hvilken altsaa, stillet som Basis, vilde have afgivet en høiere Totalsum, med den i Beregningen angiver;
2) en Bogsamling, som, efter medfølgende Katalog, udgjør næsten 900 Volumina, og fornemmeligen bestaaer af saadanne til den classiske Kunst og Literatur henhørende Værker, som synes passende at kunne knyttes til et Kunstmuseum;
3) græsk-romerske Antiqviteter til et Antal af 34, samt endeel Kobberstik, Raderinger, Tegninger o.s.v., hvorover medfølger Fortegnelse i bemeldte Katalog.

At dette Pant, der af Thorvaldsen er modtaget som Sikkerhed for den oprindelige Fordring af 4000 Rbdr., i virkelig Værdi ikke, i alt Fald ikke betydeligen kan evalueres under den nu paa samme heftende Gjeld af 3000 Rbdr., maa vel ansees for sikkert. Dette haandfaaede Pant er, ifølge ovennævnte Herrers Undersøgelse, bleven betydeligen forringet i Thorvaldsens Værge. Men uden at indlade os i nogenslags Discussion enten af dette Factum eller af Lovbestemmelserne mod Creditor i saadant Tilfælde, tillade vi os at proponere, at den ærede Skiftecommission i Thorvaldsens Stervbo modtager, som Eiendom for det Thorvaldsenske Museum, det hele ommeldte Pant, imod at qvittere for Sammes Fordring paa det Brøndstedske Bo, da det i flere Henseender, og navnligen med Hensyn til det Venskabs- og Høiagtelses-Forhold, som bestod imellem de to ædle Afdøde, vilde være høiligen at beklage, ifald en vistnok fra begge Sider ubehagelig Retstvist skulde fremstaae i dette Tilfælde.

Det er sikkert ogsaa den ærede Commission bekjendt, at Brøndsteds Boes Status er saadan, at det vilde være aldeles utilstrækkeligt til at dække den paa samme hvilende Gjeld, naar Alt skulde realiseres under de stedfindende ugunstige Forhold.

Slutteligen tilføie vi, at det af særdeles Grunde er høist magtpaaliggende for det Boes Tarv, hvis Værge vi ere, om det maatte behage den ærede Commission at tilstille os Svar paa dette Forslag snarest muligt.

Kjøbenhavn, Skiftecommissionen i Brøndsteds Bo den 22 November 1845.

N.V. Dorph.

[tilføjet med Just Mathias Thieles hånd:]

Som Executor test. i Thorvaldsens Bo og Skiftecommisair i Brøndsteds anseer jeg mig beføiet til at renuncere paa Deeltagelse i denne Sags Behandling i begge Boer.

Thiele

Charlottenb. d. 22 Nov. 1845.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 260
Last updated 19.05.2011 Print